Vredesudbrud og hysteriske anfald

Det er nemt at have synspunkter om forældrerollen, inden man selv får børn. Men selv verdens bedste forældre er nogle gange nødt til at tackle børn, som med fuld kraft insisterer på at få deres vilje, og som overtrætte efter en lang dag i børnehaven ligger og sparker og skriger på gulvet i supermarkedet.

Vredesudbrud er, når barnet midlertidigt mister kontrollen over sine følelser og reagerer meget stærkt. De kan forekomme særligt hyppigt, når barnet er i ”trodsalderen” 1-5 år, hvor barnet skal lære at forstå og udtrykke følelser.

At blive vred og sige nej er en del af barnets selvstændighedsudvikling

Når barnet er omkring 1,5 år, plejer det at opdage det vidunderlige ord ”nej”. At udtrykke egen vilje og teste grænser er en vigtig del af barnets udvikling. Det er derfor helt normalt, at små børn protesterer mod alt, fra tøjet til hvilken side pålægget skal ligge på brødet.

Når barnet ikke får det, som det vil, kan frustrationen vokse sig stor. Det skyldes, at sproget endnu ikke er fuldt udviklet til at udtrykke alle følelser og behov, og så kan vreden let få overtaget.

At have følelser er en del af det at være menneske og noget, man er nødt til at have lov til at give udtryk for. Men stærke følelser kan også være noget, det er nødvendigt at øve sig i at håndtere. Og det er her, vi som voksne kan hjælpe. Vrede er en følelse, som signalerer noget vigtigt, en grænse, og barnet skal lære og støttes i at genkende følelsen for at kunne styre den. Uden selvstændighedsudviklingen ville barnet aldrig kunne vokse op til at blive en person, som kan træffe egne beslutninger og tage ansvar.

Vælg dine kampe med dit barn

I perioder kan det føles, som om at man som forælder ikke laver andet end at diskutere med barnet om forskellige ting, som det ønsker at gøre, men ikke må, eller som det ikke vil, men alligevel er nødt til at gøre ... Ordet nej flyver rundt, og en to-treårig kan nogle gange opleves som meget provokerende i sin evige kamp for at få sin vilje. Som forælder kan man nemt komme til at tro, at man har gjort noget forkert, eller at barnet faktisk er ude efter at skændes med en. Det sker selvfølgelig, at vi forældre begår fejl, og skænderier har faktisk en funktion for barnet. Barnet får øvet sig i at hævde sin vilje, sætte grænser og skændes med en tryg person, sådan som en forælder (forhåbentlig) er. Det er en vigtig øvelse i konflikthåndtering og frustrationstolerance. Børn har ofte en stor lyst til at opdage nye ting og udforske verden. De vil en hel masse. Og det er selvfølgelig noget, der kan være udmattende for forældrene. Det er dejligt med børn, som har en stor appetit på livet, men det er ikke altid let at være den, som skal vejlede og have det endelige ansvar for barnets ve og vel.

I perioder, hvor det er ekstra intensivt og føles som om, at hverdagen næsten udelukkende består af konflikter, så plejer det at være en god idé, at man vælger sine konflikter. Alt behøver ikke at udvikle sig til en konflikt – det er f.eks. lige meget, om barnet har bukser eller nederdel på i børnehave, men det er vigtigt, at det er spændt ordentligt fast i autostolen og ikke løber ud på gaden. Selvom rygradsreaktionen kan være at sige nej – så se, om det er muligt at stoppe op et øjeblik og tænke: Er det virkelig vigtigt? Vælg det, der faktisk er vigtigt, og træd et skridt tilbage fra resten af konflikterne. Det er ikke sjovt at være nødt til at diskutere hele tiden – prøv i stedet at fokusere på at have det så rart sammen som muligt.

