Ved at fortsætte med brugen af denne hjemmeside, godkender du brugen af cookies. Du kan læse mere om cookies her

close

Smertelindring under fødslen

At føde er ikke en dans på roser, men derimod en oplevelse, som – uanset hvordan man vender og drejer på det – kommer til at indebære smerte. Der er dog ikke nogen grund til at have mere ondt end højst nødvendigt, hvis man ikke vil. Derfor kan det være godt at få styr på forskellige typer smertelindring og bedøvelse, der kan bruges i forbindelse med en fødsel, inden den store dag!

Jo bedre forberedt på fødslen man er, og jo mere overbevist man er om den gravide krops evne til at føde børn, desto nemmere bliver det som regel at håndtere både vearbejde og fødselssmerter. Som partner er det ekstra godt at være forberedt og kunne føre ordet for den, der har travlt med at føde og håndtere den næste ve. For smertelindring er en hel videnskab, og selvom man som ledsager ikke er nødt til at have fuldstændig styr på alt – der er jo en jordemoder, der har masser af information – så kan det være en god idé at i hvert fald vide lidt om det. Man plejer at dele smertelindring ind i to typer: den naturlige, medicinfrie smertelindring til fødsler og den medicinske.

Naturlig og medicinfri smertelindring

Når vi bliver udsat for store belastninger, fx en fødsel, begynder kroppen at producere endorfiner som en måde at håndtere smerte på. Endorfiner, eller kroppens eget morfin, som det også kaldes på grund af deres smertelindrende effekt, dæmper også stress, øger følelsen af velbefindende og påvirker ikke barnet under fødslen. Det er det, der ligger til grund for kroppens egen, naturlige smertelindring, og her får du en liste med de mest almindelige måder, du kan booste endorfinerne på.

  • Steriltvandspapler. En lille mængde sterilt vand sprøjtes ind under huden gennem en tynd nål der, hvor det gør mest ondt. Effekten holder i op til halvanden time, og behandlingen kan gentages ved behov.

  • TENS, transkutan elektrisk nervestimulering. Det er en lille maskine, som genererer lette vibrationer, der stimulerer nerverne i ryggen via to til fire elektroder. Den kan tage toppen af smerterne og mildne veernes intensitet. Ikke alle fødesteder kan tilbyde denne metode, da der er tvivl om effekten af den.

  • Massage. Det plejer at være dejligt at få massage, især på den nederste del af ryggen, og det er den perfekte opgave for en eventuel partner. Ved massage frigøres oxytocin, som ud over at have en afslappende effekt også er vestimulerende og får veerne til at blive mere effektive. Strygende eller trykkende massage kan lindre smerterne under hele fødslen.

  • Vejrtrækning. En god vejrtrækning under veerne giver ilt til barnet og hjælper kroppen til at forblive afspændt, på trods af smerten. Og det betyder, at vesmerterne i højere grad opleves som en tilstand man godt kan håndtere.

  • Bevægelse. Det er godt for fødselsforløbet at bevæge sig, og det kan også mindske vesmerterne.

  • Akupunktur. På de fleste sygehuse er der jordemødre, som kan give akupunktur under fødslen, så man kan altid bede om det, hvis man har lyst til at prøve. Ved at sætte nåle ind i særlige akupunkturpunkter, forøges og frigøres produktionen af forskellige stoffer, fx endorfin.

  • Varme. En varm hvedepude eller en varmedunk kan lindre meget og få en til at slappe af både i den tidlige udvidelsesfase og i fødslens aktive fase.

  • Varmt vand. At stå eller sidde under en bruser med varmt vand eller at flyde næsten vægtløs i et badekar lindrer smerten og kan få kroppen til at slappe af.

Man har altid lov til at skifte mening!

Selvom mange ofte gerne vil have en fødsel uden smertelindring, så er det dog alligevel mest almindeligt, at der bliver brugt en eller anden form for smertelindring. Det er almindeligt, at man under veerne føler, at smerten bliver for stor, og det er vigtigt at huske, at bare fordi man kan føde børn uden at lindre smerten, så er der ikke nogen, der siger, at man er nødt til det. Det er også rigtig godt at være forberedt på, at en fødsel aldrig er forudsigelig, og at man har lov til at skifte mening. Jordemoderen kan give gode råd og informere om fordele og ulemper, men det bedste er naturligvis at have styr på det, inden fødslen går i gang.

