ADHD og autisme hos børn

Små børn kan være impulsive og vilde, utroligt rolige eller et sted midt imellem. De gennemgår tålmodighedskrævende perioder og udvikles hele tiden. Men nogle gange kan et barns adfærd være så svær at håndtere, at hverdagen næsten ikke fungerer – eller så anderledes, at barnet tydeligt adskiller sig fra børn på samme alder. Da kan det være nødvendigt at undersøge hvad årsagen er og om det er nødvendigt med en udredning for at finde ud af, om der kan være tale om ADHD eller autisme.

Hvordan foregår en udredning for ADHD eller autisme?

Hvis du som forælder er bekymret for dit barns udvikling, og hvis I oplever problemer i hverdagen, kan det første skridt være at tale med personalet i børnehaven/skolen eller andre voksne, som tilbringer meget tid sammen med dit barn i løbet af dagen, for at se, hvordan de oplever barnet og dets hverdag. Inden henvisning til vurdering ved en børne-/ungepsykiater, vil barnet oftest i første omgang blive undersøgt i kommunens pædagogiske-psykologiske rådgivning (PPR). PPR vurderer graden af belastning samt funktionsgraden for barnet og laver en bred vurdering af barnet i forskellige situationer i skole/daginstitution. Hvis der er behov for det kan PPR eller egen læge derefter henvise til videre udredning via enten en sygehusafdeling eller en privatpraktiserende børne-/ungepsykiater.

Udredningen for ADHD eller autisme afhænger af barnets alder og foregår ofte i flere trin

• Samtaler med forældrene om barnets udvikling, styrker og vanskeligheder.
• Observationer og psykologiske tests, hvor en psykolog eller psykiater udreder og lærer barnet at kende og ser, hvordan det fungerer i forskellige situationer.
• Oplysninger fra børnehaven/skolen om, hvordan barnet fungerer i en gruppe og i undervisningssituationer.
• Vurderinger foretaget af en læge, og nogle gange også af en talepædagog eller fysioterapeut.

Det er vigtigt at huske, at vurderingen ikke sker for at stemple barnet, men for at forstå, hvilke udfordringer barnet har samt hvilken hjælp der skal tilbydes for at det kan udvikle sig på en positiv måde.

Vigtig information om neuropsykiatriske tilstande og diagnoser hos børn

Træk og karakteristika, der er forbundet med ADHD og autisme, kan findes hos os alle – men i forskellig grad. Vi har nemlig alle sammen forskellige temperamenter, behov og måder at være på – både børn og voksne. Men for nogle er disse træk så stærke, at de har en klar negativ indvirkning på deres hverdag og relationer. Da kan en diagnose hjælpe med at forstå den adfærd og de vanskeligheder, som barnet oplever, og frem for alt kan den hjælpe de voksne omkring barnet med bedre at forstå barnet og dets ufordringer og støtte det i dets udvikling.

En neuropsykiatrisk diagnose er ikke noget, man har i sig – det er en måde at beskrive og kategorisere forskellige former for vanskeligheder, som vi mennesker kan have. Der er forskellige årsager og grunde til, at nogle børn har vanskeligheder på områder, der er omfattet af diagnoserne ADHD og autisme. Forskningen har endnu ikke et tydeligt svar på, hvorfor nogle mennesker har disse problemer og andre ikke, men det, vi ved, er, at der ofte er tale om en arvelig komponent.

ADHD hos børn

ADHD står for Attention Deficit Hyperactivity Disorder og handler om at have svært ved at regulere opmærksomhed, impulser og aktivitetsniveau. Et barn med ADHD kan derfor have svært ved at sidde stille, vente og koncentrere sig under aktiviteter, der kræver fokus.

I hvilken alder kan man udrede børn for ADHD?

De fleste små børn er meget aktive og kan have svært ved at koncentrere sig. De vil ofte gerne bevæge sig hele tiden, er ofte rastløse og springer fra aktivitet til aktivitet. Derfor plejer man ikke at udrede – eller diagnosticere – børn for ADHD i førskolealderen. Det er ganske enkelt for svært at vide, hvad der er hvad – om barnets ukoncentrerede adfærd skyldes alderen, eller om det er en udfordring, der vil vare ved, når barnet bliver ældre.

