Føde med doula

Ordet doula kommer fra græsk og betyder frit oversat ”kvinde, som giver pleje”. Det, at kvinder, som har erfaring med at føde børn, hjælper andre kvinder, når de skal føde, er et ældgammelt fænomen, som både har eksisteret og stadig findes i de fleste kulturer. Men hvad indebærer det egentlig, når man i dag hyrer en doula, og hvad koster det? Vi har mødt doulaen Stina Berg, som fortæller om sine erfaringer fra sit arbejde som doula, og hvilke fordele der er ved at hyre en. Stina giver os også sine bedste tips til, hvad kommende forældre selv kan tænke på for at få en så positiv fødselsoplevelse som muligt.

Hvad er en doula?

En doula er en fødselshjælper, som forældrene selv har valgt, og som bidrager med såvel mental og følelsesmæssig som kropslig og praktisk støtte – før, under og lige efter fødslen. Til forskel fra jordemoderen og resten af personalet på fødselsafdelingen er en doula uafhængig. Vedkommende har ikke noget medicinsk ansvar, men fokuserer derimod fuldt ud på at støtte forældrene ud fra deres specifikke ønsker og behov.

Hvem er det, der plejer at hyre en doula?

Førstegangsfødende, flergangsfødende, enlige – alle, som føler, at de vil have ekstra støtte på fødselsstuen og ganske enkelt give sig selv de bedste forudsætninger for en fin og positiv oplevelse.

Hvilke fordele ville du, Stina, sige, der er ved at hyre en doula?

Man får en ekstra person på fødselsstuen, som kan hjælpe med det, man har brug for, hvilket jo er ren luksus! Man får en, som er lydhør og ydmygt fungerer som sparringspartner, servicerer, giver massage, informerer, påminder og aflaster. Eller som bare er der, lige i nærheden, for at skabe en god stemning i rummet. Alt sammen for at bidrage til en så positiv oplevelse som muligt!

Og jeg bør måske nævne, at jordemoderen og SOSU-assistenten ofte ikke kan være til stede i rummet i lige så høj grad, som de fleste ønsker. De har arbejdstider, de skal forholde sig til, hvilket indebærer, at den støtte, de yder, som regel ophører, når de får fri, og der kommer nyt personale ind. Hvis man hyrer en doula, så har man ekstra støtte i rummet under hele fødslen, uanset hvor lang tid det tager. Det er også en tryghed, da man får en konstant støtte fra nogen, som man selv har valgt og mødt inden fødslen.

Det er min erfaring, at lige netop tryghed er vigtigt for at få adgang til den indre fødselskraft. Og lige netop tryghed kan være svær i en fødselssituation, der som regel indebærer et nyt miljø og ukendte ansigter. Det, at man allerede på forhånd er begyndt at opbygge en relation til en doula, har stor betydning, da en stor del af den tryghed, man har brug for, findes i rummet allerede fra starten af. Der er studier, som viser, at når den fødende løbende får støtte fra en anden person (fx en partner, ven eller doula) end plejepersonalet, så bliver fødslerne oftere spontant vaginale, de bliver kortere, og den fødende har mindre behov for medicinsk smertelindring og får bedre fødselsoplevelser. Og det taler efter min mening sit tydelige sprog.

Hvem kontakter jeg, hvis jeg vil hyre en doula, og hvornår i løbet af graviditeten plejer man at mødes første gang?

Det bedste er at kontakte den doula, man er interesseret i og gerne så tidligt som muligt – da er der større chancer for, at lige netop den person er ledig. Den nemmeste måde at finde os doulaer på er at google ”doula” og den by, man bor i – de fleste af os har en lille hjemmeside, eller også kan man nemt finde os via de sociale medier. Book et uforpligtende møde – at drikke en kop kaffe sammen er altid hyggeligt – for at se, om I klikker. Hvis I ikke gør det, så kontakter I den næste. Det allervigtigste er efter min mening, at kemien passer. Hvis det føles okay, så underskriver man som regel en aftale, hvor der ofte indgår et eller to forberedelsesmøder under graviditeten, de såkaldte vagtuger omkring den forventede nedkomst, hvor doulaen er klar til at rykke ud både dag og nat, samt tilstedeværelse under hele fødslen og et par timer efter. Derefter plejer man at have en samtale, hvor man mødes og taler om det, man har oplevet sammen for at afslutte forløbet.

Hvad sker der med partnerens rolle – hvis man har en? Er der risiko for, at vedkommende ikke bliver lige så involveret i fødslen?

Som partner kender man den fødende allerbedst, og en doula kan og skal aldrig overtage den rolle. Derimod kan en doula komme med gode råd til, hvordan du som partner bedst muligt kan støtte din partner, berolige dig, få dig til at føle dig tryg samt styrke din selvtillid, så du kan have en aktiv rolle under barnets fødsel. Tilstedeværelsen af en doula indebærer jo også, at du rent faktisk kan hente mad, gå på toilettet eller bare hvile dig lidt, så du kan vende tilbage med ny energi og igen være en god og positiv støtte. På den måde slipper den fødende for at komme til at ligge alene, hvilket kan give tryghed. Rent praktisk er det også rart at have nogen til at afløse en, når man begynder at få mælkesyre i hænderne, hvis man skal massere under veerne.

