close

Vredesudbrud og hysteriske anfald

Når børn er omkring halvandet år, begynder de fleste at få en mere og mere tydelig og bestemt vilje. Det plejer at være både rart og lidt hårdt for omgivelserne, eftersom barnet også kan skifte humør og gå fra glæde til vredesudbrud på et øjeblik. Selvom det kan være nok så tålmodighedskrævende for dig som forælder, så er det en naturlig og sund del af udviklingen.

Det er nemt at have synspunkter om forældrerollen, inden man selv får børn. Men selv verdens bedste forældre er nogle gange nødt til at tackle børn, som med fuld kraft insisterer på at få deres vilje, og som overtrætte efter en lang dag i børnehaven ligger og sparker og skriger på gulvet i supermarkedet. Der findes ingen opskrift på, hvordan man får barnet til at holde op med at blive vredt eller udtrykke sin vilje – ganske enkelt fordi, det ikke er nødvendigt. At have følelser er en del af det at være menneske og noget, man er nødt til at have lov til at give udtryk for – men man kan være nødt til at øve sig i at håndtere sine følelser. Her forklarer vi lidt om, hvorfor barnet kan få pludselige vredesudbrud, og giver dig som forælder tips til, hvordan du kan håndtere stærke følelser hos dit barn.


Selvstændighedsudvikling

Når barnet er omkring et år, så plejer det at lære det fortræffelige ord ”nej”, og da er det spændende at sige det lidt engang imellem for at se, hvordan omgivelserne reagerer, når man siger fra. Det er en vigtig del af børns udvikling at lære sin egen vilje og sine egne grænser at kende, og at lære, hvordan man formidler dem til andre. Og det er ordet ”nej” helt perfekt til! Forbered dig på, at der kan komme dage, hvor din toårige mener, at pålægget ligger på den forkerte side af brødet, uanset hvilken side du lægger det på, eller hvor vedkommende med bestemthed mener, at det er rimeligt at have sandaler på, selvom det er snevejr. Små børn er skabt til at udvikle deres selvstændighed, og derfor vil de ofte bestemme over forskellige detaljer, som vi voksne synes, det er ekstremt unødvendigt at diskutere. Men for barnet er det virkelig ikke unødvendigt – det er tværtimod livsvigtigt! For uden selvstændighedsudviklingen ville det aldrig kunne vokse op og blive en person, som kan træffe sine egne beslutninger og tage ansvar.


Vælg dine konflikter

I perioder kan det føles, som om man som forælder ikke laver andet end at diskutere med barnet om forskellige ting, som det vil gøre, men ikke må, eller som det ikke vil, men alligevel er nødt til at gøre ... Ordet nej flyver rundt, og en to-treårig kan nogle gange opleves som helt provokerende i sin evige kamp for at få sin vilje. Som forælder kan man nemt komme til at tro, at man har gjort noget forkert, eller at barnet faktisk er ude efter at skændes med en. Men det, det egentlig handler om, er bare, at børn er utroligt styrede af deres lyst og fyldt med livsglæde – det er derfor, der er så meget, de vil og ikke vil hele tiden. Og det er selvfølgelig noget, der kan være udmattende for forældrene. Men det er skønt, at barnet har en så stor appetit på livet.

I perioder, hvor det er ekstra intensivt og føles som om, at hverdagen næsten udelukkende består af konflikter, så plejer det at være en god idé, at man vælger sine konflikter. Alt behøver ikke at blive til en konflikt – det er fx lige meget, om barnet har bukser eller nederdel på i børnehave, men det er vigtigt, at det er spændt ordentligt fast i autostolen og ikke løber ud på gaden. Selvom rygradsreaktionen kan være at sige nej – så se, om det er muligt at stoppe op et øjeblik og tænke: Er det virkelig vigtigt? Tag en dyb indånding, og vælg det, der faktisk er vigtigt, og træd et skridt tilbage fra resten af konflikterne. Det er ikke sjovt at være nødt til at diskutere hele tiden – prøv i stedet at fokusere på at have det så rart sammen som muligt.