Når de når skolealderen, plejer de fleste børn at have udviklet færdigheder, der gør det muligt for dem at deltage i større sammenhænge, såsom at sidde (nogenlunde) stille i timerne, følge instruktioner og fokusere på undervisningen. Hvis det viser sig, at barnet stadig har tydelige problemer med at koncentrere sig og følge undervisningen, kan det være et tegn på ADHD, men der er temmelig mange kriterier, der skal være opfyldt, for at et barn kan få diagnosen.

Hvis et barn opfylder mange af punkterne, kan det være et tegn på ADHD-problematik

• Bliver let distraheret af, hvad der sker i omgivelserne.
• Er rastløs og utålmodig.
• Har svært ved at huske opgaver eller tidspunkter.
• Har svært ved at sidde stille i længere tid.
• Svært ved at fokusere og laver ofte sjuskefejl.
• Kan ikke fastholde opmærksomheden om ting i længere tid, fx i forbindelse med lege og skoleopgaver.
• Problemer med at følge instruktioner for, hvordan en opgave skal løses, og med at afslutte den.
• Problemer med at planlægge og organisere ting som lege og opgaver.
• Undgår ofte – eller vil ikke deltage i – ting, der kræver fokus.
• Mister eller glemmer ofte sine ting.
• Løber tit rundt eller klatrer – selv i situationer, hvor det forventes, at man er rolig.
• Svært ved at lege rolige og stille lege.
• Taler utroligt meget og svarer på spørgsmål, før det er vedkommendes tur, eller før den, der spurgte, har talt færdig.

Forskellige former for ADHD

ADHD kan se forskellig ud hos forskellige personer, selv om de grundlæggende problemer minder om hinanden. Der findes tre forskellige former for ADHD, og man kan sige, at de beskriver forskellige typer vanskeligheder. De forskellige typer ADHD er:

• Kombineret type
• ADHD med overvejende forstyrrelse af opmærksomheden
• ADHD med overvejende hyperaktivitet og impulsivitet

Kombineret type

Den kombinerede type er den mest almindelige type ADHD, hvor barnet har problemer med både impulskontrol, hyperaktivitet og fokus.

ADHD med overvejende forstyrrelse af opmærksomheden

Også kaldet ADD – det vil sige ADHD uden hyperaktivitet. Det kan indebære, at man har svært ved at koncentrere sig og hurtigt bliver træt af mentale opgaver. ADD er et begreb, der stadig lever videre i daglig tale, selv om diagnosen nu hedder ”ADHD med overvejende forstyrrelse af opmærksomheden”.

ADHD med overvejende hyperaktivitet og impulsivitet

Børn med denne form for ADHD har ofte svært ved at styre deres impulser og har svært ved at sidde stille, vente på deres tur og lignende – men de har ikke lige så store problemer med at holde fokus.

Behandling og medicin til børn med ADHD

Når et barn har fået stillet diagnosen ADHD, kan familien og skolen få forskellige former for støtte. Det, der næsten altid er brug for – og som ofte fungerer godt – er at hjælpe de voksne omkring barnet, både forældre og skolepersonale, med tilpasninger og støtte. Vi har også listet nogle punkter længere nede i artiklen, som er almindelige og ofte vellykkede indsatser i forbindelse med forskellige neuropsykiatriske tilstande.

Børn med moderate til svære tilfælde af ADHD kan også have behov for medicinsk behandling, hvis man mener, at det kan hjælpe. Det er dog vigtigt at erkende, at der ikke findes nogen behandling af ADHD, som fjerner problemet helt eller ”kurerer” det. Men mange indsatser kan være til stor hjælp i hverdagen og gøre livet lettere for både barnet og resten af familien.

Autisme hos børn

Autisme handler om at have problemer med social interaktion, kommunikation og at tilpasse sig andre. Et barn med autisme kan fx have svært ved at forstå sociale signaler, reagerer kraftigt på forandringer og kan have særlige interesser, der fylder meget.

Autisme er en tilstand, som kan give en hel del udfordringer i hverdagen. At have autisme er ikke det samme som at være introvert eller genert – et barn kan være meget genert uden at have nogen autistiske træk. Der er mange generte børn, som er tilbageholdende med at tage kontakt til andre, men som er højtfungerende, når det gælder socialt samspil i relationer, hvor de er trygge og ikke føler sig generte.

