Menstruationscyklus: forstå faser, hormoner og variationer

Hvad er en menstruationscyklus?

Menstruationscyklussen er de forskellige faser, som fertile kvinder gennemgår hver måned, hvor kroppen forbereder sig på en mulig graviditet. Det egentlige og biologiske formål med menstruationscyklussen er altså at blive gravid. Men der er flere gode grunde til at lære sin menstruationscyklus at kende, da den for manges vedkommende påvirker en temmelig meget – lige fra hvordan kroppen føles, til hvorfor humøret svinger. Kort sagt, hvordan man har det generelt.

De fire faser i menstruationscyklussen

En menstruationscyklus består af fire faser, der tilsammen varer i gennemsnit ca. 28 dage, men kan variere lidt fra person til person – nogle har kortere cyklusser og andre længere.

Menstruation

Selv om menstruation er den periode i cyklussen, som langt de fleste kender og har erfaring med, er der mange, som undrer sig over, hvad menstruation er. For hvorfor bløder vi egentlig? Jo, det, der kommer ud som en blødning, er resultatet af et æg, der ikke er blevet befrugtet. Selve ægget går til grunde tidligere i cyklussen, hvis det ikke befrugtes, og senere afstødes livmoderslimhinden og kommer ud i form af en blødning – altså menstruationen. Langt de fleste har menstruation i 4-5 dage, men det kan variere, hvor længe den varer. Under menstruationen og i dagene umiddelbart efter er hormonerne østrogen og progesteron på deres laveste niveau.

Nogle gange kan man få en lille blødning, selv om man faktisk er blevet gravid. Den kan komme, når ægget sætter sig fast i livmoderen. Det er ikke altid, det sker, men det kan snyde lidt, fordi blødningen så kommer på omtrent samme tidspunkt, som menstruationen skulle være kommet. Det er dog ofte muligt at skelne mellem pletblødning og menstruation, da pletblødningen er mindre og kan se anderledes ud.

Follikelfase

Denne fase begynder allerede på menstruationens første dag og afsluttes med ægløsningen. Follikelfasen finder altså sted samtidig med menstruationen og længden kan variere fra person til person. I starten af denne fase frigives et follikelstimulerende hormon, kaldet FSH og det modner små ægblærer i æggestokken, og forbereder et æg til at blive løsnet. Samtidig frigiver folliklen østrogen, der får slimhinden i livmoderen til at blive tykkere. Når menstruationen er overstået, fortsætter follikelfasen med, at ægget modnes i æggestokken og bliver klar til ægløsningen. Tidligt i follikelfasen – dvs. samtidig med menstruationen – er det helt almindeligt at have mindre energi og drive, men efterhånden som østrogenet gradvist begynder at stige i kroppen, oplever mange, at deres humør og koncentrationsevne forbedres.

Ægløsning

Dette er den korteste og måske mest velbeskrevede fase, hvor et modent æg frigives fra en æggestok. Ægløsningen udløses af endnu et hormon fra hypofysen, der kaldes det luteiniserende hormon eller LH. Det får den modne follikel til at briste, så ægget løsnes. Selve ægløsningen er hurtigt overstået, det tager højst et døgn, men alle, der ønsker at blive gravide, kan ånde lettet op – man har nemlig flere fertile dage end det. Ved hver ægløsning frigives der normalt et æg, men nogle gange kan der frigives flere æg, og nogle måneder frigives der slet ingen. Ægløsningen sker cirka to uger før menstruationen, så tidspunktet afhænger af ens cykluslængde. Det kan også variere lidt fra måned til måned i ens egen cyklus. Nogle har uregelmæssig menstruation fra naturens side, men sygdom og stress kan også påvirke, hvornår ægløsningen finder sted.

