Ved at fortsætte med brugen af denne hjemmeside, godkender du brugen af cookies. Du kan læse mere om cookies her

close

Farlige sygdomme under graviditeten

Farlige sygdomme under graviditeten

Rigtigt farlige infektioner er meget sjældne under graviditeten, og de fleste bakterier og vira kan ikke skade dit barn. Hvis du skulle blive syg, er det i de fleste tilfælde ikke farligt for barnet, men der er nogle undtagelser.

Herunder kan du læse om nogle af de sygdomme, der kan være skadelige for barnet under en gradividitet eller fødsel.

Røde hunde
Røde hunde er en virusinfektion. Hvis du bliver smittet i første halvdel af graviditeten og endnu ikke er vaccineret eller har haft røde hunde tidligere, kan det skade barnet. Nogle gange kan det føre til spontan abort eller misdannelser af hjerne, ører og hjerte. Kvinder, som ikke har haft sygdommen som børn og ikke er vaccinerede, bør vaccineres, inden de planlægger at blive gravide.

Toxoplasmose og listeria
Der findes to infektioner, som kan smitte via mad, og som er specielle, når man er gravid – listeria og toxoplasmose. Risikoen for at blive smittet med dem er meget lille, men hvis man bliver smittet kan infektionerne i værste fald forårsage spontan abort eller skader på fostret.
Hvis du er gravid, kan du beskytte dig ved at følge nedenstående råd:

• Bed en anden om at tømme kattebakken, hvis I har kat.

• Skyl frugt og grøntsager, og vask hænderne efter direkte kontakt med jord. Brug handsker, når du arbejder i haven.

• Undgå upasteuriseret mælk og ost. Læs mere om, hvilken mad du bør undgå under graviditeten.

• Undgå enhver form for råt kød, og bestil gennemstegt kød, når du er på restaurant.

Her kan du læse mere om god og sikker kost under graviditeten

Herpes
Herpes er en virus, som viser sig som sår rundt om munden eller ved kønsorganerne. Herpes kan overføres til nyfødte og er en alvorlig sygdom for spædbørn. Læger anbefaler kejsersnit, hvis herpes optræder for første gang under en graviditet. Hvis den gravide kvinde har haft herpes tidligere, er det nyfødte barn beskyttet af morens antistoffer.

Gruppe B-streptokokker
Gruppe B-streptokokker er en udbredt bakteriegruppe. I sjældne tilfælde kan de medføre problemer under graviditeten på forskellig måde som urinvejsinfektion hos moren, for tidlig fødsel eller alvorlig sygdom hos barnet.

Som regel udføres der ikke prøvetagning for at diagnosticere eventuelle gruppe B-streptokokker under graviditeten. Hvis du tidligere har været smittet af disse bakterier, tages en urinprøve og en prøve af livmoderhalsen. Gruppe B-streptokokker behandles nemt med antibiotika.
Der er opstået en fejl, prøv igen senere.
Indlæser ...