Medicinsk smertelindring

Med medicinsk smertelindring mener man forskellige typer af bedøvelse, der gives i form af lægemidler.

  • Lattergas. Denne gas er en kemisk forbindelse mellem ilt og kvælstof, som virker smertestillende, afslappende og giver en forbigående beruselse, når man indånder den. Man kan justere, hvor stærk gassen skal være, og kvinden styrer selv, hvor meget hun vil indånde. Gassen påvirker ikke barnet og forlader kroppen lige så hurtigt, som den kommer ind. Lattergas tilbydes ikke på alle fødeafdelinger, da det kræver at man har et godt udsugningsanlæg.

  • Morfinpræparat. Gives som en indsprøjtning i en muskel eller en vene afhængigt af, hvor hurtigt man vil have det skal lindre. Det tager toppen af smerterne, når veerne er i gang, og gør det nemmere at slappe af. Eftersom det passerer moderkagen, så bruges det for det meste på et tidligt tidspunkt af fødslen for at give kvinden mulighed for at sove og samle kræfter, især hvis det er en latensfase, som trækker i langdrag. Man fraråder dog, at man bruger det for tæt på fødslen, da der er risiko for, at barnet bliver træt og får problemer med at opnå et regelmæssigt åndedræt.

  • Epiduralblokade. Bedøvelse, der injiceres i den nederste del af ryggen via et kateder der lægges mellem to ryghvirvler i rygmarvskanalen, og som kan fjerne smerten, så man er næsten smertefri under veerne. Bedøvelsen gives løbende via en pumpe koblet til katederet. Effekten klinger normalt af efter nogle timer i forbindelse med, at veernes intensitet øges. En epiduralblokade er en af de mest almindelige former for smertelindring. Men man har alligevel en kontinuerlig CTG-overvågning for hele tiden at kunne holde øje med, at barnet har det godt.

  • Spinalbedøvelse. En anden form for rygmarvsbedøvelse, men denne gives med en sprøjte som en engangsinjektion. Den gives, når man vurderer, at fødslen kommer til at gå ret hurtigt, fx hos en flergangsfødende, da den kun virker i cirka to timer. Den bruges også i forbindelse med kejsersnit, men da i en højere dosis, så bedøvelsen når ned til tæerne. På samme måde som med epiduralblokaden, så har man en kontinuerlig CTG-overvågning for hele tiden at holde øje med, at barnet har det godt.

    Der er en række bivirkninger ved både epidural og spinalbedøvelse. Blodtryksfald der behandles med medicin (ses hos 2%), lidt længerevarende fødsel med øget risiko for vestimulerende drop og sugekop, hudkløe, hovedpine (ses hos1-2 %), forbigående føleforstyrrelser og problemer med vandladningen, er nogle af dem. Derudover kan man få feber (ses hos op til 30 %), der medfører, at man får tilbudt antibiotika, og at barnet observeres for infektion i dagene efter fødslen.

  • PDB/pudendusblokade, bedøvelse af bækkenbunden. En bedøvelse, der gives ved, at man sprøjter bedøvelsesvæske ind højt oppe i skedevæggen i begge side sider (ved pudendusnerven). Den bedøver nerverne, så det gør mindre ondt, når barnet presses ud. En ulempe ved denne er, at bedøvelsen kan forlænge presseperioden og resultere i, at kvinden, der føder, ikke rigtig kan mærke præcist, hvad hun skal gøre. Bruges nogle gange, hvis barnet fødes med en sugekop og er en udmærket form for smertelindring efter fødslen, hvis jordemoderen skal sy lidt større bristninger i skede og mellemkød.

  • Narkose. Fuld narkose betyder, at man Narkose bruges ved rigtigt akutte kejsersnit, når man ikke har tid til at lægge en rygmarvsbedøvelse.

  • Lokalbedøvelse. Bedøvelse der sprøjtes direkte ind i et hudområde, bruger man først og fremmest, hvis du har fået rifter, der skal sys.

Faktatjekket af Nina Sepstrup, uddannet jordemoder

Der er opstået en fejl, prøv igen senere.
Indlæser ...