close

Hvordan vælger jeg børnehave eller andet pasningstilbud?

Er det blevet tid til pasning? Nu venter en ny fase i livet – for jer alle. Men hvad er det rigtige for jer – hjemmepasning, en speciel pædagogik, vuggestue, en privat børnehave eller et andet kommunalt tilbud? Eller måske dagpleje? Det her er en vigtig beslutning, som vi ved kan føles svær. Her får du tips til de ting, der kan være gode at overveje i forhold til alt det nye der skal ske.

Tanken kan føles svimlende – dit lille barn skal snart have en del af sit liv uden dig, en del hvor dit barn udvikler sig, lærer nye færdigheder og bliver formet som person, uden at du kan være der og se på. Det bliver ganske mange timer som barnet kommer til at være i børnehave eller dagpleje, og selvfølgelig vil man som forælder finde et trygt miljø, hvor der er rart at være og hvor barnet kan få optimale udviklingsmuligheder. Dem der skal være sammen med dit barn, skal være inspirerende og kærlige og det skal være et sted, hvor du kan føle dig helt tryg ved at aflevere dit barn. Hvornår overgangen til pasning skal ske, afhænger af, hvornår man skal begynde at arbejde igen, men uanset hvornår det sker, ønsker man som forælder, at det skal føles så godt som muligt.

At vælge vuggestue, børnehave eller dagpleje.

Alle børn som bor i Danmark, har ret til et pasningstilbud fra de er 26 uger til de starter i skole. Hvis man ønsker børnepasning fra 26 uger, har kommunen dog 4 uger til at anvise et tilbud. For at få en plads til sit barn i en meget søgt institution, er det vigtigt at være lidt på tæerne og søge i god tid. Hvilke valg man har afhænger af, hvor i landet man bor, eftersom udbuddet af pasningstilbud ofte er større, der hvor der bor flest mennesker. Men de fleste har et par steder i området at vælge imellem. Mange gange adskiller de sig på forskellige måder og derfor kan det være en god ide at aftale et besøg i god tid, mindst et halvt år i forvejen, på de steder I forestiller jer, kunne være et godt match for jer. De fleste institutioner tager hensyn til, om barnet har søskende i institutionen, og giver det der hedder søskendefordel.
Det kan være godt at tage med i sit valg, hvor tæt på ens hjem pasningstilbuddet ligger. For mange kan det være lidt af et chok, hvor hurtigt tiden synes at gå op i røg, når hverdagen med job og pasning er blevet en rutine. At have et pasningstilbud, der ligger tæt på gør, at man slipper for at skulle bruge en masse tid på pendling – at spadsere hjem med et barn som vil prøve om alle vandpytter sprøjter lige meget, kan være lige så hyggeligt som stressende, så kort afstand kan være skønt, hvis man har den mulighed.

Profiler og pædagogik

De fleste børn trives med et pasningstilbud som er kreativt uden at være for uroligt. Det gælder egentlig uanset hvilken profil eller pædagogik pasningstilbuddet har og arbejder efter. Montessori, Reggio Emilia, skovbørnehave eller Rudolf Steiner pædagogik. Det kan være klogt, at læse lidt på de almindeligste pædagogiske metoder, for at få en fornemmelse af, om der findes noget som passer bedre til jeres familie end andet. Som med alt andet så går der mode i, hvad der er populært, men du kan hvile trygt i, at pasningstilbuddene har den samme overordnede læreplan, som de arbejder efter og forskellen ligger i, på hvilken måde de arbejder med den.

Forskellige former for børnepasning

Måske har du hørt ordet aldersintegreret institution og tænkt på, hvad det egentlig betyder, eller funderet over, om der stadig findes dagplejere, som da du selv voksede op. Dagtilbud i Danmark har ikke ændret sig så meget siden du var barn. Der er kommet lidt flere muligheder for blandt andet privat pasning, men ellers er tilbuddene stadig delt op i vuggestuer, dagpleje, børnehaver/skovbørnehaver og aldersintegrerede institutioner. Nogle drives af kommunen og andre i privat regi.

Kommunal institution. Denne er, som navnet antyder, i kommunalt regi. Der findes i mange kommuner mulighed for at vælge mellem vuggestue for 0-3 årige, børnehave for 3-6 årige, eller en aldersintegreret institution, som typisk har vuggestue og børnehavegrupper samlet under et tag. Børnene kan her være sammen på tværs af aldre, og når barnet skal i børnehave, kender det institutionen og de voksne i forvejen. Alle institutioner arbejder ud fra en overordnet pædagogisk ramme, men der kan være variationer i, hvad der vægtes og hvordan hverdagen ser ud. For at skaffe dig overblik kan du gå ind på borgerservice og læse om de enkelte institutioner.

