Min partner vil ikke have børn, men det vil jeg

Når ens partner ikke vil have børn – en almindelig, men vanskelig situation

At ønske sig forskellige ting, når det kommer til at få børn, er en situation, som mange havner i, men som kun få taler åbent om. Måske fordi den er så følelsesladet. Og det er netop det, der gør situationen så vanskelig, eftersom der ikke er nogen oplagt mellemvej. Enten får man børn – eller også får man det ikke. Det er jo ikke rigtig muligt at finde en mellemvej.

For begge parter i parforholdet kan alternativerne være en kilde til sorg. Den, der gerne vil have børn, risikerer at skulle give slip på en livsdrøm og et billede af fremtiden. Den, der ikke vil, føler måske, at det at sige ja betyder, at vedkommende mister sin frihed, sin tryghed eller livet, som det er nu. Uanset hvor man står, handler det ofte om at skulle give afkald på noget, der føles vigtigt. Det er derfor, spørgsmålet kan være så smertefuldt for begge parter.

Ønsket om (eller modstanden mod) børn er sjældent kun et praktisk spørgsmål. Det er forbundet med større tanker om mening, identitet, og hvem vi ønsker at være. Hvem er jeg, hvis jeg aldrig bliver forælder? Hvad betyder familie for mig? Hvordan forestillede jeg mig mit liv? Spørgsmål som disse dukker let op, selvom man aldrig før har sat ord på dem.

I parpsykologien beskrives lige netop børneproblematikken som regel som en konflikt, hvor begge har drømme – men ikke de samme. Det handler ikke om, at nogen har ret eller ej, men om forskellige ønsker i livet. Da er der brug for omtanke, ærlighed og nogle gange lidt tid til at forstå, hvad der føles rigtigt.

Hvorfor ser vi forskelligt på familie og børn?

Vores syn på familie og børn er formet af erfaringer, værdier og billedet af, hvilket liv der føles meningsfuldt for os. Ofte er der meget mere i det end et simpelt ja eller nej.

Hvordan vi ser på børn, hænger ofte sammen med de livsværdier, der er vigtige for os. For nogle står familie, omsorg og tilhørsforhold i centrum. For andre er frihed, uafhængighed, arbejde eller stærke interesser centrale elementer i deres identitet. Ingen af disse drivkræfter er mere rigtige end de andre, men de skaber forskellige billeder af fremtiden.

For mange berører spørgsmålet om børn også noget dybt eksistentielt. Et barn kan symbolisere mening, fremtid og kærlighed – mens det for andre er mere sandsynligt, at den samme tanke fremkalder sorg over det, de risikerer at miste. Når man betragter det på den måde, bliver det lettere at forstå, hvordan to mennesker, der elsker hinanden, alligevel kan have forskellige holdninger til netop dette emne.

Min partner vil gerne vente – men jeg vil have børn nu

Når den ene vil have børn nu, og den anden vil vente, bliver tiden en afgørende del af konflikten. Det handler ikke længere kun om vilje, men også om bekymring, fremtid og følelsen af ikke at være på bølgelængde.

For den, der længes efter børn, kan ventetiden føles mere og mere påtrængende. Tanker om alder, krop og muligheder i fremtiden kan skabe uro, især når man ved, at fertiliteten ændrer sig med årene. Viljen til at tage skridtet nu er derfor ofte baseret på både længsel og frygt for, at tiden skal løbe fra en.

Samtidig kan den partner, der ønsker at vente, have en helt anden opfattelse. Når venner begynder at få børn, kan den, der gerne vil have børn, føle sig udenfor, mens den anden snarere får bekræftet, at livet med små børn ikke føles rigtigt lige nu – eller at noget andet skal prioriteres først.

Det kan let føre til tovtrækkeri i parforholdet. Den, der vil have børn nu, bliver mere stresset, og den, der vil vente, føler sig presset. Her kan det være afgørende at tale om, hvad ”at vente” egentlig betyder. Handler det om en ubestemt fremtid, eller om noget konkret, der skal gøres færdigt først?

