Ved at fortsætte med brugen af denne hjemmeside, godkender du brugen af cookies. Du kan læse mere om cookies her

close

ADHD og autisme

De fleste småbørn har "krudt bagi" og svært ved at sidde stille. Nogle er stille og indadvendte. Det kan være en del af personligheden eller bare en fase i barnets udvikling. Hvornår skal man begynde at mistænke, at en anderledes adfærd er tegn på ADHD eller autisme?

Små børn kan være impulsive og urolige. Eller urovækkende stilfærdige. De går gennem trodsperioder og udvikler sig i trin. I nogle tilfælde kan et barns adfærd være så svær at håndtere, at hverdagen næsten ikke kan fungere. Sådanne problemer kan skyldes ADHD eller autisme. Udredning og ekstra hjælp bliver ofte først aktuelt i skolealderen, men der er børn, som diagnosticeres langt tidligere.
Diagnosen kan føles som en forklaring på, at alt ikke føles helt rigtigt eller give ret til mere støtte til barnet. Især ved autisme plejer man at understrege vigtigheden af en tidlig diagnose af netop den grund.
For at man skal foretage en udredning eller stille en såkaldt neuropsykiatrisk diagnose som ADHD eller autisme, skal barnets problemer medføre alvorlige problemer i hverdagen.
Personer, som har den slags problemer, kan være ekstremt begavede på nogle områder og behøver ikke have problemer overhovedet i de rette omgivelser.

ADHD
Man mener, at ca. hvert tyvende barn har ADHD, Attention Deficit Hyperactivity Disorder. Problemerne findes ofte stadig, når barnet bliver voksent, men så plejer man at have lært at håndtere dem bedre. Der er formentlig flere årsager til ADHD, og en af dem er arvelighed.

Der findes ingen enkel test, som kan svare på, om et barn har ADHD. Hvis der er alvorlige problemer i hverdagen, foretager man en omhyggelig udredning med interviews af personer omkring barnet, psykologiske tests og medicinske undersøgelser.

Nogle tidlige tegn på ADHD kan være, at barnet har problemer med nogle ting:

• Opmærksomhed. Barnet har svært ved at holde koncentrationen, selv i korte perioder, at sidde stille, lytte eller tage mod instruktioner.

• Impulskontrol. Barnet reagerer uden at tænke sig om og har hurtige humørsvingninger.

• Hyperaktivitet. Det sociale samspil med andre børn bliver aldrig rigtigt roligt, legen bliver ofte splittet og afbrudt. Men ADHD kan se meget forskellig ud og er egentligt et samlet navn for flere forskellige diagnoser, blandt andet ADD og DAMP.

• ADD er som ADHD, men uden hyperaktivitet. ADD er mere almindelig hos piger. Barnet bliver let distraheret og taber opmærksomheden, men er altså ikke hyperaktivt.

• Det, som længe blev kaldt DAMP, er en slags ADHD, som også inkluderer problemer med nogle bevægelser. Nogle gange har barnet også svært ved at tolke signaler fra syn, hørelse og følelse. I stedet for DAMP taler man i dag som regel om ADHD i kombination med DCD, Development Coordination Disorder.

Uanset hvad barnets problem er, har I altid ret til at søge hjælp hos kommunen. Barnet kan få særlig støtte i børnehaven, hvis der er behov. Det kan fx være nødvendigt med en voksen, som er med og styrer legen eller hjælper med rutiner og struktur. Omgivelsernes reaktion spiller en meget stor rolle. Det kan også være, at et barn med ADHD-problemer slet ikke passer ind i kriterierne efter nogle år.

Autisme
Autisme er et neuropsykiatrisk funktionshandicap, som bl.a. betyder, at barnet har svært ved at forstå og tolke omverdenen.
Hvis du synes, at du ikke rigtigt kan få kontakt til dit barn, begynder du måske at tænke på autisme. Det er svært at diagnosticere autisme sikkert på helt små børn.

Fra 18 måneders alderen kan nogle advarselstegn være, at barnet
• Ikke reagerer på sit navn.
• Ikke har øjenkontakt med dig på samme måde som andre børn.
• Ikke leger forestillingslege, fx at en klods er en bil.
• Ikke peger på ting for at få dig til at se derhen.

Senere er det almindeligt, at et barn med autisme
• Har en sen eller udebleven taleudvikling.
• Leger anderledes end andre børn, især med hårde ting og ofte på en ensidig måde - de kan fx sidde længe og snurre med hjulene på et stykke legetøj.
• Reagerer anderledes på uventet lyd eller lave lyde.
• Bevæger sig på en usædvanlig måde - fx gynger, går på tæer eller vifter med armene.
• Reagerer på kulde på en anden måde end andre børn.
• Har en speciel interesse, fascination af en specifik leg eller aktivitet.
• Bliver frustreret ved forandringer, hvis rutiner brydes, eller ting i hjemmet flyttes rundt.
• Har svært ved at forstå sproglige underforståelser ("Kan du åbne vinduet?" kan fx tolkes som som et ja- eller nej-spørgsmål i stedet for en bydemåde. Derfor er det bedre at sige "Åbn vinduet" til et barn med autisme.)

En del børn kan have mange af disse tegn uden at have autisme. Er I urolige, bør I kontakte jeres sundhedsplejerske eller lægen for en udredning.

Diagnosen autisme stilles oftest, når barnet er mellem fire og fem år, men tegnene kan normalt ses allerede ved to, tre år. En tidig diagnose kan være vigtig for at hjælpe barnet med leg og kommunikation, og bedre at kunne forstå barnet.
Studier viser, at mindre end en procent af befolkningen i Danmark har en form for autisme. Men at børn med såkaldte autistiske træk kan være betydeligt mere almindelige.
Autisme er mere almindelig blandt drenge end blandt piger.
Cirka halvdelen af børn med autisme har en form for udviklingsforstyrrelse. Såkaldt autistisk syndrom er en sværere form for autisme.
For autistiske børn er det vigtigt med gentagne rutiner i bekendte omgivelser – både derhjemme og i børnehaven. Særligt uddannede pædagoger kan være en støtte for barnet.

Aspergers syndrom
Hvis en autistisk person har en normal eller høj begavelse, plejer man at kalde det for højtfungerende autisme. Nogle gange får de børn diagnosen Aspergers syndrom.
Et barn med Aspergers har det især svært med sociale kontakter, da de har svært ved at tolke kropssprog og tonefald. Ligesom ved autisme findes der ofte en speciel interesse, som tager meget af barnets tid.
Der er opstået en fejl, prøv igen senere.
Indlæser ...