Ved at fortsætte med brugen af denne hjemmeside, godkender du brugen af cookies. Du kan læse mere om cookies her

close

Når barnet ligger i sædestilling

Når barnet ligger i sædestilling

Hvis barnet ligger i sædestilling, altså med numsen nedad, er det meget almindeligt, at man bliver tilbudt et forsøg på at vende barnet "korrekt".

Det kan være lidt foruroligende at få at vide, at barnet ligger med numsen nedad. Men det er ikke usædvanligt. Sædestilling betyder ikke automatisk, at du skal have kejsersnit.
Lægen beslutter, sammen med dig, om det er aktuelt at prøve at vende barnet. Man plejer at sige, at det går godt cirka halvdelen af gangene.

Sædestilling - når hovedet ikke kommer først
Sædestilling eller sædefødsel kaldes det, når numsen og eller fødderne kommer først gennem fødselskanalen, til forskel fra den normale stilling med hovedet først.
Der findes flere forskellige typer af sædestilling:
• Rent sæde - numsen nedad og benene bøjede eller strakt op mod ansigtet.
• Fodsæde - barnet sidder med benene over kors.
• Fodstilling - en af eller begge barnets fødder kommer først.

Lægen kan forsøge at vende barnet
Hvis jordemoderen konstaterer, at barnet ligger i sædestilling, kan man forsøge at få barnet til at ændre stilling før fødslen. En fødselslæge forsøger så at vende barnet engang omkring uge 38. Det lykkedes som regel halvdelen af gangene, at få barnet til at skifte stilling og vende sig, så hovedet kommer nedad.
Chancen for at lykkes med en vending er dog mindre for førstegangsfødende. Og selvom det lykkes, vender barnet sig mange gange alligevel tilbage i sædestilling.
Der er opstået en fejl, prøv igen senere.
Indlæser ...