Ved at fortsætte med brugen af denne hjemmeside, godkender du brugen af cookies. Du kan læse mere om cookies her

close

Ventetøj

Glem alle dine forestillinger om ufikst ventetøj. Der findes masser af flot og skønt tøj at vælge imellem.

Godt at tænke over, inden du køber ventetøj:

• Vent med at købe ventetøj, til du har brug for det - så er det nemmere at prøve og se, om tøjet sidder godt og rart. Du ved heller ikke, hvor meget maven vokser.

• Tænk over, på hvilken årstid du vil være størst, og planlæg tøjkøbet herefter, især hvis du har brug for en ny jakke.

• Køb tøj, som du også kan bruge efter graviditeten, fx toppe, trøjer og bh'er.

• Køb brugt tøj, ofte er det ikke brugt meget og meget billigere. Eller lån af en veninde, som har været gravid.

• Køb et graviditetsbælte, som dækker maven, når trøjer og skjorter bliver for korte. Et graviditetsbælte kan også føles skønt om maven og se rigtigt pænt ud.

• Du kan også købe almindeligt tøj som fx bukser med lav talje i en større størrelse eller nederdele med elastik i taljen. Kig efter længere toppe, som også dækker maven.

• Når du har født dit barn, findes der også smart ammetøj, toppe som gør det nemt at åbne toppen eller trøjen, uden at du føler dig alt for afklædt.

Her finder du ventetøj

• Alle store tøjkæder har et ganske stort udbud af ventetøj til fornuftige priser.

• På nettet kan du søge efter og købe brugt ventetøj.

• Der findes flere netbutikker, som har specialiseret sig i tøj til gravide.
• Mange butikker med tøj i store størrelser har et stort udbud, som også fungerer under en graviditet.

Graviditet, vægt og ventetøj

En del kan bruge deres eget tøj ret længe, men de fleste oplever en vægtstigning på mellem ti og femten kilo. Læs mere om sund vægtstigning under graviditeten.
Der er opstået en fejl, prøv igen senere.
Indlæser ...