Små børn plejer at have godt af at føle, at de er med til at bestemme. De skal naturligvis ikke bestemme de store beslutninger i familielivet, men det kan være rart for barnet alligevel at være med på en eller anden måde. Når det er sengetid, så bestemmer forælderen, at det er på tide at børste tænder, men barnet kan måske få lov til at bestemme, om det skal være med eltandbørste eller en almindelig tandbørste? Ved middagsbordet bestemmer den voksne, at man skal sidde på stolen lidt og smage maden, men barnet kan måske vælge, om det vil have gulerødder eller broccoli som grøntsag? Et barn, som føler sig respekteret, hørt og godt behandlet bliver ofte mere samarbejdsvilligt i det lange løb.

Nogle gange kan det dog blive alt for svært at vælge, og da er du som forælder nødt til at gribe ind og overtage styringen. Det er almindeligt, at små børn i nogle valgsituationer går i baglås – især når der er for mange valgmuligheder – og så har de små brug for trøst og hjælp med at komme videre ved at få lov til at græde ud, eller at man som voksen afleder opmærksomheden og får barnet til at tænke på noget andet.

Skal man være konsekvent som forælder?

Der findes ikke nogen regler for, hvordan du som forælder vælger at imødekomme og hjælpe dit barn. I sidste ende vælger du den måde, der passer bedst til dig og det barn, du har i dit liv, ud fra hvem barnet er, og hvordan det fungerer. Man kan have en intention om, hvordan man vil have det, men nogle gange stiller barnet helt andre krav, og så er man måske nødt til at revidere sin idé om, hvordan det skal være. Når det handler om at være konsekvent eller ej, så er der fordele og ulemper ved begge dele. De ting i dagligdagen, som man konsekvent holder fast ved, kommer barnet til at protestere mindre imod i det lange løb, eftersom de bliver en vane, som man til sidst ikke engang tænker over, om de skal gøres eller ej. Vaner rodfæster sig, og hvis man som forælder sjældent gør nogen undtagelser, så bliver vanen hurtigere naturlig.

Fordelen ved ikke altid at være konsekvent er, at barnet lærer om fleksibilitet, og at omgivelserne kan være imødekommende, hvis man virkelig vil noget, har gode argumenter eller blot et ekstra stort behov. Barnet får den erfaring, at dem, der elsker barnet, kan være lydhøre og føjelige – det er også en god ting at lære i livet og noget, som barnet kan drage nytte af i sine kommende nære relationer.

Udbrud i forskellige aldre

Udbrud 1,5-2 år

At det nogle gange kan virke, som om din 2-årige skriger hysterisk, skyldes ofte, at barnet faktisk er frustreret. Barnet vil gerne en masse, men har endnu ikke sproget til at sættet ord på sine følelser og udtrykke sine behov. Du kan hjælpe ved at indføre faste rutiner, give barnet enkle valgmuligheder og sætte ord på følelserne.

Udbrud 3 år

Stærke følelser – eller det, der let kan tolkes som raserianfald – hos 3-årige børn er almindeligt, når barnet afprøver grænser og udvikler sin selvstændighed. Hvis barnet bliver mødt på en rolig og tryg måde, kan det mindske konflikter og vredesudbrud i de situationer, hvor barnet afprøver sin egen vilje og tester, hvad det kan klare.

Udbrud 5 år

Når en 5-årig får et udbrud, kan det se lidt anderledes ud end hos det mindre barn. Sproget har udviklet sig, og det kan ske, at barnet begynder at bruge sårende ord. Bliv ved med at støtte barnet i dets følelser, og hjælp det med at finde andre ord og måder at udtrykke sig på end at skrige, når det bliver frustreret.