Lad barnet vælge, når det er muligt

Små børn plejer at have godt af at føle, at de er med til at bestemme. De skal selvfølgelig ikke have lov til at træffe de større beslutninger i familielivet – ellers ville mange yngre søskende blive opkaldt efter yndlingsfigurerne i børneprogrammerne – men det kan føles rart for barnet, at det alligevel får lov til at bestemme lidt. Når det er sengetid, så bestemmer forælderen, at det er på tide at børste tænder, men barnet kan måske få lov til at bestemme, om det skal være med eltandbørste eller en almindelig tandbørste? Ved middagsbordet bestemmer den voksne, at man skal sidde på stolen lidt, men barnet kan selv vælge hvad det vil have på tallerkenen. Et barn, som føler sig respekteret, hørt og godt behandlet bliver ofte mere samarbejdsvilligt i det lange løb.

Nogle gange kan det dog blive alt for svært at vælge, og da er du som forælder nødt til at gribe ind og overtage styringen. Det er meget almindeligt, at små børn i nogle valgsituationer går i baglås – især når der er for mange valgmuligheder – og så har de små brug for trøst og hjælp med at komme videre ved at få lov til at græde ud, eller at man som voksen afleder opmærksomheden og får barnet til at tænke på noget andet.

Er man nødt til at være konsekvent?

Der er ikke noget, man er nødt til i sit forældreskab – du skal bare gøre det, der passer dig og dit barn bedst. Man kan have en intention om, hvordan man vil have det, når man venter barn, og så opdage, at det barn, der kom, stiller helt andre krav, og da er man måske nødt til at revidere sin idé om, hvordan det skal være. Når det handler om at være konsekvent eller ej, så er der fordele og ulemper ved begge dele. De ting i dagligdagen, som man konsekvent holder fast ved, kommer barnet til at protestere mindre imod i det lange løb, eftersom de bliver en vane, som man til sidst ikke engang tænker over, om de skal gøres eller ej. Vaner rodfæster sig, og hvis man som forælder aldrig gør nogen undtagelser, så bliver vanen hurtigere naturlig.

Fordelen ved ikke altid at være konsekvent er, at barnet lærer om fleksibilitet, og at omgivelserne kan være imødekommende, hvis man virkelig vil noget, har gode argumenter eller blot et ekstra stort behov. Barnet får erfaringer fra dem, der elsker en, og kan være lydhøre og føjelige – det er også en god ting at lære i livet og noget, som barnet kan drage nytte af i sine kommende nære relationer.


Gode råd til hvordan du håndterer hysteri og vredesudbrud

Børn, som bliver hysteriske og får vredesudbrud, får det altså ikke for at irritere dig, men fordi det lærer at håndtere alle de følelser, der opstår, når virkeligheden kolliderer med barnets appetit på livet. Da er du som voksen vigtig, og her får du nogle gode råd og tips til, hvordan du kan håndtere barnets vredesudbrud:

  • Lyt til barnet, selvom det er vredt. Vis, at du forstår og respekterer, hvad barnet vil – også selvom det ikke får sin vilje. Hvis man fx siger noget i retning af ”Jeg forstår, at du er vred, fordi du ikke må se børneprogrammet, men klokken er desværre blevet for mange nu”, så føler barnet, at det bliver hørt.
  • Hjælp barnet med at sætte ord på sine følelser: "Hvor er det surt at skulle slukke for iPad’en nu. Nu havde du det lige så sjovt og ville spille videre – stakkels dig, som ikke får lov til det."
  • Vær ikke bange for barnets vrede og skuffelse. De følelser er ikke dårlige, men er nødvendige for, at det kan vokse og udvikles. Stærke følelser er ikke farlige – de skal have lov til at findes i lige så høj grad som alle andre følelser.
  • Prøv så vidt muligt at selv bevare roen. Følelser smitter! Det er nemmere at berolige et barn, hvis man selv er rolig. Der er også mindre risiko for at blive dum og uretfærdig over for barnet, hvis man ikke selv hidser sig op, når man befinder sig i situationen. Tag en kort pause for at falde til ro, hvis du kan mærke at du selv er ved at blive lige så vredt som barnet.
  • Nogle gange kan kropskontakt berolige et meget vredt og trist barn. Tag barnet i favnen, og giv det stille og roligt lov til at græde ud.
  • Find din indre diplomat frem, og kom med forslag til, hvordan frustrationen kan håndteres: "Nej, du må ikke tage din storesøsters bamse fra hende, men du kan spørge, om du må låne den”.
  • Børns vredesudbrud er som regel sværere at håndtere, når der er andre i nærheden. I sådanne situationer kan det være en god idé at løfte barnet op og gå ind i et andet rum. Ikke for at skælde det ud, men for at snakke og løse problemet i fred og ro, uden at barnet udsættes for irettesættende blikke.
  • Straf ikke barnet, og tru det heller ikke med straf. Det gør bare barnet uroligt og stresset, og det kan skade jeres relation. Selvfølgelig er der tidspunkter, hvor man som forælder truer med noget for at prøve på at håndtere en problematisk situation, og det er ikke verdens undergang. Det vigtige er, at trusler og straf ikke er en stor del af barnets hverdag, at du som forælder for det meste kan bruge andre måder at reagere på, når dit barn gør noget, det ikke må.
  • Vis forståelse for andre voksne med overtrætte eller hysteriske børn, så ingen er nødt til at føle sig som en dårlig forælder.
  • Vær ikke for hård mod dig selv. Kneb som at aflede opmærksomheden, bestikke og lokke er noget de fleste forældre en gang imellem kommer til at ty til i svære situationer. Der er ingen grund til at stræbe efter altid at være ”perfekt” – en forælder, som aldrig gør noget forkert, kan blive et umuligt forbillede for barnet at leve op til.

Hvordan håndterer man et vredesudbrud uden selv at få et?

Det er ikke kun små børn, som har svært ved at styre deres følelser, det gælder også vi forældre ... De fleste kan nok være enige i, at perioder, hvor barnet har mange følelsesmæssige udbrud, er noget af det mest anstrengende i livet som forælder. Hvis man er en person med et heftigt temperament, så kan det være svært ikke at blive smittet af den følelsesmæssige situation og selv få et udbrud som følge af belastningen og stressen. Det kan være guld værd at prøve på at have lidt strategier for, hvordan man selv kan holde humøret oppe, så man kan hjælpe barnet på en konstruktiv måde. Her er et par forslag til, hvad der måske kan fungere:

  • Prøv at lade være med at tilsidesætte dine egne grundlæggende behov – det er nødvendigt med søvn og mad, hvis man skal tage sig af en viljestærk toårig.
  • En hurtig lur på jobbet eller en smoothie, inden børnene skal hentes i børnehaven, kan gøre underværker for humøret.
  • Når tingene går i hårdknude i småbørnslivet, er man nødt til at øve sig i at give slip på sine planer og i stedet acceptere tingene, som de er. Stress skaber dårligt humør – prøv at se, hvad der sker, hvis du bare sætter dig på gulvet sammen med barnet i stedet og giver op et kort stykke tid.
  • Når du kan mærke, at du hidser dig op og bliver mere og mere vred – så hold en pause. Intet bliver bedre af at begynde at skælde barnet ud – det bliver som regel bare værre. Så prøv i stedet at træde et skridt tilbage et øjeblik, og gør noget, der får dig til at falde til ro. Børnene klarer sig et par minutter alene – det er vigtigere, at forælderen genvinder balancen.
  • Hvis du har været for vred eller uretfærdig – så giv barnet en undskyldning. Det er godt for barnet at lære at alle kan blive vrede, og frem for alt at man kan tage ansvar sine handlinger og rette op på sine fejl! Og sørg for, at det føler sig trygt og elsket af dig igen, når konflikten har lagt sig. Det er godt for børn at lære, at alle kan blive vrede og frem for alt, at man kan tilgive.
  • Husk også at tilgive dig selv! Alle forældre mister humøret en gang imellem – det er helt okay.

Faktatjekket af Tova Winbladh, autoriseret psykolog

Der er opstået en fejl, prøv igen senere.
Indlæser ...