Ved at fortsætte med brugen af denne hjemmeside, godkender du brugen af cookies. Du kan læse mere om cookies her

close

Passiv rygning og baby

Hvis du eller andre i familien ryger, bliver dit barn passiv ryger. Passiv rygning påvirker barnet på flere måder.

Et spædbarn, som udsættes for passiv rygning, løber større risiko for at blive ramt af pludselig spædbarnsdød, allergirelaterede sygdomme, luftvejssygdomme, mellemørebetændelse og kolik. 

Fastsæt regler om, at rygning kun må ske udendørs, og fortæl det til venner og familie. 



Passiv rygning er skadelig for barnet, og ingen i familien bør ryge
Tal med din læge eller jordemor om at få hjælp til et rygestop. Det gælder alle i familien. Rygning er vanedannende, og et rygestop kræver megen fokus og styrke, men de fleste kan stoppe. Mange stopper med at ryge under graviditeten, og mens de har små børn, og en del stopper for altid. Læs herunder, hvad der sker med dit lille barn, som udsættes for rygning, så får du mere hjælp og støtte i din beslutning.




Argumenter og fakta som støtte og hjælp til et rygestop
• Risikoen for pludselig spædbarnsdød er to til tre gange større, hvis spædbarnet udsættes for passiv rygning. Barnets soveværelse skal være helt og holdent røgfrit område.

• Undersøgelser har vist, at i hjem hvor forældrene ryger, rammes barnet oftere af astmatisk bronkitisk i alderen 0 - 18 måneder, og en tredjedel af dem rammes før eller senere af astma.

• Nikotin går også over i brystmælken og påvirker barnet negativt.

• Børn, som har en forælder, der ryger, får oftere mere langvarige infektioner.

• Børn, som udsættes for røg, løber en større risiko for at udvikle allergirelaterede sygdomme.

• Røg kan give spædbørn ondt i maven og kolik.

• Børn under fire år rammes med større sandsynlighed af mellemørebetændelse og bliver mere modtagelige for øre- og halsinfektioner.

Hjælp til et rygestop
Mange steder i landet er der mulighed for at få hjælp til et rygestop. Spørg din jordemor eller læge, hvis du ikke kan stoppe selv. De fleste gravide og nybagte forældre vil gerne stoppe og har dårlig samvittighed. Tal om det, og tag også din partner med, hvis I begge ryger og er bange for at starte igen. På den måder øger I chancen for, at rygestoppet forbliver permanent.
Der er opstået en fejl, prøv igen senere.
Indlæser ...