Hvad sker der på fødegangen?

Det kan føles lidt surrealistisk, at ventetiden er forbi, men lige pludselig så kommer de der tegn på, at tiden er inde, som mange nok har gået og ventet på. Uanset om det er på grund af, at veerne er gået i gang, at vandet er gået, eller om det skyldes en planlagt igangsættelse, så har man tit sommerfugle i maven – men inden man griber tasken til fødegangen og kører hen til sygehuset, så skal man altid ringe først.

På samme måde som at alle graviditeter er forskellige, så er der ikke to fødsler, der er ens. De fleste føder vaginalt, nogle fødsler ender med kejsersnit, mens det for andre allerede på forhånd er bestemt, at man af forskellige årsager skal føde ved et planlagt kejsersnit – og så er der naturligvis de fødsler, der bliver sat i gang. Mange føder på en fødegang eller fødeklinik på sygehuset, og nogle føder hjemme eller på en privat fødeklinik. Men det kan være rart at få et generelt billede af, hvad der sandsynligvis kommer til at ske, når man er kommet ind på fødegangen eller fødeklinikken, og ikke mindst at have en idé om, hvad man kan forvente sig, når man skal føde.

Registrering og undersøgelse

Når man kommer til fødestedet, så møder man først en jordemoder og en sosu-assistent. De begynder med at måle den gravides blodtryk og puls, man taler om veerne – hvornår de startede, og hvor lang tid der er mellem dem. Jordemoderen mærker på maven for at finde ud af, hvordan barnet ligger, og tjekker, om vandet er gået. Barnets puls tjekkes og måske får man en CTG-undersøgelse, hvor et bånd med sensorer placeres på maven, så man kan se barnets hjerterytme, og registrere livmoderens sammentrækninger. På den måde kan jordemoderen vurdere, hvordan barnet klarer veerne, og hvordan det har det derinde. Derefter foretager man – hvis det er aktuelt – en vaginal undersøgelse for at se, hvor åben livmodermunden eventuelt er.

Hvis der er lidt for langt mellem veerne, så kan man være nødt til at tage hjem igen og vente på, at de kommer rigtigt i gang. Men hvis der er tilstrækkeligt kort tid imellem dem, og jordemoderen vurderer, at fødslen er i gang, så bliver man tilbudt et lavement (klyx) og herefter bliver man indlagt og kommer ind på sin egen fødestue.

Hvem arbejder på fødegangen?

Jordemoderen og sosu-assistenten er de første, man møder, når man kommer til fødegangen. I forbindelse med det første møde får den, der skal føde, mulighed for at stille spørgsmål eller fortælle om sine ønsker inden fødslen og tale om smertelindringen.
Hvis man har skrevet en liste med ønsker og forventninger til fødslen, så giver man den til jordemoderen. Ud over at det er en fordel, at personalet på sygehuset ved, om der er noget særligt, du gerne vil eller har brug for, så er formålet med ønskelisten, at den skal findes der med information, hvis fødslen trækker ud, og personalet er nødt til at skifte vagt. Da kan den næste jordemoder få den samme information. Det er jo ikke sikkert, at man er så glad for at skulle forklare og fortælle om ønsker efter nogle timer med veer.

Men det er ikke bare jordemoderen, man møder. Under en fødsel er der også en sosu-assistent med, eller eventuelt en ekstra jordemor. Jordemoderen tager sig af den fødende, så længe alt er normalt. Hvis der er noget, som afviger fra det normale, eller hvis der opstår en komplikation i forbindelse med fødslen, så er det fødselslægen, der kommer. Der findes også en narkoselæge i baggrunden, hvis der bliver brug for en epidural-/spinalbedøvelse, og vedkommende er også klar, hvis situationen udvikler sig og eventuelt ender med et kejsersnit. Der er også en børnelæge til stede ved de fødsler, hvor man har mistanke om, at barnet er lidt medtaget, eller hvis det er et barn, der kommer tidligere end ventet. Ud over alle disse medarbejdere kommer man ret ofte til at møde studerende inden for de forskellige erhvervskategorier.

Fødeklinik

På nogle fødesteder kan man føde på en fødeklinik, hvor fødslen foregår i lidt mere rolige og hjemlige omgivelser. Her kan man føde, hvis man er sund og rask og graviditeten er forløbet uden problemer. På klinikken arbejder jordemødre og jordemoderstuderende. Hvis man får brug for fx medicinsk smertelindring, vestimulation, eller lægehjælp under fødslen, bliver man overflyttet til fødegangen.

