close

Børns udvikling 6-18 måneder

At begynde at kravle, stille sig op, sidde og gå – de fleste børn begynder at få styr på, hvordan de kan styre kroppen og har lært at gå, når de er blevet 18 måneder. Men det er forskelligt, hvad børnene vil – nogle suser rundt, når de er et år gamle, mens andre bruger al deres energi på at finslibe pincetgrebet. Her gennemgår vi børns udvikling fra seks måneder og op til 1,5 år.

Når barnet er blevet et halvt år gammelt, så sker der utroligt meget i dets liv. Balancen forbedres, hænderne samarbejder bedre, bevidstheden og nysgerrigheden stiger, og barnet er snart i stand til at bevæge sig rundt uden hjælp. Du som forælder vil nok blive overrasket over, hvor meget dit lille barn lærer. Derudover er det jo sådan, at børn udvikles i forskelligt tempo, og det kan måske være rart at vide, at en af de opgaver, som sundhedsplejersken har, er at følge barnets udvikling – ganske enkelt fordi, man på den måde kan tilbyde ekstra støtte på et tidligt tidspunkt, hvis der skulle være brug for det. Som forælder kan man også kontakte sundhedsplejersken mellem besøgene, hvis der er noget, man er i tvivl om med hensyn til barnets udvikling.

Holder i ting og udvikler pincetgrebet

Barnets finmotorik er nu ved at være udviklet, og et barn på seks måneder kan ofte tage fat i genstande med både højre og venstre hånd. For et barn på ti måneder plejer det såkaldte pincetgreb at udvikles, altså når man bruger tommelfingeren og pegefingeren til at tage fat i noget. Det er stadig ikke muligt at afgøre, om barnet er højre- eller venstrehåndet, eftersom begge hænder plejer at blive brugt omtrent lige meget og skal kunne de samme ting. Det er først efter, barnet er fyldt et år, man kan se, at det lader til at foretrække den ene hånd frem for den anden. Ved 1,5-årsalderen har de fleste børn fået så meget styr på hænderne, at de kan spise selv med ske, drikke af en kop selv og bygge et tårn med nogle få klodser.

Sidder uden støtte

De fleste babyer på seks måneder har stadig brug for støtte for ryggen, når de sidder, som ved f.eks. spisesitationer, hvor barnet sidder i en højstol eller på skødet af sine forældre. Man anbefaler dog ikke at barnet ellers sidder selv, hvis det kræver støtte i ryggen fra f.eks. puder, højstol eller lignende da det så betyder at det endnu ikke helt er klar i knogler og muskler til dette. Man skal derimod hjælpe barnet til at få styrket nakke og ryg, ved at sørge for at barnet ligger en masse på maven når det er vågent. Når børn er ca. ti måneder gamle, så kan de fleste sidde helt selv, uden støtte.

Sjovt for babyer at ligge på maven

De fleste babyer i seksmånedersalderen plejer at foretrække at ligge på maven og udforske verden, og dem, der endnu ikke har fundet ud af, hvordan de kan rulle rundt, kommer snart til at lære det. Noget andet, som små børn på denne alder ofte gør, er at bevæge sig som viserne på et ur, når de ligger på mave – på den måde kan de dreje rundt og nå ting, som de ikke har været i stand til at nå tidligere. Det er også fra mavepositionen, at den første forflytning højst sandsynligt kommer til at ske. Men i modsætning til, hvad man måske tror, så er det ikke fremad, der er retningen. Det mest almindelige er faktisk, at børn begynder med at åle sig bagud. Det skyldes, at de i sin iver efter at komme fremad, trykker fra med armene, og da bliver resultatet – måske lidt skuffende – det modsatte. Næste trin i den udvikling er at lære at bruge benene samtidigt, så man kan komme fremad og opad.

Hvornår begynder børn at kravle?

Nogle babyer kan stå og gynge frem og tilbage på alle fire temmelig længe, inden de begynder at kravle; andre finder hurtigere ud af, hvordan de kan begynde at sætte det ene knæ foran det andet, hvis de skal bevæge sig fremad. Der er nogen, som begynder allerede, når de er seks måneder gamle – andre synes, det er mindre interessant og venter flere måneder til, inden de får lyst til at kravle. Prøv at lade være med at presse på – lad det tage den tid, barnet har brug for. Når det først har knækket koden, så kan det være godt at vide, at børn har brug for at bevæge sig meget, så deres kravlebevægelser stimuleres, så når babyer først begynder at få styr på det her med at stå på alle fire, så er det en god idé at lade dem gøre det, lige så meget de har lyst til. Det er almindeligt, at børn bliver både frustrerede og vrede, når de vil kravle, men det ikke lykkes for dem at komme nogen steder – det er en helt naturlig del af udviklingen, og du kan trøste dig selv med, at humøret plejer at blive bedre, når barnet har fået lidt styr på, hvordan arme og ben kan samarbejde. Derudover kan det være godt at vide, at langt fra alle børn faktisk synes, at det kan betale sig at lære at kravle. Nogle bliver nemlig så gode og hurtige til at krybe eller åle sig frem, at motivationen til lige netop at begynde at kravle ikke er der, så barnet ganske enkelt springer det trin over og går direkte fra at åle eller krybe til at gå.

