Ved at fortsætte med brugen af denne hjemmeside, godkender du brugen af cookies. Du kan læse mere om cookies her

close

Smertelindring under fødslen

Smertelindring under fødslen

Vil du føde naturligt med smertelindring som massage, akupunktur og steriltvandspapler, i det omfang du kan? Eller ved du allerede nu, at du kan tænke dig maksimal smertelindring med fx epiduralblokade? Lad der ikke gå prestige i at føde dit barn uden nogen smertelindring overhovedet. Bed om den hjælp, du ønsker og har brug for.

En kvinde, som føler sig velforberedt og er overbevist om sin evne til at føde, har lettere ved at håndtere vearbejde og fødselssmerter. Derfor kan det være godt at læse om forskellige typer for smertelindring på forhånd, så du ved, hvilke muligheder der findes, når tiden er inde. Herunder finder du en kort beskrivelse af de mest almindelige former for smertelindring. Tal med din jordemor, hvis du vil have flere informationer om fordele og ulemper.

Naturlig og medicinfri smertelindring
• Massage. Det plejer at være dejligt at få massage især i den nederste del af ryggen under veerne. Her kan din partner gøre sig nyttig! Massage kan få dig til at slappe af og kan bruges under hele fødslen.

• Endorfiner. Kroppen producerer og udskiller selv stoffer, som er smertestillende. De frigøres, når vi udsættes for store belastninger eller kommer til skade. Endorfiner kaldes også for kroppens eget morfin og har næsten samme effekt. Desuden dæmper hormonet stress og øger følelsen af velbefindende. Effekten bliver størst, hvis du er oprejst og bevæger dig under fødslen.

• Transkutan elektrisk nervestimulering (TENS). Den lille maskine genererer lette vibrationer, som stimulerer nerverne i ryggen via fire elektroder. Den kan tage toppen af smerterne og mildne veernes intensitet.

• Varme. En varm hvedepude eller en varmedunk kan lindre meget i den tidlige udvidelsesfase.

• Steriltvandspapler, injektioner for at frigive kroppens endorfiner.
Ved hjælp af en sprøjte og en tynd nål sprøjtes en lille mængde sterilt vand ind i underhuds-fedtet. Som regel gives fire til fem stik i det område, det gør mest ondt, oftest ved lænden eller ned mod lysken. På den måde aktiverer man frigivelsen af endorfiner, kroppens eget morfin. Desuden afledes smerterne fra veerne til en vis del. Effekten holder i op til en halv time og kan gentages ved behov. Metoden har ingen negative konsekvenser for fødselsforløbet eller barnet.

• Varmt vand. At flyde næsten vægtløs i varmt vand lindrer smerten og kan få kroppen til at slappe af. Du kan også stå eller sidde og bruse dig med varmt vand i bruser eller badekar.

• Akupunktur. Studier viser, at kvinder, som benytter akupunktur, er mindre tilbøjelige til at bede om epiduralblokale og føler sig mere afslappede. Akupunktur har ingen bivirkninger og påvirker ikke barnet.

Overvejer I at føde barnet hjemme? Her kan I læse om hjemmefødsel

Medicinsk smertelindring
Lattergas. Styres af kvinden, som ånder ind gennem et mundstykke i starten af hver ve. Lattergassen virker smertestillende, afslappende, og du oplever en forbigående beruselse. Det er en kemisk sammensætning af ilt og kvælstof, og koncentrationen tilpasses kvindens behov. Gassen påvirker ikke barnet og forlader kroppen lige så hurtigt, som den kommer ind.

Morfinpræparat. Gives som tablet eller injektion i huden for at opnå langsom lindring eller i en vene for en hurtigere lindring. Det tager toppen af smerterne, når veerne er i gang og kan hjælpe kvinden til at slappe af under fødslen. Det virksomme stof passerer dog gennem moderkagen, og læger fraråder at give det indenfor en time inden fødslen, da det kan sløve barnet og gøre det svært for det at opnå et regelmæssigt åndedræt. Nogle gange gives det til kvinder med mange plukveer, som har brug for at sove for at samle kræfter.

Epiduralblokade. Denne injektion med bedøvelse gives i ryggens nederste del og er i dag en almindelig form for smertelindring. En epiduralblokade kan fjerne smerten, så du er næsten smertefri under veerne. Effekten klinger normalt af efter nogle timer, i forbindelse med at intensiteten af veerne øges. Bedøvelsen passerer ikke moderkagen og påvirker derfor ikke barnet direkte. Ved epiduralblokale har man en kontinuerlig CTG-overvågning for hele tiden at holde øje med, at barnet har det godt.

Spinalbedøvelse. Det er også en rygmarvsbedøvelse, men den gives med en sprøjte som en engangsinjektion. Den anvendes ofte ved kejsersnit, eller når man vurderer, at fødslen ikke vil tage så lang tid, fx hos en flergangsfødende. Spinalbedøvelse er mere total og bedøver fra brystet og helt ned til lårene. Ved spinalbedøvelse har man en kontinuerlig CTG-overvågning for hele tiden at holde øje med, at barnet har det godt.

Pudendusblokade. Denne bedøvelse anvendes i stadigt mindre udstrækning. Den gives, ved at man sprøjter bedøvelsesvæske højt op i skedevæggen i begge sider. Nerverne i hele området bedøves, så smerten føles mindre, når barnet presses ud. Ulempen er, at bedøvelsen kan forlænge presseperioden, fordi du ikke kan mærke præcist, hvordan du skal gøre. Men man anvender med fordel også pudendusblokade, når jordemoderen skal sy lidt større bristninger i skede og mellemkød.

Narkose. Fuld narkose betyder, at du sover. Narkose anvendes ved rigtigt akutte kejsersnit, hvor man ikke kan nå at lægge en rygmarvsbedøvelse. Det er almindeligt, hvis man hurtigt skal løsne en moderkage, som ikke løsner af sig selv. Det kan også forekomme i forbindelse med en større blødning, som hurtigt skal stoppes.
Der er opstået en fejl, prøv igen senere.
Indlæser ...