At gå over tiden – alt om igangsættelse af fødslen

Det kan være hårdt at gå over tid og vente på en baby, der nægter at komme ud, men det er ikke ualmindeligt, at graviditeter går over tid, og meget få føder faktisk på den forventede fødselsdato. I langt de fleste tilfælde vil barnet stadig komme af sig selv, men nogle gange er der brug for lidt hjælp fra sundhedspersonalet til at sætte fødslen i gang. Vi gennemgår, hvilke metoder for induktion – eller igangsættelse, som det oftest kaldes – der findes, og om der er noget, du selv kan gøre.

At gå over tid, og hvad man selv kan gøre

De fleste synes, det er hårdt at komme igennem de sidste uger af graviditeten, og hvis man desuden går over tid, så kan ventetiden føles næsten urimelig lang. Men er der noget, man selv kan gøre? Nja, der findes ganske vist masser af husmorråd, der siges at fremskynde fødslen, som at spise krydret mad eller dyrke sex, men man bør være klar over, at der ikke er noget direkte videnskabeligt bevis for langt de fleste af disse tips. Barnet kommer som regel, når det er klar, men nogle gange kan jordemoderen forsøge at sætte kroppens naturlige veer i gang ved hjælp af en hindeløsning, og i nogle tilfælde kan det være nødvendigt at sætte fødslen i gang med fx medicin.

Almindelige metoder til igangsættelse

Det er ikke bare dem, der er gået over tiden, som kan få en planlagt igangsættelse. Fødslen kan også sættes i gang, hvis vandet går, uden at veerne kommer i gang, eller hvis man kan se, at barnet eller den gravide af en eller anden grund ikke har det godt, fx på grund af svangerskabsforgiftning eller graviditetsdiabetes. En igangsættelse kan foregå på flere måder – og hvilken metode der bruges, afhænger af hvor moden livmoderhalsen og livmodermunden er på igangsættelsestidspunktet. Nogle gange er man også nødt til at kombinere flere forskellige metoder.

Hormoner, der sluges eller tages vaginalt

Hormonet prostaglandin får livmodermunden til at blive blød og åbne sig. Stoffet findes naturligt i kroppen, men ved en igangsættelse giver man et ekstra hormonelt boost af syntetisk prostaglandin for at fremskynde processen. Prostaglandin gives på de fleste fødesteder i tabletform, men findes også som stikpiller til indføring i skeden.

Ballonkateder

Igangsættelse med ballonkateder indebærer, at en læge indfører en blød plastikslange gennem skeden og ind i livmoderhalsen, og i enden af slangen sidder der en eller to små balloner. Derefter sprøjter lægen væske ind i ballonerne, så der opstår et tryk mod livmoderhalsen indefra. Det hjælper livmoderhalsen til at blive blød og får livmodermunden til at åbne sig. Ballonkatederet fjernes af lægen efter cirka 12-18 timer, og herefter vil det ofte være muligt at prikke hul på fosterhinderne.

Prikke hul på fosterhinderne

For at denne metode kan bruges, skal livmoderhalsen være afkortet og livmodermunden være begyndt at åbne sig. Barnets hoved skal også være sunket langt nok ned. Det næste, der sker, er simpelthen, at en jordemoder laver et hul i fosterhinderne, så fostervandet kan løbe ud, og så synker barnets hoved ned og presses mod livmodermunden – på samme måde som når vandet går af sig selv. Det plejer ikke at gøre ondt at få prikket hul på fosterhinderne, men det kan føles lidt ubehageligt.

Vestimulerende drop

For at sætte veerne i gang kan man nogle gange bruge et drop, der indeholder en syntetisk form af hormonet oxytocin, som altså har til opgave at stimulere veerne (oxytocin findes også naturligt i kroppen og frigives ved fx kram og hudkontakt). Denne metode bruges kun, hvis livmodermunden er meget moden – ofte til at afslutte en igangsættelse. Normalt bruges kun vestimulerende drop, efter vandet er gået.

Hvor lang tid må man gå over termin?

Man har i temmelig mange år diskuteret – både i Danmark og internationalt – hvor længe en graviditet uden komplikationer kan fortsætte, inden man vælger at sætte fødslen i gang. Sundhedsstyrelsen er i gang med at vurdere fordele og ulemper ved igangsættelse ved 41+0, men anbefaler fortsat, indtil andet er besluttet, at man rutinemæssigt tilbyder igangsættelse til alle gravide omkring uge 41+3 - 41+5. Målet er, at fødslen sker senest i uge 42+0. Ønsker man som gravid ikke at blive sat i gang, vil man blive tilbudt kontroller 2-3 gange om ugen i stedet, for at undersøge hvordan moderkagen fungerer og om barnet har det godt.

Igangsættelse som førstegangsfødende

Selve metoderne for igangsættelse er ikke forskellige for førstegangsfødende og flergangsfødende, men det kan tage lidt længere tid og involvere flere trin som hormoner, ballonkateder og drop, hvis man er førstegangsfødende. Det skyldes, at livmodermunden ofte er mere umoden hos en førstegangsfødende. Det er også generelt mere almindeligt at gå over tid og blive sat i gang med det første barn.

At stå over for en fødsel for første gang og så endda få at vide, at man har brug for hjælp til at sætte den i gang, kan selvfølgelig give anledning til både spørgsmål og bekymring. Men at få at vide, hvad der skal ske, og at både mor og barn overvåges nøje, kan normalt hjælpe med at mindske bekymringerne. Personalet på fødegangen plejer at være gode til at støtte de vordende forældre og på en pædagogisk måde forklare, hvordan det hele kommer til at foregå. Og husk, at man altid kan spørge og sige fra, hvis der er noget, som giver anledning til spørgsmål eller bekymringer.

Også en igangsat fødsel plejer at tage tid

Man kan aldrig med sikkerhed sige, hvor lang tid en igangsættelse vil tage, da det afhænger af, hvordan man reagerer på de forskellige metoder. Det mest almindelige er, at det går lidt hurtigere for flergangsfødende, og at det tager lidt længere tid for en førstegangsfødende. Det tager normalt højst tre døgn, og så yderligere en dag eller to efter at selve fødslen er gået i gang. Afhængig af årsagen og metoden til igangsættelsen, kan man enten være derhjemme eller indlagt på hospitalet i de dage det varer.

Egentlig er der ikke den store forskel på en igangsat fødsel og en, der starter spontant, men en igangsættelse kan være ret tålmodighedskrævende. For mange kan den tid det tager at skabe veer, give en fornemmelse af at fødslen tager meget lang tid, da man jo ofte er i gang med processen i flere dage op til den aktive del af fødslen, og opholder sig mere på hospitalet, end man ellers ville have gjort. Det er absolut anbefalelsesværdigt at have noget at fordrive tiden med. Det er også godt at være mentalt forberedt på, at det er forarbejde, det handler om, og ikke aktiv fødsel. Det kan gøre det lidt lettere at se tilbage på fødslen og indse, at den måske alligevel ikke tog al den tid, I var indlagt eller tog frem og tilbage til hospitalet.

Faktatjekket af Nina Sepstrup, uddannet jordemoder