Tips til udbrud hos børn

Børn, som får følelsesudbrud, får det ikke for at trodse eller irritere dig, men fordi det er i gang med at lære at håndtere alle de følelser, der opstår, når virkeligheden kolliderer med barnets appetit på livet. Som voksen spiller du en vigtig rolle, og her kommer nogle gode råd og tips til, hvordan du kan håndtere barnets vredesudbrud:

Forebyg udbrud

• Børn kan være mere tilbøjelige til at få udbrud, når de er trætte, sultne eller har været væk fra deres tryghedsperson i for lang tid. Med et kram og måske en lille snack kan man forhindre udbrud.
• Find din indre diplomat frem, og kom med forslag til, hvordan frustrationen kan håndteres: "Nej, du må ikke tage din storesøsters bamse fra hende, men du kan spørge, om du må låne den”.
• Hjælp barnet med at sætte ord på sine følelser: ”Det er også irriterende, at vi bliver nødt til at gå hjem fra legepladsen nu. Du havde det så sjovt og ville gerne blive ved med at gynge og lege. Jeg forstår godt, at du bliver ked af det.”
• Straf ikke barnet, og tru det heller ikke med straf. Det gør bare barnet uroligt og stresset, og det kan skade jeres relation. Selvfølgelig er der tidspunkter, hvor man som forælder truer med noget for at prøve på at håndtere en problematisk situation, og det er ikke verdens undergang. Det vigtige er, at trusler og straf ikke er en stor del af barnets hverdag, at du som forælder for det meste kan bruge andre måder at reagere på, når dit barn gør noget, det ikke må.
• Vær ikke for hård mod dig selv. Kneb som at aflede opmærksomheden, bestikke og lokke er helt naturlige og gode måder for forældre at hjælpe børn i svære situationer. Der er ingen grund til at stræbe efter altid at være ”perfekt” – en forælder, som aldrig gør noget forkert, kan blive et umuligt forbillede for barnet at leve op til.

Under et udbrud

• Undgå at bruge en masse argumenter eller kæmpe for at overbevise barnet. Vis, at du forstår og respekterer, hvad barnet vil – også selvom det ikke får sin vilje. Hvis man fx siger noget i retning af ”Jeg forstår godt, at du er vred, fordi du ikke må se børneprogrammet, men klokken er desværre blevet for mange nu”, så føler barnet, at det bliver hørt.
• Prøv så vidt muligt selv at bevare roen. Følelser smitter! Det er nemmere at berolige et barn, hvis man selv er rolig. Der er også mindre risiko for at opføre sig dumt og uretfærdigt over for barnet, hvis man ikke selv hidser sig op, når man står midt i situationen. Tag en kort pause for at falde til ro, hvis du kan mærke, at du selv er ved at blive lige så vred som barnet.
• Vær ikke bange for barnets vrede og skuffelse. De følelser er ikke dårlige, men er nødvendige for, at det kan vokse og udvikles. Stærke følelser er ikke farlige – de skal have lov til at findes i lige så høj grad som alle andre følelser.
• Nogle gange kan kropskontakt berolige et meget vredt og trist barn. Tag barnet i favnen, og giv det stille og roligt lov til at græde ud.

Efter udbruddet

• Vis forståelse for andre voksne med overtrætte eller hysteriske børn, så ingen er nødt til at føle sig som en dårlig forælder.
• Børns vredesudbrud er som regel sværere at håndtere, når der er andre i nærheden. I sådanne situationer kan det være en god idé at løfte barnet op og gå ind i et andet rum. Ikke for at skælde ud på barnet, men for at snakke og løse problemet i fred og ro, uden at barnet udsættes for irettesættende blikke.
• Efter udbruddet kan I sammen tale om, hvad der skete, og sætte ord på følelserne. Naturligvis ud fra barnets alder. Det er også her, du kan hjælpe barnet med at finde andre måder at handle på og sætte klare grænser for, hvordan man må opføre sig, selv når man er vred.

