Kroppen efter fødslen

Vi har talt med fysioterapeuten Tove Jendman, som er specialiseret i obstetrik, gynækologi og urologi. Kort sagt så kan hun det meste, der er værd at vide om knibeøvelser, inkontinens, hævede underliv og andet, der sker med kvindekroppen under en graviditet, en fødsel og tiden efter fødslen. I fællesskab vil vi prøve på at besvare nogle af de mest almindelige spørgsmål om, hvordan kroppen bliver sig selv igen, efter man har født – både vaginalt og med kejsersnit.

Tove, kan du forklare lidt kort, hvilke dele af kroppen som bliver påvirket af graviditet og fødsel?

Det er faktisk det meste i kroppen, der påvirkes af en graviditet. Fra den første dag af graviditeten begynder kroppen at producere mere relaxin. Det gør alle vores indre organer, sener, ligamenter og muskler både mere elastiske og blødere. Kroppen bliver generelt mere følsom, bl.a. bliver immunforsvaret lidt nedsat, og huden bliver mere følsom. 

Kroppen danner også mere plasma og blod, der er nødvendigt for at forsyne både barnet og moren. Dette påvirker igen lungerne, og man bliver lettere forpustet. I maven er der selvfølgelig sket en masse. Livmoderen, som under en første graviditet aldrig er blevet brugt før, er vokset, og alle ligamenter omkring den strækkes ud og belastes. Organerne og tarmene får mindre plads, hvilket kan påvirke tarmene, og man kan få løs/hård mave. Fødderne er ekstra udsatte, eftersom både kropsvægt og den øgede elasticitet resulterer i, at de strækkes ud. Det er ikke ualmindeligt, at man får en skostørrelse større. Under hele det sidste trimester er kroppen under en konstant belastning, både når man sidder og står. Alt dette afsluttes så med et maratonløb, der kaldes for en fødsel. Så der er mange forklaringer til, hvorfor kroppe ikke føles som normalt efter en fødsel, og hele det første år efter en fødsel skal kroppen komme til hægterne igen.

Maven forsvandt vist ikke efter fødslen, selvom barnet er ude. Hvad skyldes det?

Når barnet er født, så er der et overskud af hud, fedt og svage mavemuskler. De ekstra kilo, som en graviditet indebærer, sidder ofte omkring maven. Det indebærer, at maven kan blive ved med at være temmelig rund et godt stykke tid efter en fødsel.

Er det rigtigt, at man som gravid får delte mavemuskler?

Vi har fire lag muskler i maven, og det er kun den lige mavemuskel, der deler sig – ofte sker det omkring uge 20 i graviditeten. De andre tre lag strækkes ud, bliver svage og ofte temmelig inaktive under en graviditet. Efter hver graviditet er man derfor nødt til at finde og begynde at bruge sine mavemuskler. Ifølge en ny undersøgelse, så er normalværdierne for mavemuskeldelingen (diastasen) 2,4 cm ved navlen – tre måneder efter en fødsel. Det er forskelligt, hvor lang tid det tager, inden mavemuskeldelingen forsvinder. Det er heller ikke altid, at diastasen delingen forsvinder helt, og man kan leve med en diastase, selvom den er et par centimeter stor. Nogle får symptomer, andre gør det ikke. Symptomerne kan være instabilitet eller smerte. Da er det vigtigt at træne styrken i de andre tre mavemuskler, hofterne og rygmusklerne op, da de alle er med til at skabe stabilitet i selve kroppen. Det, man kan tænke på for at hjælpe musklerne med at arbejde mere optimalt, er at komme væk fra graviditetssvajen og finde en mere neutral svaj og samtidig prøve ikke at blive alt for stillesiddende. Selv hverdagsbevægelser i hjemmet hjælper kroppen med at komme til hægter igen.

Og så er der den der følelse af, at det hele falder ud, når man går på toilettet. Hvornår kommer det til at føles, som det plejer, igen?

