Alt du skal vide om nakkefoldsscanning.

libero_brand-launch_ultrasound-close_mobile

At vente barn er ofte en spændende tid, ikke sjældent blandet med lidt uro. Det er ikke usædvanligt at have et ønske om at vide så meget om barnet som muligt inden det bliver født, og en af de undersøgelser man kan foretage, er en nakkefoldsscanning kombineret med en blodprøve. Men hvad får man egentlig svar på ved denne undersøgelse, og hvorfor skal den foretages inden uge 14?

Udover 1 og 2. trimester scanningerne, så er nakkefoldsscanningen nok den type fosterdiagnostik som flest benytter sig af og kender til. At få lavet en nakkefodsscanning er frivilligt, og det er vigtigt at du ved at det du får ud af det, er en sandsynlighed og ikke noget sikkert svar. Indimellem kan undersøgelsen også medføre at man bliver tilbudt andre supplerende tests. Her kan du få svar på dine spørgsmål om nakkefoldsscanningen og vi går igennem hvordan undersøgelsen foregår.

Hvad er en nakkefoldsscanning?

Undersøgelsen som man kalder nakkefoldsscanning, foregår faktisk i to trin - en blodprøve og en ultralydsundersøgelse. Samlet er det en undersøgelse der viser noget om sandsynligheden for at fostret har en kromosomafvigelse. Hvis du ønsker at få en nakkefoldscanning, tager lægen en blodprøve kaldet en doubletest, i forbindelse med den første graviditetsundersøgelse. Den måler på to specifikke proteiner, der dannes moderkagen. Hvis man venter et barn med en kromosomafvigelse, vil mængden af de to proteiner ofte være en smule anderledes. Andet trin foregår som en ultralydsundersøgelse, ved at man scanner udenpå maven, hvor man helt specifikt kigger på den lille væskespalte, kaldet nakkefolden, som fostre har i nakkeregionen. Størrelsen på væskespalten måles, da den kan være lidt større hos fostre med en kromosomafvigelse. Målingen sammenholdes derefter med din alder og blodprøven, og svaret får du som en sandsynlighedsberegning.

Hvornår laver man en nakkefoldsscanning?

Blodprøven skal tages fra uge 8+2, og helst cirka en uge før scanningstidspunktet. Selve nakkefoldsscanningen laves i forbindelse med 1. trimesterscanningen, som man bliver tilbudt mellem uge 11-14 (derfor kaldes det nogle gange også 12-ugers scanning). Årsagen til at man ikke kan gøre det efter 14 uge, er ganske enkelt at væskespalten bliver mindre igen efter 14 uge og derfor ikke kan bruges til en sandsynlighedsberegning herefter.

Selve undersøgelsen som er en del af 1.trimesterscanningen varer cirka ½- 1 time. Udover måling af nakkefolden, ser man efter om der er liv, om der er mere end et foster og terminsdatoen fastsættes.

Du skal på nogle fødesteder selv booke tiden til 1.trimester/nakkefoldsscanningen, når du har været til den første graviditetsundersøgelse hos din læge. Spørg din læge om proceduren, eller undersøg det via dit fødesteds hjemmeside.

Hvem tilbydes nakkefoldsscanning?

Nakkefoldsscanning og blodprøve er et tilbud til alle gravide i hele landet. Ved den første graviditetsundersøgelse hos lægen gives information om de forskellige undersøgelser, der tilbydes under graviditeten.

Svar efter nakkefoldscanningen

Du får svaret på sandsynlighedsberegningen efter nakkefoldsscanningen, faktisk mens du stadig er i afdelingen på hospitalet. Hvis testen viser lav sandsynlighed, bliver du ikke tilbudt yderligere undersøgelser, men er der en øget sandsynlighed vil du få en samtale med lægen eller den specialuddannede jordemoder eller sygeplejerske der har undersøgt dig. Her vil du få rådgivning om hvilke undersøgelser man derfra kan tilbyde.

Kan man se barnets køn ved nakkefoldsscanningen?

Man får ikke oplyst barnets køn ved scanningen, da det endnu er for usikkert at bedømme kønnet på det tidspunkt den foretages.

Sådan tolker du tal fra nakkefoldsscanning

Ud fra resultatet af blodprøven og ultralyden, sammenholdt med den gravides alder, beregnes sandsynligheden for at barnet har en kromosomafvigelse, altså forandringer i kromosomernes antal, som kan medføre blandt andet Downs syndrom (trisomi 21) eller de to mere sjældne Edwards syndrom (trisomi 18) og Pataus syndrom (trisomi 13).

Resultatet du får er altså en sandsynlighedsberegning og viser hvor stor sandsynligheden er for en kromosomafvigelse. Hvis resultatet af undersøgelsen viser eksempelvis 1:2000 så betyder det at et barn ud af 2000 har en kromosomafvigelse- sandsynligheden for en afvigelse er altså lav. Grænsen for hvad man anser for en øget eller høj sandsynlighed kan variere lidt men ligger ofte omkring 1:300. Det er vigtigt at huske, at det slet ikke betyder at dit barn har en afvigelse, men at der er en øget sandsynlighed og at flere tests kan være relevante at få foretaget- hvis du ønsker det.

Hvad gør man hvis nakkefoldsscanningen viser øget risiko?

Hvis tallene viser en øget sandsynlighed, vil du blive tilbudt supplerende undersøgelser. Ofte vil det være en moderkageprøve der er næste skridt. Det er vigtigt at huske, at en øget sandsynlighed blot betyder, at der kan være behov for supplerende undersøgelser. De fleste graviditeter med en øget sandsynlighed ender med et barn med normale kromosomer.

Fordele og ulemper ved at få lavet nakkefoldsscanning og blodprøve

Mange spekulerer over fordele og ulemper ved at få lavet en nakkefoldsscanning og blodprøve, og det er svært at give et generelt svar på, eftersom alle er forskellige og har forskellige ønsker om, hvor meget man vil vide om sit ufødte barn. Lægen kan være god at vende det med og i Liberos forum for forældresnak er der også mulighed for af høre hvordan andre forældre har tænkt om det at få lavet en nakkefoldscanning eller ikke.

Det der kan være rart at vide er, at både nakkefoldsscanningen og blodprøven er sikre for fostret og ikke øger risikoen for abort. Men det er også vigtigt at vide at undersøgelserne ikke giver sikre svar og ingen garanti for noget. Skulle det være sådan at undersøgelserne viser en øget sandsynlighed for kromosomafvigelse, så er det endda langt fra sikkert, at det gælder præcis for din baby, men at der er brug for flere undersøgelser der kan afklare det. I første omgang kan man teste med den lidt sikrere blodprøve kaldet NIPT, men for at få et sikkert svar, er man nødt til at foretage yderligere fosterdiagnostik i form af moderkage eller fostervandsprøve.

Faktatjekket af Nina Sepstrup, uddannet jordemoder

Nina4
Nina Sepstrup
jordemoder