Sådan holder man sig rolig, mens ens barn har et udbrud

Det er ikke kun små børn, som har svært ved at styre deres følelser, det gælder også os forældre ... De fleste kan nok være enige i, at perioder, hvor barnet har mange følelsesmæssige udbrud, er noget af det mest udfordrende i livet som forælder. Det kan være svært ikke at lade sig påvirke af stemningen og selv blive vred på grund af udfordringerne og den stressende situation. Det er forskelligt, om man som forælder bliver hurtigt eller langsommere vred og skifter humør. Uanset hvad kan det være nyttigt at have strategier til at styre sine egne følelser, så man kan hjælpe barnet på en konstruktiv måde. Her er et par forslag til, hvad der måske kan fungere:

• Prøv at lade være med at tilsidesætte dine egne grundlæggende behov – det er nødvendigt med søvn og mad, hvis man skal tage sig af en viljestærk toårig.
• En god kop kaffe, en smoothie, lyt til din yndlingssang, eller luk øjnene et øjeblik i solskinnet. Et par minutters afslapning på en måde, der giver dig energi, inden du henter dit barn i børnehaven, kan gøre mirakler for humøret.
• Når tingene går i hårdknude i småbørnslivet, er man nødt til at øve sig i at give slip på sine planer og i stedet acceptere tingene, som de er. Stress skaber dårligt humør – prøv at se, hvad der sker, hvis du bare sætter dig på gulvet sammen med barnet i stedet og giver slip et kort øjeblik.
• Når du kan mærke, at du hidser dig op og bliver mere og mere vred – så hold en pause. Intet bliver bedre af at begynde at skælde ud på barnet – det bliver som regel bare værre. Det er ikke nødvendigvis barnet, der skal gå ind i et andet rum for at få en timeout. Prøv at træde et skridt tilbage et øjeblik, og gør noget, der får dig til at falde til ro. Børnene klarer sig et par minutter alene – det er vigtigere, at du som forælder genvinder balancen.
• Hvis du har været for vred eller uretfærdig – så bed barnet om tilgivelse! Og sørg for, at det føler sig trygt og elsket af dig igen, når konflikten har lagt sig. Det er godt for børn at lære, at alle kan blive vrede og frem for alt, at man kan tilgive.
• Husk også at tilgive dig selv! Alle forældre mister tålmodigheden af og til, og det er helt i orden.

Barnets udvikling, og hvornår det kan have brug for hjælp

Et barn kan have stærke følelser, uden at der er noget galt. For mange forældre er perioder med trods og vredesudbrud udfordrende. Det er helt normalt, at man tænker, om det virkelig er sådan, det skal være? For de fleste børn er det en udviklingsfase, de skal igennem. Men for nogle børn kan der være brug for hjælp. Som forælder kan det være en god idé at tænke over, hvor ofte og hvor voldsomme udbruddene er, hvordan barnet kommer sig bagefter, og hvordan barnet generelt har det. Udbruddene kan måske nok være voldsomme og komme tæt efter hinanden, men hvis barnet ellers er glad, så tyder det mere på, at udbruddene er en del af barnets udvikling.

Det kan være en god idé at bede om råd, hvis udbruddene:

• er meget langvarige eller destruktive
• betyder, at barnet skader sig selv eller andre
• bliver stadig sværere at håndtere
• betyder, at barnet har svært ved at falde ned bagefter
• påvirker barnets leg, indlæring og relationer

Det er også en god idé at søge hjælp, hvis du som forælder føler, at situationen begynder at blive svær at håndtere. Som forælder er du på mange måder ”eksperten” i dit barn, men det betyder ikke, at det altid er let at afgøre, om barnets adfærd er almindelig eller ej. At du beder om hjælp betyder ikke, at du er en dårlig forælder, eller at barnet har et alvorligt problem eller en bestemt diagnose. Det kan være nok blot at tale med nogen for at forstå bedre, finde ud af, hvad der ligger bag, og finde frem til måder at gøre hverdagen lettere på. Her kan sundhedsplejersken være et godt valg som det første skridt! Du kan tale om barnets udvikling, adfærd og reaktioner med sundhedsplejersken og om nødvendigt få yderligere hjælp, f.eks. fra en småbørnspsykolog hos PPR.