Missed abortion – når kroppen ikke bemærker, at graviditeten er afsluttet

Det er ikke altid muligt at sige præcist, hvorfor nogle graviditeter afbrydes af sig selv. Ofte sker det, fordi fosteret ikke kan udvikle sig som det skal, for eksempel på grund af kromosomafvigelser. Så at sørge for, at graviditeten ikke fortsætter, er altså naturens egen måde at håndtere det på. Men nogle gange afbrydes en graviditet, uden at kroppen opdager det med det samme – da taler man om en en missed abortion. Det kommer naturligvis som et chok, hvis man i mange uger har troet, at man er gravid, og man så får at vide, at det er man ikke, og det kan være meget svært for de berørte. Her vil vi forsøge at forklare, hvad det er, og hvad der sker med kroppen efter en missed abortion.

Hvad er missed abortion?

Ved en missed abortion stopper graviditeten, uden at man lægger mærke til det med det samme, så kroppen kan altså blive ved med at tro, at den er gravid i flere uger efter aborten. Nogle gange opdages det, når der kommer en blødning et par uger efter, at fosteret er holdt op med at vokse, og nogle gange kan det desværre komme som et chok under en tidlig ultralydsscanning. Det er ikke usædvanligt at der ved en missed abortion, kun ses en tom fostersæk på scanningen, fordi fostret aldrig har udviklet sig. Man taler normalt om missed abortion indtil 22 graviditetsuge. Det kan dog være rart at vide, at det er meget sjældent at det sker efter 13-14 uge.

Hvilke symptomer får man i forbindelse med en missed abortion?

Det vanskelige ved missed abortions er, at man ikke får nogen symptomer lige med det samme, da kroppen nogle gange kan producere graviditetshormoner i flere uger efter, at fosteret er holdt op med at vokse. Og så længe niveauet af hormonet hCG er højt nok, sender det falske signaler til kroppen om, at graviditeten stadig er i gang, så man bliver ved med at have graviditetssymptomer, og graviditetstesten viser stadig positiv. Nogle gange kan det også betyde, at livmoderen ikke har nået at reagere og fortsætter med at vokse lidt, som om der var tale om en graviditet. Nogle kan gradvist mærke, at forskellige graviditetssymptomer stopper, mens andre næsten ikke mærker nogen forskel før senere, når der kommer en større blødning – eller nogle gange i forbindelse med ultralydsscanning.

Det er helt naturligt at bekymre sig under en graviditet, og det kan selvfølgelig rejse nogle spørgsmål, hvis visse typiske graviditetssymptomer forsvinder, men husk, at missed abortion forekommer sjældent. Langt den mest almindelige årsag til, at nogle af symptomerne forsvinder, handler om helt naturlige årsager som fx udviklingen af graviditeten.

Hvor almindeligt er missed abortion?

De fleste aborter er dem, der kan mærkes med det samme, og som sker tidligt i graviditeten – nogle gange allerede før man overhovedet er klar over, at man er gravid. Cirka 1 ud af 5 aborter er en såkaldt missed abortion. Det er værd at huske på, at de fleste aborter – selv missed abortions – finder sted inden 13. uge.

Mange spekulerer på, om der er noget, de kan gøre for at mindske risikoen for abort, men ud over at undgå tobak, alkohol og andre stoffer er der desværre ikke meget, man selv kan gøre. Langt de fleste aborter skyldes nemlig, at noget er gået galt i forbindelse med selve befrugtningen, så det er altså ikke noget, man selv kan kontrollere eller forhindre – det er naturens måde at afslutte en graviditet på, hvis noget er gået helt galt i den første periode af fosterets udvikling. Måske kan tanken om det give lidt lindring i den sorg, der ofte følger.

Hvad sker der, når en missed abortion er bekræftet?

Missed abortion kan behandles på forskellige måder. Man kan afvente og se om kroppen selv klarer at udstøde graviditeten eller man kan fremskynde processen med medicin. Det kan også være en mulighed, at der foretages det, der kaldes en kirurgisk udskrabning. Det kan være godt at være forberedt på, at det der udstødes i forbindelse med aborten, ikke kun er blod, men også graviditetsvæv. Afhængig af, hvor langt man er henne, kan man også opleve at få regelmæssige sammentrækninger, der kan være smertefulde, og man kan have behov for smertestillende medicin.

Afhængigt af hvordan og hvornår aborten opdages, kan det selvfølgelig komme som et chok. Sundhedspersonalet er normalt gode til at tage sig af mennesker, der får triste nyheder, og man har ret til at blive set i sin sorg og til, at personalet er lydhør over for ens behov.

Hvordan påvirkes kroppen og psyken?

Oplevelsen af at miste en graviditet er naturligvis meget individuel, og alle har ret til deres egen sorgproces, uanset hvordan den ser ud, om den er lang eller kort – fuld af tårer eller stille og forsigtig. Det kan føles uvirkeligt og svært at forstå – måske endnu mere i tilfælde af en missed abortion, eftersom man i flere uger har levet med følelsen og forventningen om, at man venter et barn. Det er almindeligt, at man føler sorg, vrede, frustration og magtesløshed, og det skal man have lov til. Det er godt at tage sine følelser alvorligt, og frem for alt er det godt ikke at skulle være nødt til at bære sorgen alene uden at have nogen at tale med. Nogle gange kan det være professionel samtalestøtte, der er brug for, men det kan også være den eller de personer, der er tættest på en. Derefter har nogle brug for et stykke tid til at finde mental ro, inden de vil forsøge at blive gravide igen, mens andre gerne vil hurtigt videre til en ny graviditet. Det er vigtigt at huske, at der ikke er én måde, der er mere rigtig eller forkert end den anden – sorg ser forskellig ud for alle.

Hvornår kan man prøve at blive gravid igen?

Den eneste, der egentlig bestemmer, hvornår det er tid til at prøve at blive gravid igen, er den person, der har aborteret. Hvis man føler sig fysisk og mentalt klar til at prøve igen, så kan man trygt gøre det. Hvis man vil vente et stykke tid og lande rent følelsesmæssigt først, så skal man gøre det. Rent fysisk er ægløsningen nødt til at være kommet i gang, ellers kan man ikke blive gravid, men den vender som regel ret hurtigt tilbage. Normalt inden for en måned efter aborten.

Faktatjekket af Nina Sepstrup, uddannet jordemoder