Private daginstitutioner. Her findes der forskellige varianter. De kan enten være selvejende eller private. Selvejende vil sige, at det fx kan være private leverandører der driver institutionen efter indgået aftale med kommunalbestyrelsen. Privat betyder, at kommunen har godkendt institutionen, og den kan fx være blevet oprettet af en forældregruppe. Kommunen fører tilsyn med begge slags institutioner. Der findes både private vuggestuer, private børnehaver og private aldersintegrerede institutioner. Hos de private institutioner findes der stort set altid en profil eller pædagogisk retning de læner sig imod i barnets læringsproces, så på den måde er der ingen forskel mellem privat og kommunal institution. Vær opmærksom på, at hvis institutionen er selvejende, kan du blive skrevet op til en plads via kommunens pladsanvisning, mens de private institutioner har deres egne ventelister. Du kan læse om de forskellige muligheder i din kommune via Borger.dk

Dagpleje – kan enten være en privat dagpleje, der har en aftale med kommunen eller være en kommunal dagpleje. En dagplejer tager imod en mindre gruppe børn i sit hjem. Dagpleje er for børn fra 0-3 år og kan være et alternativ for dem som synes, at institutioner virker lidt for store. En dagplejer har en pædagogisk læreplan at forholde sig til, selvom dagplejeren ikke nødvendigvis er pædagogisk uddannet. Kommunen har godkendt dagplejerens pædagogiske kvalifikationer og fører tilsyn med, at den pædagogiske udvikling er i orden. Det kan være vigtigt at undersøge, hvordan det forholder sig, hvis dagplejeren bliver syg. Er barnet da velkomment hos en anden dagplejer, eller kan du måske have barnet hjemme og få kompensation fra kommunen?

Privat pasning med tilskud

Det er muligt at søge om tilskud til privat pasning hos kommunen. Det kan fx være I vil bruge en privat børnepasser, imens I venter på en daginstitutionsplads. Kommunen skal godkende pasningsaftalen. I nogle kommuner er det også muligt at søge om tilskud, hvis I ønsker at passe jeres eget barn, som alternativ til en plads i et dagtilbud. I kan se hvilke muligheder I har på kommunens hjemmeside.

Små grupper er bedre

De fleste eksperter er enige om, at små grupper af børn, giver en bedre pasningskvalitet. Man anbefaler grupper med max 12 småbørn, som er 1-3 år pr tre fuldtidsansatte pædagoger. For 4-5 årige er anbefalingen max 15 børn pr gruppe. Det er op til den enkelte kommune at beslutte, hvor mange børn hver institution skal tage imod, så grupperne er ikke sjældent på 17-20 børn, eller endnu flere i de ældste grupper. Studier har dog vist, at større grupper indebærer ulemper, selvom man forsøger at kompensere med flere voksne i institutionen.

Hvordan ved man om daginstitutionen er god?

Så er man på sit livs første besøg i en daginstitution, ens eget barn så lille at man ikke kan forestille sig, at det kommer til at blive lige så stort, som børnene der leger foran dig. Hvad er det man skal kigge efter? Hvordan ved man om institutionen er god og hvilke spørgsmål skal man stille og tage med sig hjem. Vi har samlet de almindeligste ting, der er gode at undersøge.

  • Hvor store er børnegrupperne? Mindre børnegrupper plejer at være bedst.
  • Hvor mange pædagoger/personaler er der pr. barn? Jo flere desto bedre er en god tommelfingerregel.
  • Hvor høj er personaleudskiftningen? Er den lav kan det betyde, at de ansatte trives på stedet.
  • Hvad lægger man særligt vægt på, findes der en pædagogik som føles vigtig for jer?
  • Hvordan ser inde og udemiljøet ud?
  • Har du som forælder mulighed for at få indflydelse og i givet fald hvordan?
  • Er der aldersopdelte eller aldersblandede grupper?
  • Hvordan plejer indskolingen at foregå og har I indflydelse på det?

Føles svarene på disse spørgsmål gode, så skal du sammenholde dem med din mavefornemmelse efter besøget. Hvordan var stemningen? Hvad var dit indtryk af personalet? Hvordan mødte de dit barn, hvis du da havde det med? Det første indtryk er vigtigt og ofte rigtigt.

Skulle det endda mod forventning ske, at I og jeres barn ikke trives med valget, så kan det være skønt at vide, at man godt kan skifte til et andet dagtilbud. Små børn tilpasser sig hurtigt, og selvom en pædagogik kan se godt ud på papiret, så kan det sagtens være den ikke passer til dit barns udvikling.

Faktatjekket af Tova Winbladh, legitimeret psykolog

Der er opstået en fejl, prøv igen senere.
Indlæser ...