pregnant_sick_image

Gravid og maveinfektion

At få en maveinfektion eller blive madforgiftet er aldrig sjovt, men det er nok endnu værre, når man er gravid. Det kan være rart at vide, at det i langt de fleste tilfælde ikke er farligt for barnet i maven.

Der er lidt forskellige årsager til, at man får en maveinfektion. Langt det mest almindelige er, at en virus inficerer maven, og at man så får en maveinfektion – et eksempel på dette er omgangssyge.
Men kvalme, opkast og diarré – altså de almindelige symptomer på, at maven ikke er okay – kan også skyldes bakterier eller parasitter, og kan være skadeligt for barnet.

Undgå maveinfektion eller madforgiftning som gravid

Kan man så forebygge maveinfektioner, hvis man er gravid? Det bedste er at gøre, som man altid har gjort, men at gøre det ekstra omhyggeligt. Lige netop hygiejne og især fødevarehygiejne er vigtigt at have styr på – ikke bare for at undgå madforgiftning, men også for at undgå listeria eller toxoplasmose.
Sådan mindsker du risikoen for maveinfektioner:

  • Vask hænderne omhyggeligt med sæbe før og efter, du har håndteret madvarer, inden du spiser, når du har været på toilettet, skiftet ble eller har haft med dyr at gøre. Husk, at håndsprit ikke hjælper mod omgangssyge, så sæbe er din bedste ven i influenzasæsonen.
  • Skyl frugt og grøntsager godt.
  • Tjek sidste holdbarhedsdato på emballagen. Husk når først emballagen er åbnet er holdbarhedstiden kortere.
  • Server varm mad varm og kold mad kold.
  • Varm altid madrester, indtil de er ordentligt gennemvarmede. De fleste bakterier dør ved ca. 100 grader. Varm aldrig mad op mere end én gang, og spis tilberedt mad inden for to dage.
  • Spis kun gennemstegt kød.
  • Stil hurtigt resterne i køleskabet. Lad ikke madvarer og drikke stå fremme i varmen, hvis måltidet trækker ud. Det gælder især udendørs. Opbevar maden i tætsluttende beholdere, så insekter ikke kan komme til den. Tø ikke frosne madvarer og kød op på køkkenbordet. Lad dem tø i køleskabet eller i mikroovnen.
  • Hold køleskabstemperaturen på højst 5 grader.
  • Undgå rå, upasteuriseret mælk og ost.
  • Opbevar rå og tilberedte madvarer hver for sig under tilberedning og opbevaring. Vask skærebrætter og redskaber mellem tilberedning af forskellige fødevarer.

Hvis maveinfektionen alligevel kommer

En graviditet gør ens krop lidt mere modtagelig for infektioner, men barnet i maven kan ikke få en maveinfektion. Da man hverken kan holde mad eller drikke i sig, hvis man har en maveinfektion, er der risiko for, at man bliver dehydreret. Hvis man er gravid og har en maveinfektion, bør man derfor sørge for, at man får tilstrækkeligt med væske. Der er gravide, som lider af kvalme og opkastninger allerede inden en eventuel maveinfektion, hvilket øger risikoen for at blive dehydreret. Da er det ekstra vigtigt, at man får rigeligt med væske.
Hvis du har mistanke om, at du har fået madforgiftning bør din læge udelukke listeria eller toxoplasmose.

Hvis det er en virusbetinget maveinfektion du har fået, går den som regel over i løbet af et par dage. Men søg læge hvis du har nogen af følgende symptomer:

  • Træt og svag
  • Har diarré i mere end en uge
  • Er tør i munden, er tørstig og tisser mørkt – da kan det være tegn på væskemangel.
  • Har diarré efter rejse til udlandet
  • Har kastet op i mere end 24 timer, og det ikke aftager.

Husk at ringe i stedet for at tage derind med det samme – det kan være en virus og meget smitsomt.

Faktatjekket af Nina Sepstrup, uddannet jordemoder

Frontbox_Startsida_Webb_580x380_DK_White_1x

Få en gratis välkomstgåva!

Bli medlem nu!

Del artiklen