Ved at fortsætte med brugen af denne hjemmeside, godkender du brugen af cookies. Du kan læse mere om cookies her

close

At knytte sig til barnet i maven

Tilknytningen mellem forælder og barn er et stærkt psykologisk bånd, som er dybt forankret i os mennesker. For barnet er tilknytningen vigtig for at overleve. Barnets medfødte evne til kontakt vækker forældrenes omsorgsinstinkt, så de bliver indstillet på at beskytte barnet på alle måder, både fysisk og psykisk.

Man kan sige, at tilknytningen er et nødvendigt beskyttelsessystem for barnet. For at kunne beskytte barnet og tilgodese dets behov kræves det, at man kan tyde barnets signaler. Derfor handler det tidlige forældreskab om at være følelsesmæssig åben og lydhør overfor disse signaler. 

Tilknytningen til barnet skabes allerede under graviditeten 
Da tilknytningen til barnet er så vigtig, opbygges den som regel hos kommende forældre allerede under graviditeten. Hvis man knytter sig til barnet, allerede når det ligger i maven, er man følelsesmæssigt forberedt direkte efter fødslen. Allerede mens vi venter et barn, tænker vi på at blive forældre og stifte bekendtskab med vores barn. Ofte sker det ubevidst. Vi fantaserer om det barn, vi venter, og barnet i vores tanker er ofte flere måneder gammelt, nogle gange et par år. Barnet får så både ydre og indre egenskaber alt efter vores egne ønsker og erfaringer.

De indre billeder og tankerne bliver flere, når vi mærker, at barnet begynder at bevæge sig
Når barnet bevæger sig i maven, kommer kontakten rigtigt, og barnet bliver virkeligt på en ny måde. Det er nu naturligt at koncentrere sig om, hvad det er, der sker derinde. Vi tyder barnets dagsrytme og lærer dets bevægelser at kende, som fx kan opfattes som kraftige eller forsigtige. Når vi har lært barnets bevægelsesmønster at kende, begynder vi at forestille os barnets temperament og begyndende personlighed: "Denne lille dame har en utrolig energi og er aldrig stille. Hun er i bevægelse døgnet rundt, så man kan jo forestille sig, hvordan tempoet bliver, når hun først kommer ud!"

Jo mere personligt barnet føles i maven, desto stærkere bliver båndene
Forældrene lærer efterhånden barnets egenskaber og vaner i maven at kende. "Hun er så livlig sent om aftenen, en rigtig natugle. Det er bare godt, for jeg er selv et B-menneske. Hun og jeg kan have det rigtigt hyggeligt om aftenen, når hun bliver ældre."

Nu starter også en direkte kommunikation med barnet. Vi taler med barnet, enten højt eller i tankerne. Dels for at formidle små hverdagskommentarer som: "Søde ven, spark ikke så meget, for jeg vil sove nu" og dels for at fortælle om følelser, "Hvis du vidste hvor glad jeg er for, at du er blevet til".

Tankerne om barnet berører os og vækker oftest følelser af omsorg og glæde
De er vigtige byggesten i tilknytningen og hjælper os til at forberede os på at blive forældre. Under hele graviditeten er vi opmærksomme på, hvordan barnet har det. Når barnet bevæger sig, forestiller vi os, hvordan det har det derinde, og vi lægger mærke til forandringerne. Tegn på, at barnet ikke har det godt, vækker uro og medfølelse, og vi føler et behov for at forstå og at hjælpe. Vi lærer, hvilken slags mad eller hvilke aktiviteter der påvirker barnet negativt, og undgår dem. Omsorgen for om barnet har det godt derinde i maven, er en vigtig del i udviklingen for at knytte sig til barnet. Når fødslen nærmer sig, så blegner fantasierne, og vi bliver helt optaget af, at vi snart skal føde.

Når barnet fødes, udvikles forældreskabet videre i samspil med barnet.
Vores tanker og forestillinger om barnet har haft stor betydning og gjort os parate til at møde det nyfødte barn. Grundstenen til kontakten til barnet er lagt. Barnet, som vi delvist kender, men som vi ikke har set, og som forventer, at vi engagerer os og lærer det at kende. Når barnet fødes, fyldes tanker og fantasier igen om barnet, som vi møder, og forældreskabet udvikles videre i samvær og samspil med barnet.

Margareta Brodén
Børnepsykolog



















Der er opstået en fejl, prøv igen senere.
Indlæser ...