close

Psykiske symptomer under graviditeten

De fysiske forandringer i forbindelse med en graviditet er der mange, som kender til. Man taler knapt så meget om de tanker, der dukker op, og den psykologiske proces, som vordende forældre går igennem. At være gravid og ked af det, have angst, tænke på, om det er det hele værd at få børn eller ej – alle disse tanker og forberedelser kører ofte rundt i vores hoveder og påvirker os i lige så høj grad som en voksende mave.

Vi har talt med psykologen Tova Winbladh om den mentale rejse det er at få at vide, at man skal være forælder, og hvad der sker med os i de efterfølgende måneder.

Tova, hvordan ved man egentlig, om man er klar til at få børn?

Jeg tror i højere grad, at man bliver klar, end at man er klar – at selve graviditeten giver os store muligheder for at forberede os og vokse ind i den nye rolle. Der er stort set ingen, der føler sig helt klar, inden man får børn – der er altid dele af livet, som kunne have været mere trygge og mere forudsigelige; eller dele af det indre liv, som kunne have været mere stabilt og roligt. Hvordan kan man føle sig klar til at påtage sig en opgave, der skal udføres døgnet rundt resten af livet? Det er svært. Men hvis man længes efter at få børn og har et ønske om at videreudvikles i livet med en anden person som primært fokus, så plejer tidspunktet alligevel at være det rigtige. Også selvom man ikke føler sig helt klar til at få børn.

Det ene sekund er man i den syvende himmel, og det næste føler man bekymring og tvivl – hvad er det lige, der sker?

Næsten alle oplever en eller anden form for tvivl eller ambivalens i starten af en graviditet. Der plejer at være mange forskellige følelser, der aktiveres, når man får at vide, at man venter barn, og de følelser er ikke bare positive. Måske har man ventet længe, og når testen er taget, og graviditeten er en kendsgerning, så føles det bare tomt og uvirkeligt. Eller også melder trætheden og kvalmen sig, og man begynder at fortryde og overveje, om det her nu alligevel er en så god idé. Måske var graviditeten ikke planlagt, og da står man med en svær beslutning, der skal træffes, som kan kræve utroligt mange kræfter og overskud, eller også er man bekymret for, at graviditeten ikke kommer til at gå godt, og man tør ikke glæde sig.

De ambivalente følelser er en del af alt det, der sker i både kroppen og hovedet i starten af en graviditet – både for den, der er gravid, og for den, der er medforælder, hvis man er to. Det kan være utroligt belastende at være i tvivl om sin beslutning om at få barn eller at blive kastet frem og tilbage mellem glæde og en følelse af panik, men det er en del af rejsen mod at blive forælder. En stor psykisk omstilling ledsages oftest af komplekse følelser – psyken er på mange måder nødt til at tilpasse sig til det, der skal ske, og så føles det ikke nemt og ukompliceret, men derimod mangesidet og skrøbeligt.

At være ufokuseret, blive indadvendt og have svært ved at have energi til noget andet er noget, som mange vordende forældre kan nikke genkendende til – ikke mindst den, som bærer barnet. Men hvorfor er det sådan?

Først og fremmest så kræver det meget energi at være gravid, rent fysisk, og derfor kan man blive mere træt og ufokuseret. Men derudover kan psyken også være nødt til at vænne sig til den store opgave, som venter, og det kan medføre, at det kan være svært at føle sig engageret i andet end det, der har med familielivet at gøre. Vi mennesker er så smart indrettede mentalt, at det psykiske arbejde med at blive forælder finder sted løbende, selvom det ikke er aktive tanker.

At man begynder at tvivle på og få andre følelser for sin partner og desuden vordende forælder til ens barn – hvor almindeligt er det, og hvad gør man ved den slags tanker?

Alle former for tvivl er almindelige, når man venter barn, og det gælder også tvivl med hensyn til den andre forælder. Det kan være beroligende at tænke på, at de allerfleste vokser ind i forældrerollen, når barnet er født. Det kan være svært for nogle rigtigt at forestille sig, hvad det indebærer at få barn, inden det er kommet til verden.

Hvad gør man, hvis man ikke befinder sig i samme fase, eller hvis man føler, at ens partner er uforstående med hensyn til følelser og reaktioner på graviditeten?

Det er meget forskelligt, hvordan man oplever en graviditet, og hvordan det føles at vente barn – derfor er det også vigtigt at dele sine følelser og tanker med sin partner. Det plejer at blive nemmere at forstå den anden, når man taler med hinanden om det, der sker inden i – både rent fysisk og i hjerte og hjerne. Hvis det er svært at tale med hinanden om situationen på egen hånd, så kan man ofte få hjælp af jordemoderen eller en anden professionel, som ved, hvordan det kan føles.

Renovere lejlighed, købe hus, skifte bil … Hvilken form for psykologisk proces er det, der aktiveres, når vi begynder at bygge rede?

