Forskellig blodtype hos den gravide og barnet
Hvilken blodtype fostret får er arveligt og afgøres af de biologiske forældres blodtyper. Men det er ikke bare så enkelt, at barnet arver dem uden videre – blodtyper er derimod komplekse, og det sker nu og da, at barnet ikke har samme blodtype som sine forældre. Nogle gange kan det medføre problemer, hvis barnet har en rhesus negativ mor.
Blodtyper deles ind i A, B og 0, og hvis du har styr på, hvilken blodtype du og din partner har, så kan du få nogenlunde styr på, hvilken af dem jeres barn får. Genetikken viser nemlig ret tydeligt, hvilke af de forskellige blodtyper, der slår igennem: A og B er dominante gener, mens 0 betragtes som et recessivt gen, altså at det har mindre chance for at slå igennem.
Hvordan arves blodtyper?
Den nemmeste måde at regne ud, hvilken blodtype barnet kommer til at få, er at se i tabellen med blodtyper og arvelighed:
| Forældres blodtype | Barnet får blodtype |
| 0 og 0 | 0 |
| 0 og A | A eller 0 |
| 0 og B | B eller 0 |
| 0 og AB | A eller B |
| A og A | A eller 0 |
| A og B | A, B, 0 eller AB |
| A og AB | A,B eller AB |
| B og B | B eller 0 |
| B og AB | A, B eller AB |
| B og AB | A, B eller AB |
| AB og AB | A, B eller AB |
Ud over A, B og 0, så er der også et andet og meget vigtigt parameter, som dukker op: den såkaldte rhesusfaktor.
Forskellige blodtyper og rhesusfaktoren
Vores blodtyper kan altså – ud over at være A, B eller 0 – også være med eller uden rhesusfaktoren, hvor rhesus positiv er det mest almindelige. Hvis man ikke har denne rhesusfaktor i blodet, er den gravide rhesus negativ. I forbindelse med første graviditetsbesøg hos lægen får man taget en blodprøve for at se, hvilken blodtype man har og om man har antistoffer i blodet, så man kan være forberedt og med stor sandsynlig komme problemer i forkøbet. I sjældne tilfælde kan der nemlig lække rhesus positivt blod fra fostret og over til den gravide, og dermed begynder det rhesus negative blod at danne antistoffer – dette kaldes immunisering. Det er et sjældent problem når man er gravid første gang, men kan være det i de efterfølgende graviditeter. Det er vigtigt at forebygge, at det sker.
Er man rhesus negativ får man derfor tilbud om yderligere en blodprøve i uge 25, der kan vise barnets blodtype og om man har dannet antistoffer. Er barnet rhesus positivt og man ikke har dannet antistoffer, får man en indsprøjtning i uge 29 og efter fødslen, der skal forhindre, at man danner antistoffer.
Immunisering og behandling
Har man dannet antistoffer tilbydes man kontrol på specialafdeling, hvor man omhyggeligt holder øje med antistofniveauerne og barnets helbredstilstand under resten af graviditeten. Immunisering kan nemlig medføre blodmangel hos fostret. Hvis barnet er meget påvirket af immuniseringen, kan man give blodtransfusion gennem navlesnoren.
I de lette tilfælde, hvor barnet ikke har udviklet blodmangel, har den gravide ingen symptomer på rhesus immunisering, så det er altså ikke noget man selv kan opdage. I de tilfælde, hvor barnet har alvorlig blodmangel, kan den gravide mærke færre fosterbevægelser.
Fødsel med forskellige blodtyper
Hvis man er en af de få, som har udviklet antistoffer, så sættes fødslen i gang som regel omkring uge 38. Er immuniseringen alvorlig får man kejsersnit i stedet. Når barnet er født, kan det eventuelt have brug for lysbehandling for at mindske risikoen for, at det får gulsot, hvilket er mere almindeligt, hvis der er forskellige blodtyper inde i billedet. I sjældne tilfælde kan det være nødvendigt at give barnet nyt blod. For dem, der ikke har antistoffer, kommer fødslen til at ske helt normalt.
Faktatjekket af Nina Sepstrup, uddannet jordemoder
