Ved at fortsætte med brugen af denne hjemmeside, godkender du brugen af cookies. Du kan læse mere om cookies her

close

ADHD og autisme

De fleste små børn har krudt i numsen og svært ved at sidde stille. Andre børn kan være stille og indadvendte. At børn er forskellige skyldes både deres personlighed og faser i barnets udvikling. Men hvornår skal man begynde at tænke på, om en anderledes adfærd kan være et tegn på ADHD eller autisme?

Små børn kan være impulsive og støjende, foruroligende stille eller et sted midt imellem. De gennemgår tålmodighedskrævende perioder og udvikles trinvis. Men nogle gange kan et barns adfærd være så svær at håndtere, at hverdagen knapt kan fungere, og da plejer man at begynde at tænke på, om barnet har en neuropsykiatrisk funktionsforstyrrelse i form af ADHD eller autisme. For det meste kommer udredninger og ekstra støtte først i skolealderen, selvom der er børn, som får en diagnose langt tidligere.

NPF – neuropsykiatrisk diagnose

Når et barn får en diagnose betyder det ikke, at barnet er sygt, eller at der er noget galt – det er en måde at beskrive problemerne på, der hjælper med at forklare, hvorfor det har været så hårdt. En diagnose kan give en forældre værktøj til at håndtere hverdagen, og den kan give barnet den rigtige støtte, så det får mulighed for at blomstre og være sig selv. Især hvis man har mistanke om autisme, så plejer man at lægge vægt på, at det er godt med en tidlig diagnose lige netop af den grund. Hvis man skal kunne foretage en udredning af ADHD eller autisme hos børn og stille en såkaldt neuropsykiatrisk diagnose, så skal barnets problemer medføre alvorlige problemer i hverdagen.

Det er vigtigt at huske, at personer, der har denne form for diagnoser, kan være ekstremt intelligente på visse områder, og de behøver ikke nødvendigvis at have nogen problemer overhovedet i de rigtige omgivelser. For nogle kan det føles som en superkraft, når de med tiden finder de rigtige værktøjer til at håndtere de ting, der skaber problemer. Samtidig kan det ofte som forældre være svært at se det på den måde de gange, hvor det føles, som om hverdagen er fyldt med problemer eller skænderier.

ADHD hos børn

Man tror, at ca. hvert tyvende barn har ADHD, Attention Deficit Hyperactivity Disorder. ADHD er ikke noget, man vokser fra – problemerne har man også ofte som voksen, men de plejer som regel at mindske, eftersom man er blevet bedre til at forstå og håndtere dem. Der er flere årsager til ADHD, og en af dem er arvelighed.

Der findes ikke nogen enkel test, der kan give svar på, om et barn har ADHD – udredningsprocessen er meget mere kompleks og består af flere dele, eftersom ADHD kommer til udtryk på forskellige måder. Hvis der er alvorlige problemer i hverdagen, så foretager man en omhyggelig udredning med interviews med personer i barnets omgivelser, psykologiske test og medicinske undersøgelser, og ud fra disse vurderer man, om barnet har ADHD.

At barnet har problemer med nogle ting kan være symptomer på ADHD. Almindeligt forekommende tidlige tegn er:

  • Opmærksomhed. Barnet har svært ved at bevare koncentrationen selv i korte perioder, sidde stille, lytte eller tage imod instruktioner.
  • Barnet reagerer uden at tænke sig om og har hurtige humørsvingninger.
  • Har problemer med det sociale samspil med andre børn, der aldrig bliver helt konfliktløst – legen bliver ofte splittet og er ofte præget af afbrydelser.

Forskellige former for ADHD

ADHD kan komme til udtryk på mange forskellige måder og opdeles i tre forskellige typer:

  • kombineret type
  • med overvejende forstyrrelse af opmærksomheden
  • med overvejende hyperaktivitet og impulsivitet

Tidligere gav man børn diagnosen ADD, hvis de nemt blev distraherede og mistede opmærksomheden. I stedet kalder man det nu ADHD med overvejende forstyrrelse af opmærksomheden, hvilket nemmest kan beskrives som ADHD, men uden overaktivitet eller hyperaktivitet.

DAMP er ligeledes et gammelt begreb, der er blevet ændret. I dag betragter man det som en slags ADHD, som også omfatter problemer med visse bevægelser. Nogle gange har barnet også problemer med at tolke indtryk fra syn, hørelse og følelse. I stedet for DAMP taler man i dag om ADHD i kombination med diagnosen DCD, Developmental Coordination Disorder.