I løbet af de første seks uger efter en fødsel får livmoder og æggestokke deres normale størrelse igen, og hævelserne mindsker. Efter det plejer ”det hele falder ud”-følelsen også at være forsvundet. Bækkenbunden består af store mængder bindevæv, og den fortsætter med at stramme sig op et par måneder til, så stabiliteten fortsætter med at øge.

Har du nogle tips til, hvordan man skal håndtere sin blære efter fødslen?

Efter en fødsel kan også blæren føles lidt bedøvet, og det kan være svært at tømme den helt. Prøv at sidde lidt længere og eventuelt læne dig lidt fremad for virkelig at tømme blæren helt. Det er også en god idé at tænke på ikke at tisse ”på forhånd” og kun gøre det, når man er tissetrængende. Prøv så vidt muligt at vende tilbage til de tissevaner, du havde inden graviditeten.

Mange får forstoppelse efter fødslen – hvorfor, og hvad kan man gøre ved det?

Det kan der nok være flere forklaringer på. Dels kan man blive forstoppet af, at man jo af naturlige årsager ikke bevæger sig så meget efter en fødsel. Selv omorganisering af tarmene kan tage lidt tid. Derudover kan også smerte i bækkenbunden og den der følelse af, at det hele falder ud, gøre, at man som nybagt mor bliver bange og ikke tør gå på toilettet, hvilket kan fremkalde forstoppelse.

Det, man er nødt til at tænke på, er at spise fornuftigt og drikke meget vand, men også at opfange kroppens signaler, når den vil tømme tarmene. Det er også godt at være oppe og bevæge sig, eftersom det sætter gang i tarmene. Høje toiletter er virkelig dårligt for kroppen – vi er ganske enkelt ikke skabt til at sidde på den måde. En taburet under fødderne er en enkel løsning. Knæene er nødt til at komme op over hoften, da åbner lukkemusklen/analåbningen sig af sig selv, og gør det nemmere at tømme tarmen. Derudover handler det i høj grad om at trække vejret dybt og slappe af. Når vi trækker vejret dybt, så man kan mærke det ned i maven, fremmes tarmbevægelserne, og det er en nødvendig komponent for, at maden skal fortsætte med at blive transporteret videre i vores lange tarme. Man kan også prøve at vugge lidt frem og tilbage i forbindelse med toiletbesøg. Man skal derimod ikke trykke eller presse, da det er en faktor, som kan påvirke fremtidige fremfald.

Nogle gange kan det også være sådan, at nogle fødselsskader gør det sværere at tømme tarmen. Hvis der er opstået bristninger i forbindelse med fødslen, så kan det naturligvis gøre mere ondt at gå på toilettet. Her er det meget vigtigt ikke at holde sig, og at gå på toilettet, når kroppen har brug for det. Men pres ikke. Træk i stedet vejret dybt, vug lidt frem og tilbage – og brug skamlen. Ud over at dybe vejrtrækninger hjælper tarmbevægelserne, så er det også en effektiv smertelindring. Nogle gange kan en fødsel også medføre, at den bageste skedevæg bugter mere, end den skal, hvilket indebærer, at mellemkødet, som skal holde den oppe, bliver for tyndt og svagt. Da kan man som en midlertidig løsning stoppe en tommelfinger ind i skeden og hjælpe med at støtte mellemkødet, så det bliver nemmere at tømme tarmen.

Hvor almindeligt er det med inkontinens efter en fødsel, og hvad kan man gøre ved det?

Bækkenbunden har været påvirket både hormonelt og af barnets tryk nedad i mange måneder, så det er almindeligt med inkontinens – uanset om man har født vaginalt eller med kejsersnit.

