Libero_Recruitment_2021_26_girl-waiting-in-hallway_Desktop

Indkøring i vuggestuen

At starte i vuggestue varsler en ny tid i livet for alle i familien. Pludselig skal barnet, der for ikke så længe siden lå som en lille bylt i din favn, have en hverdag, hvor du ikke længere er der hele tiden. Men hvornår starter man i vuggestue? Og hvordan foregår indkøringen i vuggestuen? Her fortæller vi mere og giver nogle tips til denne nye tid.

De fleste danske børn starter i vuggestue, når de er mellem et og tre år. Vuggestuen udfylder en vigtig funktion – i starten er det mest, så man som forælder har mulighed for at vende tilbage til arbejdet efter barslen, men senere kan den i bedste fald også være udviklende for barnet. Der lærer det nemlig at lege i grupper, tage hensyn og meget andet, som er gode kundskaber at have med i livet. Indtil barnet er tre-fire år gammelt, er gruppeleg dog ikke et barns yndlingsaktivitet – børn i den alder er ganske enkelt for små til at sætte pris på det fuldt ud. Så hvis du som forælder vil (og kan) holde fri længere tid sammen med barnet, så skal du på ingen måde have dårlig samvittighed eller tro, at du hæmmer dit barns sociale udvikling, bare fordi det ikke går i vuggestue og er omgivet af andre børn hver dag. Men de fleste børn kommer til at starte i vuggestue, og vejen dertil går via indkøring.

Sådan bliver man klar til vuggestuestart

Allerede inden indkøringen og vuggestuestart kan det være en god idé at begynde at forberede barnet. Man kan fx gå hen og besøge vuggestuen og lege på legepladsen, når den er lukket. Man kan også se ind gennem vinduerne og fortælle barnet lidt om det, der skal ske. Der er vuggestuer, som tillader, at man kommer på besøg inden indkøringen, men ellers plejer det også at være helt fint bare at tale om det og se på selve huset og omgivelserne.

Selv som forælder kan man være nødt til at forberede sig lidt. Hvis du har mulighed for det, så afsæt god tid til indkøringen og barnets første uger i vuggestuen. Du kan også forberede dig på, at det nok ikke kommer til at gå helt smertefrit – de fleste børn reagerer på en eller anden måde på at begynde vuggestue. Måske bliver nætterne urolige, eller også bliver barnet ekstra mor- eller farglad et stykke tid. Eftersom der kommer til at ske mange nye ting for barnet – mange følelser og oplevelser – så kan du regne med, at det kommer til at være ekstra træt det første stykke tid og sandsynligvis have et ekstra stort behov for din nærhed. Det er jo hos en forælder, at trygheden hentes, når alt er nyt.

Nogle gange er man af praktiske årsager tvunget til at lade barnet begynde i vuggestue tidligere, end man selv føler, man er klar til. Det kan være hårdt ikke at følge sin mavefornemmelse, men prøv på at finde støtte i dine omgivelser, og hav et tæt samarbejde med vuggestuen, så du kan føle dig sikker på, at barnet har det godt. Men det er faktisk lige så almindeligt, at vuggestuestarten kommer som en befrielse efter en lang barsel, og da kan man nogle gange føle lidt skam over, at det føles så godt, at overlade barnet til andre. Men man skal bestemt ikke have dårlig samvittighed! Det er helt naturligt for vi mennesker, at flere voksne hjælper hinanden med at tage sig af børnene – sådan har vi levet i alle tider, og der er ikke noget mærkeligt ved, at ville dele ansvaret for et barn med andre.

Hvordan foregår indskolingen?

Vuggestuer har forskellige rutiner for indskolingen, så det bedste, du kan gøre, er at tale med den vuggestue, som dit barn skal gå i og se, hvordan lige netop de plejer at gøre. Det vigtigste plejer at være, at man i forbindelse med en indskoling lytter til barnets behov og signaler kombineret med et godt samarbejde mellem forælder og vuggestue. Hvis du som forælder har tillid til og føler dig tryg ved pædagogerne, så bliver det automatisk nemmere for barnet at føle sig trygt. En god kommunikation og at turde spørge, hvis der er noget, som føles mærkeligt, lægger grunden til et godt samarbejde. Det bliver også en fordel efter indkøringen.

De første gange, du afleverer barnet

Rent praktisk forløber en indkøring ofte således, at barnet er i vuggestuen sammen med sin forælder for at lære de nye omgivelser og personerne, som skal blive den nye udvidede tryghed her i verden, at kende. Derefter begynder forælderen at aflevere barnet kortere tid ad gangen, og til sidst flere timer i træk. Hvor hurtigt, det plejer at gå, er forskelligt fra barn til barn og vuggestue til vuggestue.

Hvis barnet reagerer kraftigt på at blive afleveret i starten, så skal du ikke blive forskrækket. Selvom børn er meget forskellige – nogle vinker glad farvel, og andre græder hjerteskærende, når forælderen går – så er det alligevel en separation, som barnet er nødt til at håndtere. En reaktion på, at du går, behøver ikke at være dårlig – den betyder, at dit barn elsker at være sammen med dig! Pædagogerne kommer til at trøste og berolige dit barn, så det kan slappe af og blive glad igen. Det kan være rart at høre bagefter, at det er lykkedes for dem, så barnet har haft det godt og har leget. Hvis det nu bekymrer dig for meget, så kan du, for at du selv skal få ro i sindet, også spørge, om de har mulighed for at sende en sms, når barnet er faldet til ro – så kan du holde op med at bekymre dig.