Lutealfase

Lutealfasen begynder efter ægløsningen og varer, indtil menstruationen kommer, hvis der altså ikke er opstået nogen graviditet den måned. Denne fase er relativt konstant for langt de fleste – omkring to uger. Det, der sker i kroppen, er, at den bristede follikel omdannes til det man kalder det gule legeme, (corpus luteum) som producerer hormonet progesteron, der påvirker livmoderslimhinden og gør den klar til at tage imod et befrugtet æg. Omkring midten af lutealfasen er progesteronniveauet på sit højeste, men hvis man ikke bliver gravid, falder niveauet, og det er denne hurtige nedbrydning af progesteron, man tror kan være årsagen til nedstemthed og PMS-symptomer, som mange oplever før deres menstruation. Lutealfasen er den sidste fase af menstruationscyklussen, og hvis der ikke er noget æg, der er blevet befrugtet den pågældende måned, går det gule legeme til grunde og slimhinden udstødes som menstruation, og en ny cyklus begynder.

Efter en graviditet begynder menstruationscyklussen igen efter et stykke tid, men hvor lang tid det tager, kan variere meget fra person til person og påvirkes af faktorer som fx om man ammer eller ej.

Kort, lang og uregelmæssig cyklus

En menstruationscyklus varer i gennemsnit 28 dage, men kan variere fra person til person. Nogle har en kort menstruationscyklus på helt ned til 21 dage, og andre har en længere, der kan vare op til 35 dage, og alle betragtes som normale. Forskellen på en kort og en lang menstruationscyklus er, at follikelfasen kan være af forskellig længde, dvs. at ægløsningen kan komme tidligere eller senere i menstruationscyklussen.

Hvilke dage i menstruationscyklussen er man fertil?

Man har som regel ca. seks fertile dage om måneden i menstruationscyklussen – omkring fem dage før ægløsningen og en dag efter. Det skyldes, at sædceller kan overleve i livmoderen i 4-6 dage og faktisk vente på, at ægget kommer. Og når ægget først er frigivet, kan det blive befrugtet i ca. et døgn. Der er størst chance for at blive gravid, hvis man kan time dagen før ægløsningen, men da kroppen ikke er et tidsindstillet ur, kan det være svært at vide præcis, hvornår ægløsningen finder sted. Derfor kan det være en god ide at begynde at prøve ca. 4-5 dage før, man tror, man har ægløsning, og så endnu en dag efter det.

Hvordan påvirker menstruationscyklussen humør, velvære og sexlyst?

Efter menstruation og før ægløsning plejer mange at føle sig mest sociale og glade, og måske føler de sig generelt stærkere og mere mentalt opmærksomme. På det tidspunkt er det også almindeligt, at sexlysten er på sit højeste. Dette skønne ”happy place” skyldes, at østrogenet stiger efter menstruationen for at forberede kroppen på ægløsning. Efter ægløsningen falder østrogenet kortvarigt, og i stedet stiger progesteronet. For nogle kan det føles lidt beroligende, men der er også mange, som bliver mere trætte og deprimerede, jo tættere de kommer på deres menstruation.

Udflåd og kropstemperatur under menstruationscyklussen

Menstruationscyklussen påvirker ikke kun humøret – den kan også medføre en række fysiske forandringer. Det er fx ikke ualmindeligt, at udflåd ændrer farve og konsistens i løbet af menstruationscyklussen. Fra at have være lidt hvidt og cremet lige før og efter menstruationen bliver det klarere, mere glat og lidt mere sejt i forbindelse med ægløsningen. Det er for at gøre det lettere for sædcellerne at overleve og nå frem til ægget. Lige efter ægløsningen kan kropstemperaturen også stige omkring en halv grad. Derefter forbliver den ofte lidt højere i det meste af lutealfasen indtil omkring tidspunktet for menstruationen, hvor den plejer at falde igen. Denne lille stigning i kropstemperaturen kan fx indebære, at det kan føles lidt hårdere at træne i lutealfasen, og at man hurtigere bliver træt og svedig.

Faktatjekket af Nina Sepstrup, uddannet jordemoder