Premature_desktop-1

Barselsflåd – blødning efter fødsel

Det er helt normalt, at man får en blødning efter fødslen. Det kaldes barselsflåd og er noget, som skal forsvinde af sig selv, når kroppen heler. Men nogle gange kan der opstå komplikationer, så man er nødt til at søge læge.

Uanset om man har født vaginalt eller ved kejsersnit, så bløder alle efter en fødsel. Barselsflåddet, som blødningen kaldes, skyldes ganske enkelt, at der dannes et sår på livmodervæggen, når moderkagen løsner sig. Efterhånden som såret heles, og livmoderen trækker sig sammen og får sin oprindelige størrelse, så mindsker barselsflåddet også. Men hvor længe er det så normalt at bløde, og hvordan ved man, om der måske er noget galt? Er der noget, man bør være opmærksom på? Det får du styr på her.

Blødning efter fødsel – hvor længe?

Alle bløder som sagt efter en fødsel, men hvor længe barselsflåddet bliver ved varierer temmelig meget fra person til person. Alt op til 8 uger efter fødslen er normalt. Derudover er det vigtigt at vide, at barselsflåddet skal aftage allerede efter et par dage, eftersom livmoderen begynder at blive mindre, og såret er begyndt at hele. Hvis man vil amme, kan det måske være interessant at vide, at når barnet sutter på brystet, så hjælper det livmoderen med at trække sig sammen, og det kan faktisk få blødningerne til at aftage hurtigere.

Hvordan skal barselsflåddet se ud?

De første dage plejer barselsflåddet at være som en kraftig menstruation: rødt og ofte med klumper af blod. Efter 3-4 dage skifter barselsflåddet farve og bliver lidt mere brunt eller lyserødt, hvorefter det gradvist bliver lysere og til sidst forsvinder helt. I starten kan det også komme lidt i bølger. Hvis man fx er oppe og går, eller hvis man har ligget stillet og derefter rejser sig op, kan man nogle gange opleve, at det næsten løber eller kommer som et lille skyl. Denne form for kraftigere barselsflåd er helt normal og skyldes, at der pumpes ekstra blod rundt, når man bevæger sig, eller at det har samlet sig, når man har ligget ned. Men hvis barselsflåddet bliver kraftigere helt uden grund, er det en god idé at være opmærksom.

Hvis barselsflåddet bliver kraftigere igen eller begynder at lugte dårligt

En kraftigere blødning (som da ikke er midlertidig på grund af fx bevægelse) kan skyldes, at livmoderen ikke har trukket sig sammen, som den skal, og da har man ofte brug for at få hjælp i form af lægemidler. Men hvis barselsflåddet kommer tilbage eller bliver kraftigere igen, kan det også skyldes, at der findes rester af moderkagen (eller hinderne omkring moderkagen) tilbage inde i livmoderen, og da er man nødt til at søge læge for at få hjælp med at fjerne resterne. Nogle gange er det nok med lægemidler, og nogle gange kan det være nødvendigt at fjerne dem ved hjælp af en udskrabning.

Noget andet, man plejer at tale om, er, at man skal være lidt opmærksom på, hvordan det lugter. Det er ganske vist ikke helt nemt at afgøre, om ens barselsflåd er normalt eller ej ud fra lugten, eftersom barselsflåd altid har en særlig lugt – men hvis lugten bliver værre, eller det lugter meget dårligt, er man nødt til at få det undersøgt, for at sikre, at der ikke er noget galt. Kraftigt lugtende barselsflåd, ofte i kombination med feber og mavesmerter, kan nemlig være et tegn på infektion i livmoderen – og det er man normalt nødt til at behandle med antibiotika.

Ting, man bør tænke på, så længe der findes barselsflåd efter en fødsel

Mens der er et sår i livmoderen, som ikke er helet, er risikoen for infektion større, og derfor er der nogle ting, det er en god idé at tænke på, så længe man har barselsflåd:

  • Lad være med at gå i karbad, og tag i stedet et brusebad.
  • Brug bind i stedet for tampon eller menstruationskop. Når barselsflåddet begynder at aftage, er menstruationstrusser også en praktisk og bæredygtig løsning.
  • Det är klokt att avvakta helt med penetrerande sex i början då avslaget är som rikligast. För den som vill ha sex därefter och under hela tiden det finns lite avslag kvar är det viktigt att använda sånt typ av skydd (exempelvis kondom) som hindrar bakterier från att komma in i kroppen.

Hvornår bør man kontakte lægen?

Det er altså helt normalt med blødning efter fødslen – man skal bløde. Men nogle gange kan der som sagt være noget, som ikke føles helt rigtigt, og da er der nogle tegn på, at du bør kontakte en gynækologisk akutmodtagelse:

  • Hvis blødningen bliver meget kraftigere igen – eller ikke aftager.
  • Der kommer utroligt meget blod og/eller blodklumper, fx at du bløder igennem et normalstort bind på en time.
  • Feber og ondt i maven (øm livmoder).
  • Barselsflåddet lugter meget ubehageligt.

Faktatjekket af Nina Sepstrup, uddannet jordemoder

Promobox-960x720-utan-ram

Få 20% i rabat på menstruationstrusser

Brug koden: DEAL20

Del artiklen