Mælkeknuder og brystbetændelse

Når mælken løber til efter fødslen, er brysterne ofte meget hævede og ømme. Dette er normalt og plejer stort set aldrig at have noget med brystbetændelse at gøre. Det er nemlig usædvanligt at få brystbetændelse – eller mastit, som det også kaldes – i løbet af de første ti dage efter en fødsel. Det er dog alligevel godt at være lidt opmærksom på spændte bryster og mælkeknuder – og lære lidt om, hvad det kan være godt at gøre for at undgå brystbetændelse.

Mælkeknuderne kan udvikle sig til brystbetændelse

Det er som sagt almindeligt, at man får mælkeknuder, hvis man ammer, og de plejer som regel at forsvinde, når barnet har spist lidt. Men nogle gange udvikles mælkeknuderne til en inflammatorisk reaktion, der kaldes brystbetændelse uden bakterier. Inflammationen bevirker at mælkegangene tilstoppes, og dermed kan mælkestrømmen ikke passere som den skal. Det kan blandt andet skyldes forkert sutteteknik, for sjælden amning, overproduktion, brug af brystpumpe eller suttebrik, at brystet er blevet udsat for tryk (fx fra en bøjle-bh), stress, eller for hurtig nedtrapning af amning.

Det mest almindelige er, at man får brystbetændelse i løbet af de første to måneder, inden bryst og barn har fundet deres fælles frekvens, men det er godt at vide, at den også kan komme, når barnet er ældre. Ofte er risikoen større, når amningen bliver lidt mere uregelmæssig – så husk på de gode råd til, hvordan man undgår brystbetændelse, så længe du ammer, eller hvis du fx vil holde op med at amme og undgå brystbetændelse. En brystbetændelse kan også skyldes bakterier, der er trængt ind i brystet – ofte via s sår eller revner på brystvorterne, eller opstået inde i brystet på grund af en ubalance i mikrofloraen.

Hvordan kan man undgå brystbetændelse?

Det bedste, man kan gøre for at prøve på at undgå brystbetændelse, er at sørge for at barnet har en god sutteteknik og at man ammer når barnet efterspørger det. Am desuden færdigt på det ene bryst før du skifter til det andet. Få evt råd af sundhedsplejersken, hvis du har en overproduktion. Derudover er det også vigtigt at undgå tøj og amme-bh’er, som strammer over brystet. En mælkeknude her og der kan man ofte få væk ved forsigtigt at lave brystkompressioner, hvor man lægger en flad hånd hen over området med mælkeknuder og trykker blidt og forsigtigt, samtidig med at barnet sutter – på den måde er det nemmere at tømme mælkekirtlerne. Teorien om, at man kan få brystbetændelse af at blive kold, er der egentlig ikke beviser for – men brysterne kan godt være følsomme overfor vind og træk.

Brystbetændelse kan medføre feber

Symptomer på brystbetændelse kommer ofte pludseligt og for det meste kun på det ene bryst. Det kan blive varmt, ømt, rødt og spændt på det område, hvor mælkegangene er tilstoppede. Det er meget almindeligt, at brystbetændelse medfører feber, og nogle gange bliver man rigtigt syg med kulderystelser og muskelsmerter – som en slem influenza. Nogle gange kan det gøre ondt at amme, og der kan også forekomme sår eller revner på brystvorten.

Gode råd ved brystbetændelse

Der er flere gode råd, man kan følge for at lindre brystbetændelse, hvis man er så uheldig, at man har fået det.

• Man skal ikke holde op med at amme, hvis man har fået det – amning er nemlig det bedste middel ved behandling af brystbetændelse. Du skal amme som du plejer, efter barnets efterspørgsel.
• Begynd altid med det dårlige bryst, eftersom barnet sutter mest i starten.
• Forsigtige løft/bevægelse af brystet og stryg med flad hånd, med retning op mod og i armhulen kan drænere væske og afhjælpe brystspændingen.
• Lav Cottermans greb, hvis du er meget brystspændt. Det kan blødgøre området omkring brystvorten. Form dine fingerspidser i en cirkel om brystvorten rundt om areola og læg et jævnt tryk ind mod din brystkasse. Hold det i 1-2 min eller længere.
• Undgå dyb massage af brystet.
• Du kan tage paracetamol op til 1gram x 4 i døgnet for smerter, og ibuprofen op til 400 mg x 4 med henblik på afhjælpning af smerter og inflammation.
• Hvis dit barn har problemer med at få fat om brystvorten, så kan du malke lidt ud med hånden først for at gøre det pigmenterede område lidt mindre spændt. Hvis det gør meget ondt, så prøv at stå under den varme bruser, og ret strålen mod det dårlige bryst, samtidig med at du forsigtigt malker lidt ud med hånden inden amningen.
• Ud over et varmt brusebad, så kan varme over brysterne hjælpe med at få nedløbsrefleksen i gang, men ellers anbefales som noget nyt, at man bruger kolde omslag i 10-20 minutter mellem amningerne for at sænke hævelsen og smerten.
• Hold barnet hud mod hud, eftersom det øger uddrivningen af brystmælk og gør det nemmere at amme.
• Hvis barnet ikke vil sutte, kan man malke ud med hånden eller pumpe.
• Brug en god støttende BH, der ikke strammer og trykker mod brystet.
• Nu bliver barnets sutteteknik ekstra vigtig: Ud over at det får godt fat, så kan man prøve at lægge barnet sådan, at hagen peger i retning mod det spændte område – for nogle har det god effekt. Det er også godt at skifte imellem forskellige ammestillinger og bruge den tilbagelænede ammestilling.
• Begræns brugen af sut
• Brug brystpumpe så lidt som muligt.
• Am helst uden ammebrikker
• Få hjælp af din sundhedsplejerske, hvis du har en overproduktion af mælk.
• Sørg for at hvile, og prøv at få lidt fred og ro indimellem, og det er især vigtigt i forbindelse med feber og ved tegn på sygdom. Lidt skuldermassage eller anden hudberøring kan også øge udskillelsen af oxytocin, som øger uddrivelsen af mælk.
• Sørg for at drikke rigeligt.

Hvor længe har man brystbetændelse?

Ofte har man brystbetændelse i op til tre dage, men hvis man følger ovennævnte gode råd, så plejer det langsomt at blive bedre. Hvis man får feber over 38,5 grader og føler sig sløj eller det ømme i brystet ikke er begyndt at forsvinde inden for 12-24 timer, så skal du ringe til lægen for at få hjælp. Lægen vil da formentlig opstarte antibiotikabehandling. Det samme gælder, hvis brystbetændelsen ikke går over efter et par dage, eller at den vender tilbage med jævne mellemrum. I sjældne tilfælde kan en brystbetændelse udvikle sig til en brystbyld, og da er man nødt til at blive behandlet med antibiotika.

Faktatjekket af Nina Sepstrup, autoriseret jordemoder