I forbindelse med inkontinens er der mest evidens for, at bækkenbundstræning er effektivt, og at finde, træne og styrke sin bækkenbund kan man begynde med allerede under graviditeten. Men man skal ikke gå omkring og knibe hele tiden – det er der ingen muskel, der bliver stærk af. Der er også undersøgelser, som peger på, at generel træning, i lavt til middelintensivt tempo, kan mindske problemer med inkontinens. Det lader til, at det er ekstra vigtigt at træne mave- og rygmusklerne op.

Ved hoste og nysning øger bugtrykket, og da kan man tænke på at parere det ved at knibe sin bækkenbund sammen. De aktiviteter, som giver et ekstra højt tryk på bækkenbunden, er at hoppe på trampolin, tung intervaltræning, tunge løft og løbning i lang tid. Her er man nødt til at være lidt sød ved sig selv. Husk, at det tager et år for kroppen at komme til hægterne igen, så prøv at holde aktiviteter på et niveau, som kroppen kan klare – ikke hvad hjernen vil. Men man skal heller ikke normalisere inkontinens – det skal blive bedre efterhånden. På længere sigt skal det ikke hindre en i hverdagen, og man skal være i stand til at gennemføre de fleste former for træning. En gynækolog/uroterapeut eller fysioterapeut, der er specialiseret i kvindesundhed, kan tjekke muskulatur og komme med gode råd til, hvordan man kan arbejde med sin bækkenbund. Du kan blive henvist via din læge eller selv bestille tid. Derudover er der jo hjælpemidler, som kan hjælpe med at støtte urinrøret, fx en vaginalring. Nogle gange kan en menstruationskop også give tilstrækkelig og midlertidig støtte af urinrøret. Som en sidste udvej kan der blive tale om en operation.

Hvor længe og hvor ofte skal man lave knibeøvelser efter en fødsel?

Det er et svært spørgsmål, og der er mange meninger med hensyn til knibeøvelser. Det er vigtigt at komme væk fra en standardløsning. Som med al anden træning, er nogle nødt til at træne meget, mens andre synes, det er nemt af finde den rigtige knibeteknik til bækkenbunden. Nybagte mødre hører ofte, at de skal knibe flere gange om dagen og derefter fortsætte med det resten af livet. Men problemet med det er, at mange nybagte mødre er rædselsslagne for lækage og fremfald og derfor kniber hele tiden. Da kan man i stedet få problemer med smerte, spændte muskler og træthed i bækkenområdet. Problemet med overspændte bækkenbunde er desværre bare toppen af et isbjerg.

For at beskrive dette lidt nærmere, vil jeg komme lidt nærmere ind på bækkenbundens funktion. Den sørger nemlig for, at vi ikke tisser eller laver i bukserne. Den støtter vores indre organer og fungerer desuden som bunden i selve kroppen. Hvis man trækker vejret stille og roligt, så kan man mærke, at åndedrættet kan mærkes hele vejen ned i bækkenbunden, og sådan skal det være. Hvis bækkenbunden er spændt, så kan den store vejrtrækningsmuskel (diafragma) ikke arbejde, som den skal, og da får man en let vejrtrækning, som havner højt oppe i brystkurven. Det kan skabe en spændingstilstand, som kan medføre både smerte og en nedsat tarmfunktion. Så egentlig kan man sige, at hvis man ikke har nogen problemer med smerte eller urin-/afføringslækage, så fungerer bækkenbunden, som den skal. Efter en graviditet og fødsel (både vaginal og kejsersnit), så har bækkenbunden derimod været udvidet, og det er en god idé at finde og aktivere sine muskler igen med lette knib fx 2 sekunders knib og 2 sekunders hvile. Men vi er alle sammen forskellige, og det er svært at komme med et generelt svar på, hvor længe man bør blive ved. Hvis man også fortsætter med sin knibetræning længere frem, så skal man være omhyggelig med virkelig at slappe af bagefter. Tag nogle dybe indåndinger, og lad derefter bækkenbunden være i fred. Den har sin egen aktive muskelspænding, såkaldt tonus, i hvileposition, og denne tonus er en vigtig del i det at være kontinent, dvs. at kunne holde på urinen. Den er der hele tiden, fx når vi sover, og den behøver vi slet ikke gøre noget ved, for at den skal fungere.