Som partner er det ikke nemt at yde den optimale støtte helt selv, eftersom man jo er en del af processen og dermed ofte selv har brug for støtte. Når man står ved siden af, kan man godt komme til at føle sig usikker og magtesløs – for ikke at tale om den livsomvæltende begivenhed det er at blive forælder!
Det er min erfaring, at når man hyrer en doula, så kommer partneren ofte til at føle sig mere delagtig i både graviditeten og fødslen, hvilket igen har positive effekter på tilknytningen til barnet og den nybagte familie.

Hvad koster det at hyre en doula?

Det er lidt forskelligt. Alle doulaopgaver er naturligvis ikke ens, og de kan jo også udformes individuelt. Prisen plejer at variere lidt afhængig af, i hvilken del af landet man bor, og doulaens erfaring. Læs eventuelt mere her

Hvilke fordele er der ved at hyre en professionel doula sammenlignet med at tage en god ven med?

Det kan være fantastisk at have en nær ven eller et familiemedlem med, hvis det er det, man ønsker. Især hvis man ikke har en partner. Det er min erfaring, at man aldrig kan få for meget støtte – kun for lidt. Jeg ville sige, at fordelen med en certificeret doula er dels, at vedkommende ikke er lige så følelsesmæssigt knyttet til oplevelsen og dermed fuldt ud kan koncentrere sig om sin opgave, og dels at vedkommende har en rygsæk fyldt med viden om det at føde. Vedkommende kan alt om fødslens forskellige faser, hvilke typer smertelindring, der findes, og vedkommende kan også hjælpe med ikke-medicinsk smertelindring som fx massage, afslapning, vejrtrækning og akupressur. Derudover er mange doulaer uddannet i amning og tilbyder hjælp med, hvordan man ammer barnet eller giver det flaske.

Hvilken feedback plejer du at få bagefter fra de forældre, du har støttet?

Mange siger, at det var en af deres bedste beslutninger at have en doula med. Det at opleve en fødsel sammen er noget helt særligt, og de familier jeg har haft æren af at dele den oplevelse med, har alle sammen en særlig plads i mit hjerte – og jeg tror, at det er gensidigt, uanset om man fortsætter med at have kontakt bagefter eller måske aldrig høres ved igen. Mange vender tilbage, når de venter søskende, hvilket føles utroligt fint.

Til sidst vil vi høre, om du, Stina, kan give os de bedste tips til kommende forældre, så de får en så positiv fødselsoplevelse som muligt?

Viden er magt! Det, der er ukendt, er ofte det, der er mest skræmmende, så mit tip er at læse om fødselsprocessen, hvad der sker i kroppen og hvorfor. Hvad der sker, når vi bliver bange eller spænder i kroppen (goddag adrenalin!) sammenlignet med, når vi føler os trygge og afslappede (hej oxytocin!), og hvor stor betydning det rent faktisk har, når man skal føde.

Jeg synes, at man skal forberede sig så godt, som man overhovedet kan. Overvej, hvad der er nødvendigt, for at du kan føle dig afslappet og tryg, hvilken type støtte du vil have og fra hvem. Hvordan kan du give dig selv så gode forudsætninger som muligt, og hvordan kan man som partner bidrage? Skriv et fødselsbrev – det hjælper både dig og jordemoderen på fødselsafdelingen, når I på kort tid skal lære hinanden at kende. Derudover synes jeg, at det er vigtigt, at man tør tage kommando over sin egen fødsel, stole på sin egen krop og vide, hvilke rettigheder man har.

Under selve fødslen er mit bedste tips, at man er tung i kroppen, trækker vejret ”som man plejer”, ned med skuldrene, vær afslappet i kæbe og pande (væk med den der bekymringsrynke), og prøv på at afslutte hver ve med en dyb vejrtrækning og et suk for at slippe af med eventuelle spændinger. Prøv også at udnytte de muligheder, du har for at hvile.

Overvej, om der er nogen positive affirmationer eller visualiseringer, du godt kan lide. Hvis der er, så skriv dem ned på sedler allerede under graviditeten, og hæng dem op på steder, hvor du kan se dem ofte. Det kan fx være:

• Kraften i veerne kan ikke blive stærkere end mig, kraften kommer fra mig – det er min egen kraft!
• Smerten er ikke farlig!
• Jeg tør lade kroppen føde!
• Jeg kan klare hvad som helst i et minut!

Her handler det om at tænke på, at en ve som regel heller ikke er 60 sekunder af konstant kraftig smerte – tænk sådan her for at gøre det lidt mere begribeligt: 20 sekunders optrapning, hvor smerten gradvist stiger, 20 sekunders maksimal smerte og 20 sekunders nedtrapning, hvor smerten langsomt klinger af.

En fødsel er ikke nem. Og jeg ved godt, at det nogle gange føles som om, at veerne ikke gør nogen nytte, men tro mig: Det gør de. Hver eneste en af dem. Så prøv at betragte veerne som et langt reb med forskellige knuder på – for hver ve binder du en knude op, og du kommer et skridt nærmere målet for enden af rebet: dit barn!