close

Det gode parforhold i småbørnsårene

I den første småbørnstid fokuserer de fleste forældre intensivt på at lære deres barn at kende, og det er ikke ualmindeligt, at parforholdet forandres – så hvordan skal man egentlig holde kærligheden i live i småbørnsårene?

Det er jo uundgåeligt, at forholdet til ens partner forandres, eftersom I også er forældre nu, men hvad gør man for ikke at glemme hinanden i alt det her – eller er det omvendt: at vi måske burde mindske forventningerne til parforholdet det første år? Vi har talt med psykologen Tova Winbladh om, hvordan man kan tænke med hensyn til kærlighed og sexlyst, og hvad man kan gøre, når der opstår kriser i parforholdet i småbørnsårene.

Tova, hvad, vil du mene, er vigtigt i et parforhold, hvis det skal holdes i live?

Der er utroligt mange faktorer, som har en finger med i spillet med hensyn til kærlighedsforhold, og hvordan de udvikles. Nogle har man selv mulighed for at påvirke, og andre ligger uden for ens kontrol. Hvad der er vigtigst for, at man skal have et godt parforhold, er forskelligt og afhænger af partnerne i forholdet, deres behov, og hvordan de fungerer. For nogle er kommunikationen vigtig, og man har behov for at føle fællesskab, og at man forstår hinanden. For andre er det måske sex og fysisk nærhed, som er det vigtigste, og for andre igen er muligheden for at få alenetid væk fra hinanden det, der er afgørende for, at kærlighedsforholdet skal kunne blomstre.

Da det kan se så forskelligt ud, er det derfor en meget vigtig del i et parforhold, at man i fællesskab lærer hinandens ønsker, behov og forventninger at kende. Hvad har lige netop du og jeg brug for, hvis vi skal have det godt i et parforhold? Hvad er vigtigst for os, og hvad er ikke så vigtigt? Hvordan vil vi have, at kærlighedslivet skal se ud, og hvordan vil vi ikke have, at det skal se ud?

Hvis man afsætter tid til samtaler og diskussioner om dette med jævne mellemrum, er der større chancer for, at parforholdet bliver givende og tilfredsstillende for begge parter, og at det dermed også kan bestå over tid. I småbørnsårene sker der ofte meget i såvel hverdagslivet som i det indre liv, og det kan resultere i, at kærlighedsforholdet måske forandres i en periode. Hvis man ikke snakker om det, er der risiko for misforståelser og skuffelser. Noget, der plejer at være en god idé, er at lægge lidt ekstra fokus på at fortælle ens partner, hvilke tanker og følelser man har lige i øjeblikket med hensyn til parforholdet, og hvad der eventuelt har forandret sig vedrørende behov og ønsker. Og at give sig tid til at høre, hvad ens partner tænker og føler med hensyn til følelser og tanker om parforholdet.

Hvordan kommer man ud af en situation, hvor man bare går rundt og er irriteret på sin partner?

Småbørnsperioden er virkelig en periode, hvor man nemmere end ellers kan blive irriteret på ens partner og alt, hvad vedkommende gør eller er. Det er egentlig ikke så mærkeligt, at det er sådan, eftersom vi i småbørnsårene bruger det meste af vores energi, kraft, forståelse, empati og omsorg på vores børn – og så er der næsten ikke noget til overs til partneren. Så man kan nemt havne i en ond spiral, hvor irritation og diskussioner vokser og bliver større, og hvor det kærlige samspil med partneren næsten forsvinder helt. Det sker for næsten alle på et eller andet tidspunkt i løbet af småbørnsårene.

Hvis det bare handler om midlertidig irritation, kan det være nok bare at forklare, hvorfor man er så irriteret. ”Jeg er så træt og udmattet i dag – undskyld hvis jeg er kort for hovedet og sur, det handler egentlig ikke om dig” kan være nok for at få stemningen til at blive lidt bedre og gøre, så partneren ikke føler sig lige så såret. Ofte har vi ret stor forståelse for hinandens dårlige humør, hvis bare vi får at vide, at det ikke er meningen, og at det ikke var personligt. Hvis man er heldig, kan sådan en replik også resultere i en støttende kram, eller at partneren overtager arbejdet med barnet lidt, så den trætte har mulighed for at hvile sig en smule.