Noget, der ofte sker i forbindelse med, at barnet begynder at fare mere rundt ved egen kraft, er, at det kan blive lidt mere uroligt og få et endnu større behov for nærhed. Det skyldes for det meste, at verden for et 7-8 måneder gammelt barn bliver så meget større – både med hensyn til omgivelser og indtryk. Nu bliver evnen til at opfatte omverdenen nemlig bedre, samtidig med at babyen også selv begynder at forflytte sig rent fysisk, og det kan naturligvis føles utroligt skræmmende, hvis man som lille pode kommer til at kravle omkring et hjørne og lige pludselig ikke kan se, eller forstå, hvor ens forældre er blevet af. Men separationsangst er også en del af udviklingen, og det er en fordel at være klar over det. Det er heller ikke ualmindeligt, at søvnen omtrent samtidig bliver påvirket, og at et barn, der er blevet seks måneder gammelt, lige pludselig begynder at sove uroligt. Det bedste kneb er ganske enkelt at fylde barnet med så meget nærhed, som muligt – og være klar over, at det går over.

At stille sig op med støtte – og gå langs møbler

Når barnet har lært, hvordan man nemmest flytter sig fremad ved at kravle eller krybe, så kommer næste trin: at rejse sig op. På samme måde som med al anden motorisk udvikling, så varierer tidspunktet fra barn til barn. De fleste børn begynder at øve sig i, at stille sig op i 8-9 måneders alderen. Det er dog sjældent, at barnet lærer sig at stille sig op helt af sig selv – i starten handler det oftere om at trække sig op ved hjælp af møbler eller at bruge en voksens bukseben som støtte. Det er i denne fase, det kan være en god idé at spænde livremmen. Efter lidt øvelse i at trække sig op, plejer det at være ganske naturligt, at barnet prøver at stille sig op og stå selv. Derefter plejer de første skridt med støtte at komme – altså at det lykkes for barnet at gå sidelæns langs med møbler eller andet i en tilpas højde, som det kan holde ved. Men det bliver nok alligevel sådan, at dit barn foretrækker at kravle eller krybe sig frem et længere stykke tid, eftersom det er en meget hurtigere og mere effektiv måde at komme frem på.

At lære at opleve og udforske sine omgivelser

Børn lærer meget ved at få lov til at være med til at undersøge deres store, lille verden. At åbne skabe, se i skuffer, mærke på ting og undersøge sine omgivelser under en voksens opsyn – det er den bedste måde at lære på. Et godt råd er at fjerne alle sarte, små og skarpe ting fra underskabene i køkkenet og derefter lade barnet slå sig løs. At selv få mulighed for at finde forskellige køkkenredskaber som skåle, grydeskeer og plastikkrus – og hive dem frem – er superspændende, udviklende og utroligt sjovt for en etårig. At rydde op efter sig er dog ikke en etårigs spidskompetence, men noget man som voksen kan vise barnet, hvordan man gør.

Lære at gå selv

De fleste børn tager deres første skridt omkring 12-15 måneders alderen, men der er også nogen, der gør det tidligere og nogen, der gør det senere. I starten kan man nemt blive lidt bekymret over alle bump mod gulvet, men det er en naturlig del af udviklingen. Det er faktisk sådan, at et barn, som lige har lært at gå, falder ca. 17 gange i timen – så lad de små bump være en påmindelse om barnets ihærdighed. I starten kan man være med og støtte bagpå, men når barnet har forstået princippet, så er det godt at lade det prøve på at komme op selv og ikke gribe ind hver gang, eftersom man lærer ved at prøve selv.

Børn, der er 1,5 år eller ældre, plejer som regel at gå ret sikkert, men det afhænger naturligvis af, hvornår de kom i gang med at suse omkring – at gå er jo en færdighed, som de fleste andre ting et barn lærer, som kræver øvelse, hvis man skal blive bedre. Mange børn kan nu også sætte sig på huk og stille sig op uden støtte, og nogen har endda allerede sigtet indstillet på at prøve på at lære at løbe.

Faktatjekket af Vibeke Dueholm Gintberg, læge

Der er opstået en fejl, prøv igen senere.
Indlæser ...