Selve fødslen

Når registreringen er klar, og man er kommet til en fødestue, så har man sandsynligvis regelmæssige veer, og der kan man nogle gange få mulighed for at tage et varmt bad eller brusebad for at slappe af og lindre smerten. Jordemoderen er med så meget, man som vordende forældre ønsker i fødslens aktive fase. Fødselsforløbet kontrolleres hele tiden, og man holder øje med, at barnet og den fødende har det godt. Jordemoderen mærker efter, hvor åben man er, og kan hjælpe med at vælge den rigtige type smertelindring, hvis det er nødvendigt. Hvis det ikke føles godt med den jordemoder, man har fået, så har man ret til at bede om at få en anden.

En jordemoder kommer til at fungere som en guide, en ekspert og en, der lytter til dig. Nogen, du kan bede om råd og støtte. Det er vigtigt, at man fortæller vedkommende, hvis der er noget, der føles forkert. Der er ingen, der forventer, at man på forhånd skal vide, hvordan en fødsel kommer til at forløbe, og hvordan man kommer til at reagere – at agere ud fra nye ønsker fra den fødende eller dens eventuelle partner er noget, personalet på fødegangen er vant til. I uddrivningsfasen, hvor man presser aktivt, forlader jordemoderen jer ikke og er hos jer hele tiden.

Partner eller nærtstående under fødslen

Under fødslen kan du som partner, eller den, der er med som støtte, være til stor hjælp for alle ved at skabe ro og tryghed gennem hele forløbet. Det er ofte denne person, som kender den fødende bedst af alle, og derfor kan støtte, hjælpe med at holde angsten for smerten på afstand og være et talerør. Men vedkommende kan også være aktiv og deltage ved at stille spørgsmål, tilbyde nærhed og massage, duppe en svedig pande og hjælpe med at minde om at skifte stilling og trække vejret stille og roligt. Når man er der på alle måder for den, der føder, bliver fødselsarbejdet ofte nemmere og føles mere som et intimt samarbejde hele vejen, indtil barnet kommer.

Et andet område, hvor man som partner i høj grad kan bidrage, er at sørge for, at der bliver tilført energi. Det lyder måske trivielt, men det er vigtigt – ikke mindst hvis det bliver en langtrukken fødsel.

Bearbejd oplevelsen

Efter fødslen er det en god idé at tale det igennem, som er sket. Det er en vigtig del af fødselsprocessen, og det føles som regel trygt – da kan man stille spørgsmål om det, der skete, og hvordan man oplevede det. Man kan gennemgå fødselsjournalen og på den måde få et tydeligere billede af hele oplevelsen. Spørg din jordemoder, hvordan det foregår på dit fødested. Det at kunne tale det igennem, når alt er frisk i hukommelsen, kan også være en vigtig del af forberedelsen på en eventuel næste fødsel – selvom det måske føles helt udelukket lige nu. Der er stor fokus på den fødende kvinde og barnet under fødslen, og sådan skal det også være. I den efterfølgende samtale er der også plads til den partner, der også er blevet forælder. At se sit barn blive født er en stærk følelsesmæssig oplevelse.
Hvis alt er gået, som det skal, og barnet har det godt, så kan man efter fire-seks timer tage hjem sammen med barnet og påbegynde livet som en ny lille familie i hjemmet – og så skal man komme tilbage efter et par dage til barselsundersøgelse og hælblodprøve på barnet.

Fødeafdelingen og dem, der arbejder der

På mange fødesteder kan man blive lidt længere, især hvis det er det første barn – det mest almindelige er to døgn. Da kan man komme på barselsafdelingen eller et barselshotel, hvor man kan få hjælp med fx amning, eller hvis der er brug for pleje efter eventuelle komplikationer under fødslen. På barselsafdelinger arbejder der jordemødre, sygeplejersker, sosu-assistenter og læger – sørg for at stille de spørgsmål, der dukker op i forbindelse med bleskift, madning, barselsflåd, eller hvad man kan gøre, hvis det føles ubehageligt at gå på toilettet efter fødslen.

Det er lidt forskelligt fra sygehus til sygehus, om en eventuel partner eller nærtstående må overnatte sammen med moren og barnet. Hvis barnet har haft lidt travlt og er blevet født for tidligt eller har brug for lidt ekstra pleje og opsyn det første stykke tid, så er der en neonatalafdeling, hvor barnet kan komme hen.

Faktatjekket af Nina Sepstrup, uddannet jordemoder