Når børn er omkring halvandet år, begynder de fleste at få en mere og mere tydelig og bestemt vilje. Det plejer at være både rart og lidt hårdt for omgivelserne, eftersom barnet også kan skifte humør og gå fra glæde til vredesudbrud på et øjeblik. Selvom det kan være nok så tålmodighedskrævende for dig som forælder, så er det en naturlig og sund del af udviklingen.
Det er nemt at have synspunkter om forældrerollen, inden man selv får børn. Men selv verdens bedste forældre er nogle gange nødt til at tackle børn, som med fuld kraft insisterer på at få deres vilje, og som overtrætte efter en lang dag i børnehaven ligger og sparker og skriger på gulvet i supermarkedet. Der findes ingen opskrift på, hvordan man får barnet til at holde op med at blive vredt eller udtrykke sin vilje – ganske enkelt fordi, det ikke er nødvendigt. At have følelser er en del af det at være menneske og noget, man er nødt til at have lov til at give udtryk for – men man kan være nødt til at øve sig i at håndtere sine følelser. Her forklarer vi lidt om, hvorfor barnet kan få pludselige vredesudbrud, og giver dig som forælder tips til, hvordan du kan håndtere stærke følelser hos dit barn.
Når barnet er omkring et år, så plejer det at lære det fortræffelige ord ”nej”, og da er det spændende at sige det lidt engang imellem for at se, hvordan omgivelserne reagerer, når man siger fra. Det er en vigtig del af børns udvikling at lære sin egen vilje og sine egne grænser at kende, og at lære, hvordan man formidler dem til andre. Og det er ordet ”nej” helt perfekt til! Forbered dig på, at der kan komme dage, hvor din toårige mener, at pålægget ligger på den forkerte side af brødet, uanset hvilken side du lægger det på, eller hvor vedkommende med bestemthed mener, at det er rimeligt at have sandaler på, selvom det er snevejr. Små børn er skabt til at udvikle deres selvstændighed, og derfor vil de ofte bestemme over forskellige detaljer, som vi voksne synes, det er ekstremt unødvendigt at diskutere. Men for barnet er det virkelig ikke unødvendigt – det er tværtimod livsvigtigt! For uden selvstændighedsudviklingen ville det aldrig kunne vokse op og blive en person, som kan træffe sine egne beslutninger og tage ansvar.
I perioder kan det føles, som om man som forælder ikke laver andet end at diskutere med barnet om forskellige ting, som det vil gøre, men ikke må, eller som det ikke vil, men alligevel er nødt til at gøre ... Ordet nej flyver rundt, og en to-treårig kan nogle gange opleves som helt provokerende i sin evige kamp for at få sin vilje. Som forælder kan man nemt komme til at tro, at man har gjort noget forkert, eller at barnet faktisk er ude efter at skændes med en. Men det, det egentlig handler om, er bare, at børn er utroligt styrede af deres lyst og fyldt med livsglæde – det er derfor, der er så meget, de vil og ikke vil hele tiden. Og det er selvfølgelig noget, der kan være udmattende for forældrene. Men det er skønt, at barnet har en så stor appetit på livet.
I perioder, hvor det er ekstra intensivt og føles som om, at hverdagen næsten udelukkende består af konflikter, så plejer det at være en god idé, at man vælger sine konflikter. Alt behøver ikke at blive til en konflikt – det er fx lige meget, om barnet har bukser eller nederdel på i børnehave, men det er vigtigt, at det er spændt ordentligt fast i autostolen og ikke løber ud på gaden. Selvom rygradsreaktionen kan være at sige nej – så se, om det er muligt at stoppe op et øjeblik og tænke: Er det virkelig vigtigt? Tag en dyb indånding, og vælg det, der faktisk er vigtigt, og træd et skridt tilbage fra resten af konflikterne. Det er ikke sjovt at være nødt til at diskutere hele tiden – prøv i stedet at fokusere på at have det så rart sammen som muligt.
Små børn plejer at have godt af at føle, at de er med til at bestemme. De skal selvfølgelig ikke have lov til at træffe de større beslutninger i familielivet – ellers ville mange yngre søskende blive opkaldt efter yndlingsfigurerne i børneprogrammerne – men det kan føles rart for barnet, at det alligevel får lov til at bestemme lidt. Når det er sengetid, så bestemmer forælderen, at det er på tide at børste tænder, men barnet kan måske få lov til at bestemme, om det skal være med eltandbørste eller en almindelig tandbørste? Ved middagsbordet bestemmer den voksne, at man skal sidde på stolen lidt, men barnet kan selv vælge hvad det vil have på tallerkenen. Et barn, som føler sig respekteret, hørt og godt behandlet bliver ofte mere samarbejdsvilligt i det lange løb.
Nogle gange kan det dog blive alt for svært at vælge, og da er du som forælder nødt til at gribe ind og overtage styringen. Det er meget almindeligt, at små børn i nogle valgsituationer går i baglås – især når der er for mange valgmuligheder – og så har de små brug for trøst og hjælp med at komme videre ved at få lov til at græde ud, eller at man som voksen afleder opmærksomheden og får barnet til at tænke på noget andet.
Der er ikke noget, man er nødt til i sit forældreskab – du skal bare gøre det, der passer dig og dit barn bedst. Man kan have en intention om, hvordan man vil have det, når man venter barn, og så opdage, at det barn, der kom, stiller helt andre krav, og da er man måske nødt til at revidere sin idé om, hvordan det skal være. Når det handler om at være konsekvent eller ej, så er der fordele og ulemper ved begge dele. De ting i dagligdagen, som man konsekvent holder fast ved, kommer barnet til at protestere mindre imod i det lange løb, eftersom de bliver en vane, som man til sidst ikke engang tænker over, om de skal gøres eller ej. Vaner rodfæster sig, og hvis man som forælder aldrig gør nogen undtagelser, så bliver vanen hurtigere naturlig.
Fordelen ved ikke altid at være konsekvent er, at barnet lærer om fleksibilitet, og at omgivelserne kan være imødekommende, hvis man virkelig vil noget, har gode argumenter eller blot et ekstra stort behov. Barnet får erfaringer fra dem, der elsker en, og kan være lydhøre og føjelige – det er også en god ting at lære i livet og noget, som barnet kan drage nytte af i sine kommende nære relationer.
Børn, som bliver hysteriske og får vredesudbrud, får det altså ikke for at irritere dig, men fordi det lærer at håndtere alle de følelser, der opstår, når virkeligheden kolliderer med barnets appetit på livet. Da er du som voksen vigtig, og her får du nogle gode råd og tips til, hvordan du kan håndtere barnets vredesudbrud:
Det er ikke kun små børn, som har svært ved at styre deres følelser, det gælder også vi forældre ... De fleste kan nok være enige i, at perioder, hvor barnet har mange følelsesmæssige udbrud, er noget af det mest anstrengende i livet som forælder. Hvis man er en person med et heftigt temperament, så kan det være svært ikke at blive smittet af den følelsesmæssige situation og selv få et udbrud som følge af belastningen og stressen. Det kan være guld værd at prøve på at have lidt strategier for, hvordan man selv kan holde humøret oppe, så man kan hjælpe barnet på en konstruktiv måde. Her er et par forslag til, hvad der måske kan fungere:
Faktatjekket af Tova Winbladh, autoriseret psykolog