Når irritationen er mere konstant og tydeligt forbundet med forskellige ting, som partneren gør, kan der dog kræves lidt større anstrengelse, hvis man skal vende den onde spiral med kedeligt og destruktivt samspil i forholdet. Ofte kan der ligge en følelse af uretfærdighed bag irritation, eller at man føler sig såret, og at ens partner ikke elsker eller tager sig nok af en. Det er vigtigt, at man prøver på at forklare, hvad irritationen egentlig handler om, at turde være sårbar og sige, hvad der gør en ked af det eller utryg. For den part, som kun har hørt beklagelser og irriterede hentydninger, kan det ofte være helt umuligt at regne ud, hvad årsagen til irritationen er. Derfor er det nødvendigt med åbne samtaler for at komme videre – samtaler, som ikke skal finde sted midt i kampens hede, men derimod i fred og ro, når der er tid og overskud til at fokusere på parforholdet.

vad gør man, hvis ens partner opfatter alt som kritik?

Når partneren opfatter alt, man siger, som kritik, så er der ofte en større sandhed bag det, end hvad man måske tror, når man kommer med sine velmenende kommentarer, som bliver misforstået. Måske var det, man sagde rent bogstaveligt, ikke ment som kritik, men undertonen kan alligevel være kritisk, og der kan være tvivlende eller nedvurderende toner i det, der bliver sagt, selvom man ikke tror det. Måske føler partneren sig også usikker inden for et bestemt område, og så bliver vedkommende ekstra sårbar og bange for ikke at være god nok.

En måde hvorpå man kan håndtere samspillet i et parforhold, der er blevet uligevægtigt, og hvor den ene føler sig udsat, er at prøve at samle de mere kritiske og tvivlende problemstillinger og diskutere dem på én gang på et tidspunkt, hvor man ikke står midt i hverdagsstressen og har børnene omkring sig. Det er svært nok at være forælder. Hvis man skal være to, så har man brug for støtte fra sin partner, hvis man skal orke og for at have selvtillid som forælder. Samtidig er man naturligvis nødt til at kunne tale om det, man ikke er tilfreds med, med sin partner, men det er altid bedst at gøre det på et tidspunkt, hvor man har fokus på hinanden, og hvor begge er indstillet på at snakke om parforholdet.

I situationer, hvor man overhovedet ikke kan samarbejde i hverdagen, uden at den ene part kommer med kommentarer, og den anden føler sig kritiseret, så plejer det at være en rigtig god idé, at man tager sig af hver sin opgave, så man ikke samarbejder om alt. Da er det nemmere at bryde det destruktive samspil.

Hvordan kan man gøre forældreskabet mere ligestillet?

Mange par stræber efter et ligestillet parforhold, men det kan være en god idé, at man i fællesskab overvejer, hvad man mener med ligestilling? For nogle er det vigtigst, at man gør lige meget af det huslige arbejde, og for andre er det vigtigste i stedet, at begge forældre har en nogenlunde ens forældrerolle over for børnene. Nogle par har det bedst med at dele familielivets pligter op i forskellige ansvarsområder, og andre vil hellere have et fælles ansvar for det hele. Hos én familie fungerer det fint med hver andet bleskift og delt barsel, mens det i andre familier fungerer bedst, når hverdagen struktureres og planlægges ud fra de forskellige parters interesser og personligheder. Ingen af de forskellige måder at leve sammen på er rigtige eller forkerte. Hvis det er ambitionen at leve ligestillet, så er det første nødvendige skridt at først og fremmest definere, hvad ligestilling er for lige netop os, og hvad vi vil stræbe efter for at opnå vores fælles mål.

