Affektkramper og affektanfald hos børn

Ca. 3-4 % af alle vuggestue- og børnehavebørn får såkaldte affektanfald, altså at de i så høj grad påvirkes kropsligt af deres følelser, at de holder op med at trække vejret og besvimer eller mister bevidstheden. Nogle sker det kun for en enkelt gang, mens andre kan komme ud for det oftere – i sjældne tilfælde flere gange på en dag. Anfaldene kaldes nogle gange også for affektkramper, eftersom de kan komme til udtryk på forskellige måder.

Hvordan genkender man et affektanfald?

Et affektanfald starter som regel med, at barnet bliver meget vredt eller bange. Derefter kan nogle børn få kramper eller rykninger (så kraftigt, at de vender det hvide ud af øjnene), mens andre bliver blege og slappe i kroppen og ganske enkelt besvimer. De forskellige typer har det til fælles, at barnet ikke er kontaktbart i nogle få sekunder. Et affektanfald er ganske vist utroligt skræmmende at opleve som forælder, men selve anfaldene er ufarlige – selvom der naturligvis er en risiko for, at barnet kan komme til skade, hvis det fx falder i forbindelse med et anfald. Når anfaldet er overstået, er barnet helt upåvirket.

I hvilke aldre kan børn få affektanfald?

Affektanfald debuterer altid inden toårsalderen, og de er mest almindelige, når barnet er mellem et og to år. De kan dog starte så tidligt som i seksmånedersalderen eller fortsætte så længe som indtil barnet fylder seks. Der er ingen forskel mellem drenge og piger i forhold til hyppigheden af affektanfald. Det kan være rart at vide, at affektanfald er noget, som barnet vokser fra, og at de senest ved skolealderen vil forsvinde af sig selv.

Hvad er årsagen til affektanfald?

Et affektanfald er en forbigående påvirkning af blodtilførslen og ilten til hjernen, som kan komme, når et barn oplever meget stærke følelser – altså affekter. Det er med andre ord ikke noget, som barnet selv kan styre eller forhindre, det er bare noget, der sker. Det har vist sig, at det ofte er arveligt, men hvorfor nogle børn får det og andre ikke gør, er dog stadig uklart. Nogle gange (men ikke altid) ser det også ud til, at mangel på jern kan spille en rolle, og da kan en behandling med jerntilskud hjælpe, men det er noget, man først bør tale med en læge om og få hjælp til. Det kan være betryggende at vide, at affektanfald ikke har noget at gøre med krampesygdomme som fx epilepsi, men hvis man har et barn, der får mange anfald, er det alligevel klogt at sørge for at få det grundigt undersøgt for at udelukke, at det drejer som om noget andet.

Sådan hjælper man barnet gennem et anfald

Da det ikke er muligt at kontrollere eller forhindre et affektanfald, er man som forælder nødt til at lære, hvordan man kan hjælpe bedst muligt. Under selve anfaldet skal man blive hos barnet og tale så roligt, man kan, hvilket selvfølgelig er lettere sagt end gjort – især hvis det er første gang, det sker. Det er vigtigt, at man aldrig ryster barnet for at forsøge at få kontakt! Man kan derimod prøve at holde barnet i sine arme, hvis man kan nå det, for at undgå, at det slår sig, hvis det skulle gå hen og falde. Efter et par sekunder begynder barnet at trække vejret normalt, og da genvinder man kontakten. Selvom du måske selv er blevet bange, så prøv at afdramatisere hændelsen over for barnet: Tal roligt og hold barnet i dine arme. Efter et par minutter bør barnet være i stand til at vende tilbage til de aktiviteter, det var i gang med inden anfaldet.

Hvis man har et barn, der ofte får affektanfald, lærer man som regel at genkende signalerne med tiden. Så kan man prøve at være lidt ekstra forberedt og eventuelt forsøge at distrahere barnet hvis det bliver vredt, frustreret eller bange– nogle gange virker det. Det er også klogt at tale med personalet i børnehaven om, at barnet kan få anfald fra tid til anden, så de er forberedte på det og ved, hvordan de skal håndtere det.

Skal man søge lægehjælp efter et affektanfald?

Hvis barnet har haft affektanfald før, har det fint bagefter, og du kan se, at det lige netop er et affektanfald, det drejer sig om, behøver du ikke at søge lægehjælp. Men hvis det derimod er første gang, det sker, bør man få en læge til at undersøge barnet. Hvis barnet ellers er sundt og rask, stilles diagnosen som regel på baggrund af, hvad der skete under anfaldet, og om der eventuelt forekommer lignende anfald hos andre familiemedlemmer. Hvis lægen er usikker på diagnosen, kan det i nogle få tilfælde være nødvendigt at foretage yderligere undersøgelser for at udelukke andre årsager.

Hvis anfaldet ikke går hurtigt over, eller hvis barnet ikke bliver normalt igen efter et anfald, bør man søge akut hjælp. Det gælder også, hvis barnet får kramper eller besvimer uden at have været vredt eller ked af det forinden. Det er vigtigt, at man er klar over, at affektkramper ikke forekommer hos spædbørn under seks måneder, selvom de skriger meget, så bør det altid undersøges, hvis de får kramper eller pludselig ikke er kontaktbare.

Faktatjekket af Vibeke Dueholm Gintberg, læge