En nyfødt, rask lille baby kan som regel de samme ting som andre nyfødte og raske babyer, eftersom meget handler om reflekser og andet, som jo er medfødt, men jo ældre barnet bliver, desto større bliver variationen fra den ene baby til den anden. Som mennesker er vi jo forskellige, og det er forskelligt, hvor hurtigt vi lærer forskellige ting – hvilket også gælder for grundlæggende ting, som fx at lære at sidde eller at få skeen ind i munden. Ofte er ens baby lidt tidligere med én ting, og er i stedet lidt senere med at lykkes med noget andet. Derfor er det en god idé ikke at sammenligne for meget med, hvad andre børn på samme alder kan og gør – det kan nemt blive en helt unødvendig kilde til bekymring. Brug hellere den energi på at dele glæden med dit barn, når det opdager en ny ting eller finjusterer en eksisterende færdighed. Noget, der er ekstra nemt at glemme, er, at selv søskende udvikles forskelligt. Det er ret naturligt for os at sammenligne med, hvornår ens ældre børn begyndte at kravle, men ikke engang her kan man altså drage nogen paralleller – alle børn, uanset om de er søskende eller ej, bestemmer selv, hvornår de er klar til næste trin.
Så du skal ikke stirre dig blind på tallene i tabellen, men betragt dem i stedet som det, der er typisk for aldersgruppen, og at det ikke nødvendigvis er lige præcis det, der gælder for dit barn.
- Ligger på maven, støtter på underarmene og løfter hoved og bryst fra underlag
Tidligt: 1 måned
Mere almindeligt: 3-4 måneder
Senere: 4-5 måneder - Gribe efter ting bevidst
Tidligt: 2 måneder
Mere almindeligt: 3-4 måneder
Senere: 6 måneder - Vende sig fra mave til ryg eller omvendt
Tidligt: 3 måneder
Mere almindeligt: 4-6 måneder
Senere: 7-8 måneder - Sidde selv
Tidligt: 5-6 måneder
Mere almindeligt: 7-8 måneder
Senere: 9-10 måneder - Begynde at kravle
Tidligt: 5 måneder
Mere almindeligt: 7-10 måneder
Senere: 10-12 måneder - Stille sig op og gå langs møbler
Tidligt: 6-7 måneder
Mere almindeligt: 9-10 måneder
Senere: 14-16 måneder - Gå selv
Tidligt: 8-9 måneder
Mere almindeligt: 10-14 måneder
Senere: 17-18 måneder
Når det kommer til den motoriske og kognitive udvikling for babyer 0-6 måneder, så finder du mere dybdegående information her – og det samme gælder dig, der har et ældre barn; du kan læse mere her.
Sundhedsplejersken følger barnets motoriske udvikling
Det varierer som sagt fra barn til barn, men der kan naturligvis også være forskellige årsager til, at børn er sene med visse udviklingstrin. Derfor følger sundhedsplejersken dette for at kunne give barnet gode forudsætninger og ekstra støtte, hvis det skulle være nødvendigt. Men du skal ikke gå og være bange for, om dit barn ikke får ”topkarakter” i alle test, som at stable klodser eller tegne cirkler. Det er ganske enkelt helheden, man ser på. Mange børn nægter jo at præstere, når der er tilskuere, og da plejer det i stedet at være sådan, at forældrene er nødt til at fortælle sundhedsplejersken, hvad barnet kan og gør derhjemme. Det er også vigtigt at huske på, at det ikke er spørgsmålet om en vurdering – der er ingen grund til at udsætte barnet for hård træning, så det i en tidlig alder fx kan gribe efter ting. Det er ganske enkelt en måde, hvorpå man kan blive opmærksom på og få mulighed for at tilbyde ekstra støtte til de babyer og børn, der har brug for det. Ud over de planlagte besøg af sundhedsplejersken, så kan du naturligvis altid selv kontakte vedkommende, hvis du synes, at dit barn lader til at være usædvanligt umotiveret med hensyn til noget i udviklingen, eller hvis du på nogen måde føler dig bekymret.
Faktatjekket af Vibeke Dueholm Gintberg, læge