Et almindeligt problem, som ofte opstår i familier, er, at forældrene får stadigt mere tydelige og forskellige roller, og at den ene af parterne begynder at vantrives i sin rolle og oplever den som mere krævende og anstrengende end den anden forældres rolle. Da er forholdet ikke længere ligestillet, og så er det vigtigt, at man snakker om det, eftersom det ellers kan resultere i både utilfredshed, og at den part, der laver mere af det anstrengende arbejde bliver udmattet og får det dårligt. Det at tale om lige netop roller kan være en måde, hvorpå man tydeligere kan sætte fokus på det, der er blevet uretfærdigt. ”Jeg trives ikke i min rolle her i familien, eftersom der indgår nogle alt for krævende arbejdsopgaver i den og alt for lidt hvile og tid til mig selv. Vi er nødt til at genforhandle vores roller, så de bliver mere ens”.

Hvis man bare diskuterer hele tiden – hvad gør man så for at komme videre?

Når man bare skændes hele tiden i parforholdet, og det i højere grad skaber bekymring og sorg end energi og kærlighed, så kan det være en god idé at henvende sig til en professionel for at få hjælp med at komme frem til, hvad der er blevet så svært og hvorfor. Det kan være en familierådgiver eller psykolog – eller en anden, som er vant til at have parsamtaler. Ofte bliver det meget nemmere at snakke om følsomme emner, når en tredje part deltager i samtalen.

Tager børn skade af, at forældrene skændes, når de er i nærheden?

Det er meget svært at sige, hvad der påvirker børn på lang sigt, eftersom børn er så forskellige med hensyn til, hvor følsom og påvirkelig man er. Men langt de fleste børn synes uden tvivl, at det er meget ubehageligt, når forældrene skændes og taler vredt til hinanden. Det gør ofte børn meget urolige, eftersom de er så afhængige af deres forældre, og at forældrene skal være dem, der er trygheden i tilværelsen. Det er dog en del af livet, at man bliver uvenner en gang imellem, og det er ikke skadeligt for børn, at de nogle gange ser deres forældre være uenige eller oplever en dårlig stemning. Det er når det går over til at blive råb og skrig, anklager eller aggressivitet, at det bliver rigtigt ubehageligt for dem. Hvis en sådan situation alligevel opstår, er det vigtigt at bruge tid og omsorg på barnet bagefter for at snakke om det, der er sket, og trøste barnet, så det føler sig trygt igen.

Hvad kan man gøre, hvis den ene har mistet sexlysten, eller når sex i det hele taget er blevet et meget følsomt emne?

Sexlivet er noget, som ofte påvirkes, når man får børn. Mest på grund af, at den tid, man har mulighed for at dyrke sex i, som regel mindskes drastisk, og eftersom vi mennesker ikke er robotter, som bare kan tænde og slukke for sexlysten, så mindskes også antallet af situationer, hvor både lyst og mulighed falder sammen. En anden grund til, at sexlivet påvirkes, er at både vores kroppe og psyke påvirkes på mange forskellige måder af graviditet, fødsel og småbørnslivet, og det kan få konsekvenser for både sexlysten og på, hvordan det seksuelle samvær foregår rent praktisk.

Det er meget almindeligt, at der i parforhold opstår en seksuel ubalance, hvor den ene vil have sex oftere end den anden. Så opstår der ofte et dårligt samspil, hvor den, som vil have det oftere, føler sig afvist og ked af det, og den, som vil have det mindre ofte, føler sig presset og stresset. Da prøver den, der vil have mere, på at lægge op til sex, så vedkommende kan føle sig attraktiv og ønsket, og den, der vil have mindre, prøver på at slippe for sexkravet for at føle sig afslappet og respekteret. Situationen er som skabt til misforståelser og masser af negative følelser, som derefter påvirker parforholdet.