Hvis barnet ikke falder til ro og bliver glad, når du er væk, så er det måske ikke rigtig klar til at blive afleveret, og så er det en god idé, hvis indkøringen kan fortsætte lidt endnu. Tal med pædagogerne, og lav i fællesskab en plan for indkøring i vuggestuen – de er jo vant til at tage sig af alle mulige slags børn og har ofte flere gode måder at håndtere forskellige vanskeligheder, der ville kunne opstå.

Hav styr på dit barns hverdag

En god ting at have styr på er vuggestuens rutiner og at lære navnene på pædagogerne og – hvis du kan – på alle børnene. Da er det nemmere at tale med barnet om dagen, der er gået. Pædagogerne giver dig som regel et indblik i, hvordan dit barns dage ser ud, og hvordan måltiderne og eftermiddagsluren fungerer. Hvis du giver dig tid til at tale et øjeblik med pædagogerne, hver gang du henter, så kan du få en masse at vide, som du kan snakke med barnet om på vej hjem og om aftenen. Vuggestuen er jo en hel verden for dit barn, og alt, der er sket der, er mindst lige så spændende som det, der er sket i din. Hvis der er mulighed for det, så kan du jo også tilbringe en dag derhenne. Det plejer at være rigtigt spændende og sjovt – for alle.

Hvis man ved, hvordan hverdagen ser ud, så plejer det også at være nemmere at forstå forskellige reaktioner, fx at barnet er træt efter en udflugtsdag, eller at det virker uroligt, hvis der er mange konflikter mellem børnene på det pågældende tidspunkt. En yndlingspædagog kan holde op, der kan være mange vikarer eller for få voksne i en periode – den slags har ofte en negativ indvirkning. Men hvis du har forståelse for, at barnets dag i vuggestuen er lige så kompleks og omskiftelig som krævende, udviklende og sjov, som den er for vi voksne på en arbejdsplads, så bliver du en god støtte for dit barn.

Krammedyr og skiftetøj

De fleste vuggestuer tillader, at små børn har et krammedyr eller en sutteklud med til middagsluren. Andre beder om billeder, de kan sætte op – af familien, husdyr eller lignende – ved barnets garderobeplads. Det kan give barnet en tryghed at kigge på i løbet af dagen og huske på alt det, der findes derhjemme. Regn med, at der kan være behov for mere skiftetøj, som skal hænge i vuggestuen – i forbindelse med indkøringen får I formentlig en liste over, hvad vuggestuen vil have, I skal og ikke skal tage med.

Følelsesmæssige reaktioner

De fleste børn oplever som sagt den første tid i vuggestuen som en hård tid. De skal skabe mange nye relationer og lære at undvære sine forældre – samtidigt. Derudover skal det lære nogle nye omgivelser at kende og tilpasse sig efter regler og rutiner, der er både nye og ofte temmelig krævende, på en anden måde end hvad dagligdagen derhjemme plejer at være. Alt det gør, at små børn ofte bliver udkørte og trætte af at være i vuggestuen, og det kan være en god idé at regne med det, det første stykke tid.

Vores bedste tip er at prøve på at fylde barnet med så meget nærhed og energi som muligt, når I er derhjemme. Lad barnet sidde i din favn og på dit skød, og giv det masser af kram. Stil ikke for høje krav lige nu. Det er rart at blive passet og plejet, og at få lov til at være lille, når man om dagen anstrenger sig for at være dygtig og stor blandt mennesker, man ikke rigtig kender. Prøv at bære over med dårligt humør og følelsesudbrud, og betragt det i stedet som et tegn på, at batteriet inden i den lille er afladet og er nødt til at blive ladet op – med forældrekontakt, omsorg og kærlighed.

Nogle gange kommer trætheden allerede til udtryk, når barnet skal hentes – da er det almindeligt, at barnet får et sammenbrud, mens I står i vuggestuen eller på vejen hjem, og ikke orker at ”holde facaden oppe” længere, nu hvor forælderen er i nærheden som den store tryghed. Vi ved, at det kan føles ekstremt frustrerende for en forælder, som også har arbejdet hårdt hele dagen og bare vil hjem og slappe af. Men det er der desværre ikke noget at gøre ved – prøv i stedet at have forståelse for barnet. Det kan være klogt at tænke på at lade barnets batterier op med det samme, når I ses. Det plejer at føles rart at få lov til at være lille lidt og at blive klædt på og båret – på samme måde kan det være rart at få lidt i maven, så man orker hele vejen hjem.

En god vuggestuetilværelse

Efter den første turbulente tid i forbindelse med indkøringen og lige bagefter, så plejer de fleste børn at begynde at trives rigtigt godt med deres hverdag i vuggestuen. Ifølge forskningen lader det at gå i vuggestue også til at have positive effekter på børns udvikling. Hvis de har trygge voksenkontakter i vuggestuen, så kan de slappe af og lege og deltage i hverdagsrutinerne med lyst og glæde. Derudover kan der naturligvis være dage, som alligevel føles tunge, og hvor barnet hellere vil blive derhjemme. Det er der ikke noget mærkeligt i – det skal I bare se som et tegn på, at I har det godt derhjemme. Hvis du som forælder er tryg og føler, at barnet har det godt i vuggestuen, så plejer det at være nemmere at håndtere.

Nogle gange kan man dog opleve, at det vuggestuemiljø, man er havnet i, ikke passer godt nok til ens barn, og da kan det være en god idé at skifte vuggestue. Hvis det er tilfældet, så plejer man tydeligt at kunne mærke det på såvel barnet som kontakten med pædagogerne. Hvis der er noget, som ikke føles helt rigtigt, og du ikke synes, at det hjælper at tale med pædagogerne og lederen, så plejer det at blive bedre, hvis man skifter til en anden vuggestue, man har tillid til, i stedet for at beholde pladsen og være bekymret for barnet.

Faktatjekket af Tova Winbladh, autoriseret psykolog

Del artiklen