Fødsel ved kejsersnit

I dag bliver ca. hvert femte barn i Danmark født ved kejsersnit, hvoraf knapt halvdelen er planlagte. Som regel er den kommende mor helt vågen under indgrebet, men i meget akutte tilfælde sker operationen under narkose.

Er der risici forbundet med kejsersnit?

Ved en helt normal graviditet er det almindeligvis bedst for både barn og mor, at fødslen sker vaginalt. Risikoen for blandt andet blødninger eller infektion i såret er nemlig lidt større efter et kejsersnit. Derudover kan børn, der bliver født ved kejsersnit, også nogle gange få problemer med åndedrættet og have brug for at komme i kuvøse eller få ekstra ilt i en periode.

Der udføres dog mange kejsersnit hver dag, og selvom der som sagt er en risiko for nogle komplikationer, så går det i langt de fleste tilfælde godt.

Hvornår bliver der tale om et planlagt kejsersnit?

Der er forskellige årsager til, hvorfor man vælger at foretage et planlagt kejsersnit. De mest almindelige er:

• Barnet ligger i såkaldt sædestilling, med numsen nedad.
• Et snævert bækken og meget stort barn.
• Man venter tvillinger og de ligger uhensigtsmæssigt for en normal fødsel.
• Moderkagen blokerer livmoderåbningen, så barnet ikke kan fødes vaginalt.
• Ved visse tilfælde af svangerskabsforgiftning.
• Hvis der opstår komplikationer i graviditeten, så barnet skal fødes længe før termin.
• Hvis tidligere kejsersnit, øger risikoen for at livmoderen ikke tåler belastningen af veerne.
• To tidligere fødsler med kejsersnit.
• Ved stærk angst for fødslen kan man eventuelt få bevilget planlagt kejsersnit, men det er forskelligt fra sygehus til sygehus.

Hvis der skal udføres et planlagt kejsersnit, så plejer man at gøre det sidst i uge 38 eller i uge 39.

Hvornår bliver der tale om et planlagt kejsersnit?

Et akut kejsersnit udføres, hvis der sker noget under fødslen, som gør, at barnet skal ud så hurtigt som muligt. Det kan fx være, at barnets hoved ikke står korrekt i bækkenet. En anden årsag kan være iltmangel hos barnet.
I de fleste tilfælde udføres et kejsersnit – også selvom det er akut – med regional bedøvelse i form af en rygmarvsbedøvelse. Den bedøver dig fra brystet og ned, så du er ved bevidsthed under operationen og har mulighed for at holde barnet, så snart det er kommet til verden.
Hvis man derimod er nødt til at foretage et kejsersnit meget hurtigt, hvis situationen anses for at være endnu mere akut, kommer man i stedet i narkose og sover, når barnet bliver født.

Hvordan foregår et kejsersnit?

Et kejsersnit er en operation og udføres derfor på en operationsstue. Maven skal være tom, der skal indsættes drop, håret ved bikinilinjen fjernes, og et kateter – en lille plastslange – føres ind i blæren.
Derefter kommer der en narkoselæge og giver en rygmarvsbedøvelse. Det indebærer, at du kan være ved fuld bevidsthed under operationen. Men du slipper for at se selve indgrebet, da man sætter et klæde op ved maven. Når bedøvelsen virker, påbegyndes operationen. Lægen lægger et horisontalt ”bikinisnit”, og blot et par minutter senere løftes barnet ud af livmoderen – selve fødslen er overstået! Hvis barnet har det godt, får du lov til at holde det og byde det velkommen til verden! Mens barnet ligger ved brystet, syr kirurgen operationssåret sammen.

Efter kejsersnittet

Jordemoderen hjælper dig med at komme på toilettet og tisse – det er en funktion, man vil være sikker på kommer i gang efter bedøvelsen. Da operationssåret gør ondt, får du altid smertestillende medicin bagefter.
Det er godt for kejsersnittets helingsproces, at du står op og bevæger dig så hurtigt som muligt, og det er en vigtig del af efterbehandlingen. Bare det at gå omkring kan bidrage til, at smerten mindskes, helingen går hurtigere, og risikoen for blodpropper reduceres. Men vær forsigtig og undgå alle former for løft.
Normalt bliver du udskrevet fra sygehuset efter to dage, eller når du føler dig parat til det. Hvornår man må komme hjem efter et kejsersnit afhænger lidt af, hvilket sygehus det er, hvordan barnet har det og forløbet efter fødslen. Efter kejsersnittet bliver man ikke sygemeldt. Det betragtes som en almindelig fødsel, og de første dage derhjemme med et lille barn er både overvældende og fantastiske, uanset hvordan den lille er kommet til verden.

Hvor mange kejsersnit må man få?

Hvis man vil have flere børn efter, man har født ved kejsersnit, så er det som regel ikke noget problem at føde det næste barn vaginalt – det afhænger lidt af årsagen til kejsersnittet. En jordemoder eller læge kan rådgive dig om, hvad der er bedst. Grænsen for, hvor mange kejsersnit man kan udføre, er individuel og afhænger af, hvordan livmoderen ser ud efter de enkelte indgreb – arvævet bliver nemlig større for hver operation, og dermed stiger risikoen for komplikationer i næste graviditet. Man fraråder som regel, at man føder vaginalt efter to kejsersnit.

Faktatjekket af Nina Sepstrup, uddannet jordemoder