De fleste pattedyr ”bygger rede” og træffer forberedelser, når de venter unger. Sådan er det også med vi mennesker. Det er ganske enkelt vigtigt for os, at vores barn skal fødes ind i en tryg situation og trygge omgivelser. Mange gange kan det også være rart og hyggeligt at ordne konkrete, praktiske ting inden barnets ankomst, eftersom det gør det hele lidt mere virkeligt. At forberede sig rent praktisk kan være en måde at udøve forældreskab på allerede når barnet ligger i maven og en mulighed for at fantasere og forestille sig, hvordan livet kan blive.

Nogle vordende forældre kan blive stressede i denne forberedende proces og gå i gang med omfattende renoveringer eller føle sig presset til at arbejde utroligt meget for at tjene penge til familien. Man kan nemt gå hen og blive fartblind, men hvis det føles lidt overvældende, så kan det være en god idé at stoppe op et øjeblik og overveje, om det, der føles vigtigt, virkelig er det, der skal prioriteres, inden barnet melder sin ankomst? Hvile og tid til eftertanke kan være mindst lige så vigtigt, når man forbereder sig på at blive forælder, som et færdigt børneværelse eller en perfekt barnevogn.

Hvornår kan man regne med, at følelserne for barnet kommer?

Følelser plejer langt de fleste at få, når man venter barn, men det er måske ikke altid de følelser, man havde forventet. For nogle tager det ikke mere end to minutter at føle nærhed til barnet i maven og føle sig hjemme i forældrerollen, mens det for andre kan tage flere måneder. Vi er alle sammen forskellige med hensyn til, hvordan vi knytter os til barnet i maven, og der findes ingen rigtig eller forkert måde! Og selvom man ikke føler en himmelstormende forelskelse med det samme, kan man være en ualmindelig god og kærlig forælder – det er utroligt vigtigt at huske.

Tova, har du nogen tips, hvis man som partner føler sig ekskluderet af fx sundhedsvæsenet eller omgivelserne under graviditeten?

Ja, jeg tænker jo først og fremmest, at man som partner jo automatisk bliver ekskluderet af sundhedsvæsenet, eftersom plejen af den gravide person primært har til formål at sikre, at den gravide og fostret er sunde og raske. Af naturlige årsager findes der ofte hverken ressourcer eller tid til at fokusere lige så meget på den anden vordende forælder. Dette kan føles mærkeligt for nogle, eftersom man som partner jo er mindst lige så meget en vordende forælder. Og hvis omgivelserne også bare fokuserer på den gravides oplevelse, så er det ikke så mærkeligt, at man kan blive frustreret. At turde tage plads med sine egne følelser og tanker er nok det bedste, man kan gøre, hvis man vil være mere synlig som partner. Deltag i samtaler og i besøgene hos jordemoderen, vær ikke bange for at stille dine egne spørgsmål, og sørg for selv at læse, så du er lige så indsat i tingene som den gravide. Det plejer at give en større følelse af ligestilling under graviditeten, og derudover gør det dig til en mere ligestillet forælder, når barnet er kommet til verden.

Hvor godt man har det med at være gravid lader jo til at være meget forskelligt fra person til person – nogle elsker det, andre hader at være gravide og har det virkelig dårligt. Har du nogen tips til dem, som virkelig lider af, at kroppen forandres og humøret går op og ned?

Føl, at det er okay at beklage sig – især til andre, der har det på samme måde! Mange synes, det er utroligt ubehageligt at være gravid. Da kan det at tale med andre, som heller ikke trives med det, være det, der er nødvendigt for, at man skal kunne holde det ud og føle, at man ikke er alene. Det er også vigtigt, at man må beklage sig over for sin partner og sine venner og få lov til at føle sig fortvivlet over situationen, uden at andre tror, at man har fortrudt sin beslutning, eller at man bliver en dårlig forælder. Jordemoderen kan ofte være en god støtte, og det samme gælder andre fagpersoner som en rådgiver eller psykolog. Det bedste ved at vantrives lige netop når man venter sig, er, at graviditeter altid går over af sig selv til sidst, og da ændrer hele situationen sig ofte hurtigt. Det man har størst brug for hjælp med er at orke at holde det ud og at have lidt sjove indslag i livet til trods for en hård graviditet. Fortæl familie og venner, hvordan du har det, og bed om ekstra omtanke og opmuntring i denne periode – omgivelserne plejer at være forstående og støttende, hvis de får mulighed for det!

Personer, som har haft psykiske problemer tidligere i livet i form af fx angst, depression eller spiseforstyrrelser kan nogle gange opleve, at problemerne vender tilbage på grund af graviditeten. I de situationer er det vigtigt at tale med sin jordemoder om det, så man får den rigtige type støtte under graviditeten. Man skal ikke være nødt til at acceptere psykiske problemer, bare fordi man er gravid og måske tror, at det skal være sådan. Tværtimod er det ekstra vigtigt at søge hjælp, hvis man har problemer – både for sin egen og det kommende barns skyld.

Der er opstået en fejl, prøv igen senere.
Indlæser ...