Ved at fortsætte med brugen af denne hjemmeside, godkender du brugen af cookies. Du kan læse mere om cookies her

close

Deprimeret efter fødslen

Når du sidder med det nyfødte barn i dine arme, er det nok et af de lykkeligste øjeblikke i dit liv. Samtidig kan du føle dig sårbar, trist eller ængstelig et stykke tid efter fødslen.

Du har netop gennemgået en gigantisk styrkeprøve, når du har født dit barn. Det er også en stor lettelse efter de mange måneders venten endelig at møde det lille væsen.
Alligevel oplever du måske som mange andre nybagte mødre, at du pludselig græder uden nogen egentlig grund. Det sker som regel i løbet af den første uge efter fødslen. Det bliver snart bedre, særligt hvis du kan hvile og få sovet ud. At omgivelserne viser forståelse og hjælper dig med alt det praktiske omkring dig, er også vigtigt.

Tudedagen
Ca. 3-4 døgn efter fødslen kan du føle dig deprimeret, trist og have let til gråd. Det skyldes alt det, du har gennemgået, men også hormonelle forandringer.
Trods ni måneders forberedelse, går det hele pludselig meget stærkt. Man kan ikke på forhånd forudsige, præcis hvad der skal ske, og hvordan det vil føles. Pludselig, i løbet af blot nogle timer, er alt vendt på hovedet. Ingenting ligner sig selv, og den fysiske udmattelse er stor.

Depression og hormoner som suser rundt
Nogle hormoner, som var vigtige under graviditeten, reduceres, mens de, som er nødvendige for amningen, øges. Der er stærke kræfter i gang i kroppen, som kan betyde, at du føler dig mere sårbar. Det er vigtigt, at din partner tager sig af dig nu, hvis I er to. Denne dumme følelse varer nogle dage, men så går det over. Denne almindelige tristhed må ikke forveksles med en fødselsdepression.

Fødselsdepression for mødre og fædre
Det kan ske, at både nybagte mødre og fædre efter en tid føler sig så nedkørte, at de reagerer med nedtrykthed. I nogle tilfælde kan det være godt at søge hjælpe og få en udenforstående at tale med. Tal med din læge eller sundhedsplejerske, hvis du fortsat føler dig deprimeret, trist eller nedtrykt. Der kan evt. være tale om en fødselsdepression. Et fåtal nybagte mødre og fædre rammes af det.

Hvis du har en fødselsdepression, kan lægen henvise dig til en psykiater eller psykolog. En del af de tanker, der gør, at du føler dig trist eller tvivler på, om du får en god relation til barnet, opløses, når du taler med nogen, som ved noget om det, har hjulpet flere, og som også kan hjælpe dig.
Der er opstået en fejl, prøv igen senere.
Indlæser ...