Hvad gør jeg, hvis knibeøvelserne ikke hjælper?

Hvis du stadig har problemer med urinlækage, så er det først og fremmest godt at tænke på, i hvilke situationer du lækker, og om du muligvis belaster kroppen for hårdt, når det sker. Anstrengelsesinkontinens er nemlig det mest almindelige problem efter en fødsel. Der findes evidens for, at lav til moderat generel træning for hele kroppen styrker og samtidig gør bækkenbundsmuskulaturen kraftigere og stærkere. Kroppens muskler hænger sammen, og de samarbejder i lange kæder, hvilket indebærer, at selv fx armøvelser giver en større kropsstyrke, hvilket igen er en fordel for bækkenbunden. Man skal altså ikke bare tænke på knibeøvelser i forbindelse med inkontinens. Men hvis du fortsætter med at have store problemer med urinlækage, som ikke bliver bedre og mindre udprægede med tiden, så søg hjælp.

Hvor lang tid tager det cirka, inden kroppen heles? Hvornår er kroppen normal efter en fødsel?

I løbet af de første seks uger mindsker hævelsen i underlivet, og organerne får deres normale størrelse tilbage. Bækkenbunden begynder at blive normal igen, og det samme gælder hormonniveauerne og stofskiftet. Efter tre måneder er niveauerne af hormonet relaxin, som det plejer. Derefter tager det yderligere 6-12 måneder, inden al støttevæv, altså det, der støtter, beskytter og holder forskellige dele af kroppen sammen, vender tilbage til sit normale niveau, hvad støtte og stabilitet angår. Det er forskelligt fra person til person, hvor lang tid dette tager – vi bliver født med forskellige bindevævstyper, og det er ikke noget, man kan påvirke. Musklerne både kan og bør man derimod træne op igen, og der er nogle muskelgrupper, der er særligt udsatte efter en graviditet: mavemusklerne, der har været udspændte og inaktive, samt sædemusklerne. Hvis ens muskler er blevet meget svage under graviditeten, så er man nødt til at indse, at det tager et stykke tid at træne dem op igen. Kondition er også noget, man er nødt til at opbygge over længere tid. Efter ca. et år bør man kunne genkende sin krop efter graviditeten. At kroppen føles normal igen afhænger naturligvis af, hvad udgangspunktet var. Nogle oplever, at de har utroligt meget tid til at træne, mens andre oplever, at de ikke har nogen tid overhovedet. At prioritere træning og at få sin krop tilbage efter en fødsel er så vigtigt for, at man skal føle sig godt tilpas i sit forældreskab. Det er lige så vigtigt, at du passer godt på dig selv, som at du tager dig af dit barn. At ligge på gulvet og lave nogle træningsøvelser ved siden af barnet er både at være en nærværende forælder og at tænke på sit eget helbred. Man behøver ikke at købe et kort til fitnesscentret.

Til sidst vil vi gerne høre, om du har flere tips til, hvordan man skal tage sig af kroppen efter fødslen?

Prøv at holde håndleddene strakt – placer barnets numse på underarmen i stedet for at holde med hånden. Suk, tag dybe indåndinger mange gange i løbet af dagen, sænk skuldrene, og mindsk spændingen i skuldre, kæbe og hænder. Kroppen er fantastisk til at heles og komme til hægterne igen efter skader, graviditeter og anstrengelser, men tænk på, at træning efter graviditet og fødsel er nødt til at ske i etaper. Lyt til den, og lær at forstå, hvad den har brug for. Kroppen og sjælen hænger sammen. Hvis kroppen er træt, så har den brug for at hvile. Hvis den er rastløs, så vil den bevæge sig. Prøv at samarbejde med kroppen i stedet for at tvinge den.