Hvis et barn har flere udfordringer på listen, kan det være et tegn på autisme:

• Problemer med social interaktion, fx at aflæse andre og tolke, hvad de mener.
• Beholde og udvikle relationer.
• Problemer med forandringer, kan ikke lide, når rutiner og forskellige mønstre i hverdagen ændres.
• Kan have meget stærke interesser inden for visse områder.
• Kan være over- eller underfølsom over for forskellige typer af sanseindtryk, fx lyde, farver og lugte.
• Bliver let fascineret af enkelte ting, der stimulerer sindet, såsom at sortere en bestemt slags legetøj, stirre på et blinkende lys eller en snurrende genstand.
• Sen sprogudvikling.

Man opdeler autisme i flere undertyper

Infantil autisme, som viser sig før 3-årsalderen med påvirkning af den sproglige udvikling, kontakt og socialt samspil med andre og tvangspræget adfærd med mange ritualer. Begavelsesniveauet kan variere fra helt normalt til højere og lavere end gennemsnitet.

Atypisk autisme, hvor de første symptomer først ses efter 3-årsalderen. Barnet behøver ikke have vanskeligheder på alle områder, men der skal være mangelfuld og afvigende udvikling af evnen til kontakt og gensidigt socialt samspil med andre mennesker.

Aspergers syndrom, hvor børnene ikke har nogen forsinkelse i den sproglige udvikling eller sprogforståelsen. De kan til gengæld have tendens til et gammelklogt og mere formelt sprogbrug. De har samme udfordringer i forhold med gensidigt socialt samspil som børn med infantil autisme har det. Ofte vil de have tendens til ensformige, gentagne aktiviteter eller særinteresser, hvor de har stor viden om et specifikt emne.

Anden gennemgribende udviklingsforstyrrelse, hvor barnet har vanskeligheder med gensidigt socialt samspil med andre, men ikke opfylder kriterierne for infantil autisme, aspergers syndrom eller atypisk autisme, men hvor barnet har tydelige vanskeligheder.

Autisme diagnosticeres ofte tidligere end ADHD. Problemer med social interaktion, kommunikation og fleksibilitet ses ofte tidligere i et barns liv end vanskeligheder med at koncentrere sig og sidde stille. Indsatser for et autistisk barn kan derfor gives i en ret tidlig alder, og der er flere ting, som kan hjælpe både barnet og familien med at få hverdagen til at fungere meget bedre.

Hvilken støtte kan man få til børn med ADHD eller autisme?

Hvis en udredning viser, at dit barn har problemer, der falder inden for rammerne af ADHD eller autisme, kan I som familie få forskellige former for støtte. Det kan være:

• Vejledning til forældre, fx støtteprogrammer for forældre, som giver redskaber til, hvordan man kan forstå og imødekomme barnets behov.
• Tilpasninger i børnehaven eller skolen, fx tydeligere struktur, visuelle hjælpemidler, mindre grupper eller hjælp til håndtering af overgange.
• Kontakt med kommunen, som kan tilbyde støtte i hjemmet, aflastning eller andre ydelser alt efter behov.

Husk, at støtten ikke handler om at ændre barnets personlighed – den handler om at tilpasse omgivelserne, så barnet får mulighed for at have det godt og udvikle sig ud fra sine egne forudsætninger.

At være forælder til et barn med NPF

At være forælder til et barn med en neuropsykiatrisk funktionsnedsættelse (NPF) stiller af og til store krav, nogle gange så store, at man næsten ikke føler man kan klare hverdagen. Det, der virker let for andre, kan være helt uoverskueligt i ens eget familieliv, og mange forældre til børn, der får en diagnose som ADHD eller autisme, kan til tider føle sorg og magtesløshed. At være forælder er krævende i sig selv, og at være forælder til et barn med et ekstra stort behov for støtte og omsorg kan til tider være helt udmattende. Det er vigtigt at huske, at disse følelser ikke er relateret til kærligheden til barnet, men er en naturlig konsekvens af, at det er sværere at være forælder, når barnet har store behov.

For mange kan det at tale med andre forældre, der står over for de samme udfordringer, give både styrke og en følelse af fællesskab. Forældrekurser og forældrefora kan også hjælpe forældre, der har et barn, som lige har fået en neuropsykiatrisk diagnose.

Faktatjekket af Vibeke Dueholm Gintberg, læge