Uanset hvilke problemer barnet har, så har I altid ret til at søge hjælp hos børne- og ungdomspsykiatrien eller egen læge. Barnet skal have mulighed for at få særlig støtte i børnehaven, hvis der er brug for det. Det kan fx være nødvendigt med en voksen, der er med til at organisere legen eller hjælper med rutiner og struktur. Det spiller en afgørende rolle, hvordan omgivelserne og en selv behandler et barn med ADHD.

Det kan også være sådan, at et barn med ADHD-problematik overhovedet ikke omfattes af kriterierne efter et antal år.

Autisme hos børn

Autisme er en neuropsykiatrisk funktionsforstyrrelse, som bl.a. indebærer, at autistiske børn har problemer med at forstå og tolke omverdenen.
Hvis du føler, at du ikke rigtig får kontakt med dit lille barn, begynder du måske at tænke på, om dit barn har autisme, og om der findes en test, der kan undersøge autisme hos børn. Det kan være godt at vide, at det er svært med sikkerhed at konstatere autisme hos spædbørn og rigtig små børn. Men der er tegn, man kan se efter.

Fra 18 måneders alder kan nogle tidlige tegn på autisme være, at barnet:

  • ikke reagerer på sit navn.
  • ikke har øjenkontakt med dig på samme måde som andre børn.
  • ikke leger fantasilege, fx at en klods er en bil.
  • ikke peger på ting for at få dig til at se derhen.

Senere er det almindeligt, at et barn med autisme udviser symptomer som at det fx:

  • har en sen eller udebleven tale- og sprogudvikling.
  • leger anderledes end andre børn, især med hårde ting og ofte på en ensformig måde – det sidder fx længe og drejer rundt på hjulene på et stykke legetøj.
  • reagerer anderledes på uventede elle lave lyde.
  • bevæger sig på en usædvanlig måde – fx gynger, går på tæer eller vifter med armene.
  • har en særlig interesse, er fascineret af en specifik leg eller aktivitet.
  • bliver frustreret ved forandringer, hvis rutiner bliver brudt, eller ting i hjemmet skifter plads.
  • har svært ved at forstå sproglige underforståelser (”Kan du åbne vinduet?” kan fx tolkes som et ja eller nej-spørgsmål i stedet for en anmodning. Derfor er det bedre at sige ”Vil du være sød at åbne vinduet” til et barn med autisme.)

Derudover er det vigtigt at huske det her med personlighed og udviklingsfaser – en del børn kan udvise mange af disse tegn uden at have autisme. Men hvis I er bekymrede, så bør I kontakte jeres læge eller en børnepsykiatrisk afdeling for at få en vurdering. Det indgår også i lægens opgave at have neuropsykiatriske funktionsforstyrrelser i tankerne, når vedkommende vurderer barnets udvikling. Så selvom du som forælder kender dit barn bedst, kan det være rart at vide, at det ikke kun er dit ansvar at opdage eventuelle problemer.

Diagnosen autisme bliver ofte stillet, når barnet er mellem fire og fem år gammelt, men man plejer at kunne se tegn på den allerede i to- til treårsalderen. En tidlig diagnose er ofte vigtig, hvis man skal kunne hjælpe barnet med leg og kommunikation, og så man selv og omgivelserne bedre kan forstå barnet. Undersøgelser viser, at 0,6 til 1 procent af Danmarks befolkning har en eller anden form for autisme. Men det er sandsynligvis betydeligt mere almindeligt, at børn har såkaldte autistiske træk. Årsagen til autisme er ukendt, men også her spiller arvelighed en rolle. Autisme forekommer hyppigere blandt drenge end piger.

Ca. halvdelen af børn med autisme har også en eller anden form for intellektuel funktionsnedsættelse. For børn med autisme er det vigtigt med tilbagevendende rutiner i velkendte omgivelser – både derhjemme og i børnehaven. En særlig pædagogik kan være til hjælp for barnet. Hvis et barn med autisme har en normal eller høj intelligens, plejede man tidligere at kalde det for højtfungerende autisme, og nogle gange fik disse børn diagnosen Aspergers syndrom. Diagnosen Aspergers syndrom er ved at udgå og i stedet bruger man kun diagnosen autisme sammen med en sværhedsgrad.

Uanset hvilken sværhedsgrad eller diagnose, barnet har, så er det vigtigt, at man tænker på, at alle børn er forskellige og fortjener den bedste støtte ud fra den enkeltes egne forudsætninger.

 

Faktatjekket af Tova Winbladh, autoriseret psykolog

 

Der er opstået en fejl, prøv igen senere.
Indlæser ...