For at komme videre i denne situation, er man først og fremmest nødt til at have en ærlig snak om, hvilke mål de respektive parter har med det fælles sexliv. Vil begge have, at det skal fungere bedre, eller er det sådan, at den, der har mindre lyst, egentlig ville foretrække at pause sexlivet helt et stykke tid? Det er man nødt til at finde ud af, så man ikke kæmper mod forskellige mål. Hvis begge parter virkelig vil have, at sexlivet skal fungere bedre, så er der et godt udgangspunkt for, at man nysgerrigt kan udforske hinandens følelser og bekymringer med hensyn til sex. Den, der har mindre lyst, er nødt til at sætte ord på, hvilke omstændigheder der kræves, hvis vedkommende skal få mere lyst, og den, der allerede har stor lyst, skal beskrive, hvilken følelsesmæssig bekræftelse der er nødvendig, hvis vedkommende ikke skal blive helt så ked af det, når partneren ikke vil have sex.

Har du nogen tips til, hvad man kan gøre for at holde liv i kærligheden?

Jeg har talt meget om kommunikation, og hvordan man kan prøve at udvikle nærhed til hinanden, når et parforhold forandres. Det er udgangspunktet for et kærligt parforhold! Her er der nogle andre ting, der kan være vigtige, og som man kan prøve for at se, om det kan påvirke kærligheden:

  • Vær så generøse mod hinanden som overhovedet muligt – det kan betale sig i det lange løb! Tag opvasken, når partneren er for træt, opmuntr vedkommende til at deltage i den der aften i byen med vennerne, sig, det er fint med træningsaftener eller et par timer med en bog midt på dagen en søndag. Generøsitet smitter og skaber en god stemning i parforholdet!
  • Gå ikke ud fra, at din partner er tankelæser! Fortæl om det, du føler og tænker. Hvis det er for svært at snakke om det, så kan sms eller et brev måske være en mulighed.
  • Afsæt tid til partid. Nogle gange kan en hjemmedate, når børnene er lagt i seng, eller en tur i skoven uden børn være det eneste, der skal til, for at man kan føle sig tæt på hinanden.
  • Husk, at én person ikke kan tilfredsstille alle ens behov. Snak også med venner, familie eller en professionel, og prøv på at skabe mange forskellige relationer. Det styrker selvtilliden og skaber bedre forudsætninger for, at man bliver tilfreds i kærlighedsforholdet.
  • Når parforholdet er præget af diskussioner, så prøv at være lidt væk fra hinanden en gang imellem! Nogle gange kan en weekend, hvor man er væk fra hinanden, gøre underværker, eller et par måneder, hvor man måske oftest laver noget hver for sig og tænker på sig selv og sine egne behov frem for parforholdet.
  • Romantik i hverdagen kan virkelig løfte stemningen – prøv at se, hvilken effekt det kan have! En sød besked, et ekstra langt blik, at du har købt din partners yndlingsslik med hjem. Et lidenskabeligt kys midt i de daglige gøremål med børnene, eller at du måske overrasker med et rent hjem eller hjemmelavet middag efter partnerens travle arbejdsdag. For mange er det at blive set af sin partner og de små ting i hverdagen noget af det mest romantiske, der findes!

Hvordan ved man, når tiden er inde til at blive skilt eller gå fra hinanden?

Det ved man. Næsten alle, som går fra hinanden, når til et punkt, hvor man bare ikke kan være i forholdet længere, og når man først for alvor er begyndt at tænke på, at det er forbi, så plejer det at gå hurtigt. I hjertet har man som regel helt styr på, om et forhold ikke er godt for en; det er som regel andre praktiske ting, som forhindrer separationen end selve følelsen.

Kærlighedsforhold, som ender med, at man går fra hinanden, er på ingen måde mislykkede – de er lige så meget værd som dem, der fortsætter. Mange ting kan være årsag til, at man går fra hinanden. Det, at man går fra hinanden, er ikke et fald ned i en afgrund, men derimod en måde at gå videre i livet på og ændre retning. Hvis man har børn sammen, så vil forældreforholdet altid være der, og for mange kan det fortsætte med at være vigtigt, selvom kærlighedsforholdet er et overstået kapitel.

Der er opstået en fejl, prøv igen senere.
Indlæser ...