Ved at fortsætte med brugen af denne hjemmeside, godkender du brugen af cookies. Du kan læse mere om cookies her

close

Dit barns selvværd

Et barn, som oplever, at det bliver set og accepteret, har gode forudsætning for at udvikle et godt selvværd og blive en tryg person. Men det er ikke altid nok. Her får du konkrete tips om vigtig hverdagspsykologi.

Alle børn – og voksne – er bevidste og følsomme overfor andres bedømmelse. Men et lavt selvværd gør, at barnet bliver ekstremt afhængigt af andres godkendelse. Barnet kan så opbygge et præstationsbaseret selvværd, som forudsætter, at det altid skal have succes og få aner-kendelse.
De, som har et dårlig selvværd, har let ved at opfatte fuldstændig neutral information som kritik. Når barnet bliver ældre, kan det have svært ved at sætte grænser, sige nej og hævde sin egen ret. Som voksen kan det føre til, at man bliver overdrevet selvoptaget eller lever med en uro for, at alle andre opdager, hvor "dårlig" man er.
Lavt selvværd må dog ikke forveksles med generthed.
De fleste forældre ønsker et godt selvværd for deres børn. Det gør jo, at barnet kan håndtere livets modgang lettere. Barnet vil vokse op og blive til en person, som ikke knækkes af at opleve modgang indimellem eller at at få kritik af andre.

Hvordan fungerer du selv?
Mange forældre ser med nye øjne på, hvordan de selv fungerer, når de får børn. For børn gør jo især det, som vi voksne gør, og ikke det vi siger, de skal gøre. Du vil måske gerne have, at dit barn bliver mindre sårbart, end du oplever dig selv, med et selvværd som er stabilt, uden præstationskrav.
Også mange voksne kan have brug for at arbejde med at ændre adfærd, så man ikke er alt for selvkritisk i nogle situationer - hvis man siger noget forkert, ikke er vellidt, eller præsterer lidt dårligere end forventet.

Råd til dig som forælder
Psykologer og psykoterapeuter mener, at et barn, som oplever sig elsket, set og accepteret, har gode muligheder for at udvikle et godt selvværd. Personlighed, omstændigheder og venner spiller selvfølgelig også en rolle i den sammenhæng.

Her kommer nogle råd, du kan bruge i hverdagen:

• Når barnet laver fejl - kritiser opførslen, ikke barnet. Det kan handle om ordvalget: ”Det skal du ikke gøre!” i stedet for ”Nu er du dum!” Eller måske endnu bedre, når det virker ”Gør hellere sådan her...”
• Når barnet er lille, kan hver ny færdighed føre til klapsalver. Hav rimelige forventninger til, hvad dit barn skal kunne, også når det bliver lidt større. Hvis det hele ikke går så godt, så gør ikke en stor sag ud af det, men vis, at du elsker barnet, præcis som det er.
• Vær et godt forbillede. Sig accepterende og pæne ting om dig selv i stedet for at bande over dine mangler. Fortæl, at du faktisk sætter pris på dig selv. Undgå at udtale dig nedsættende om dit udseende, din krop, eller hvad du har opnået. Men den tilgang får du det desuden også selv godt.
• Undgå at være overdreven kritisk mod andres udseende eller præstationer. Hvis du lader barnet høre, at du ofte taler dårligt om andre, formidler du, at man altid skal være på vagt for, hvad andre mener om en, og det skaber uro.
• Tillad både vrede og sorg. Hvis et barn får et vredesudbrud uden nogen grund, bekræft, at du ser det og opfatter, at barnet er vredt. Man kan sagtens respektere uden at forstå. Hvilket selvfølgelig ikke betyder, at du skal acceptere, at barnet slås eller slår ting i stykker - det er også vigtigt at sætte grænser.
• Adskil dine egne og barnets følelser. Hvis et barn er ked af det, hjælper det ikke, at du viser, at du også bliver ked af det. Spørg i stedet, om du kan gøre noget for at hjælpe. For det kan du jo altid - at lytte er det vigtigste, selvom der nogen gange ikke er noget at gøre ved sagen bagefter. Et mindre barn kan have svært ved at forklare, hvorfor det er ked af det. Det kan være nok at sidde med det på skødet et stykke tid, med din fulde opmærksomhed som støtte.

Forskel på selvværd og selvtillid
Selvværd og selvtillid er ikke det samme, selvom de påvirkes meget af hinanden.

• Selvværd kan beskrives som den grundindstilling, man har til sig selv - hvor stolt eller tilfreds barnet er med sig selv som person. Et lavt selvværd kobles til en øget risiko for depression, uro og angst i løbet af livet.
• Selvtillid er nærmere barnet tiltro til egne evner, hvad han eller hun tror de kan klare at præstere. Barnet kan have en god selvtillid indenfor et område og en dårligere selvtillid indenfor et andet.

Tips til bøger om børns selvværd:
Dan Svarre, Glade børn med højt selvværd.
Jesper Juul. Dit kompetente barn.
Der er opstået en fejl, prøv igen senere.
Indlæser ...