At fortsætte samtalen over tid uden at kræve hurtige svar kan mindske presset og hjælpe begge til at føle sig hørt – også selvom emnet stadig er svært.

Jeg vil gerne have flere børn, men min partner synes, vi har nok

Når spørgsmålet handler om flere børn, er situationen ofte lidt anderledes. Her er der allerede en fælles historie som forældre, og det gør følelserne mere komplekse. For selv om begge parter elsker deres barn, kan deres oplevelse af forældreskabet være forskellig.

For nogle er livet med børn måske blevet den vigtigste del af tilværelsen – noget, der giver mening, og som man ønsker at bygge videre på. For den anden kan overgangen have været sværere end forventet. Måske tog det længere tid at finde tilbage til sig selv, parforholdet eller hverdagen. Nogle gange kan man være bekymret for, at yderligere et barn kan tage mere, end det giver – eller at parforholdet ikke vil kunne klare endnu en forandring.

Det er også almindeligt, at livsprioriteterne ændrer sig over tid. Det, der før føltes som en selvfølge, er det måske ikke længere. Ingen af jer behøver at tage fejl, men det kan stadig skabe sorg, frustration og en følelse af ikke at være på bølgelængde.

I situationer som denne kan det være nyttigt at stoppe op og tale om, hvordan forældrerollen faktisk har været indtil nu. Hvad har været godt, hvad har været svært – og hvad ville endnu et barn betyde for jer hver især? At prøve at forstå hinandens oplevelser i stedet for at forsøge at overbevise kan åbne op for samtaler, der føles mindre fastlåste.

Hvordan parforholdet kan påvirkes af spørgsmålet om børn

Når spørgsmålet om børn forbliver uløst i lang tid, kan det begynde at påvirke parforholdet. Ikke nødvendigvis gennem store skænderier, men gennem ting, der sker i det stille. Samtalerne bliver mere forsigtige, nogle emner undgås, og det kan føles sværere at nå hinanden på samme måde som før.

Det er almindeligt, at det er den person, som ønsker at få børn, der presser på. Man prøver på at snakke om det, forklare, finde løsninger. Samtidig kan den partner, der ikke vil eller ikke er klar, begynde at trække sig for at undgå at føle sig presset. Det kan let føre til et mønster, hvor den ene jagter svar, og den anden trækker sig tilbage. Ingen af parterne ønsker at såre den anden, men begge kan stadig føle sig ensomme.

Når spørgsmålet om børn bliver for følsomt, er der også risiko for, at det enten bliver ignoreret, eller at det hurtigt fører til konflikt, når det bliver taget op. Det kan medføre mindsket nærhed og indskrænke pladsen til glæde, leg og intimitet. Ikke fordi kærligheden er forsvundet, men fordi noget vigtigt mellem jer ikke får lov til at komme til udtryk.

At forstå dette mønster kan være et første skridt mod at bremse det. For det er ofte det samme, der ligger bag både drivkraften og den undvigende adfærd: en frygt for at ødelægge parforholdet eller for at træffe en uigenkaldelig beslutning.

Hvordan taler man om børn uden at skabe konflikt?

Samtaler om børn vækker ofte stærke følelser, og det er let at ende i en fastlåst situation. Men der er måder at tale på, som kan mindske presset og gøre det lettere at faktisk høre hinanden.

• Skab sikkerhed ved at holde emnet i live.
  Det betyder ikke, at I skal tale om børn hele tiden. Tværtimod kan det nogle gange hjælpe, at I beslutter, hvornår I skal tage emnet op. At blive enige om tid, sted og rammer for samtalen kan føles akavet, men det skaber ofte ro. Så ved I begge, at problemet ikke bliver ignoreret – og at det ikke behøver at dukke op i affekt.
• Tal om følelser, ikke kun om beslutninger.
  Prøv at sætte ord på, hvad spørgsmålet vækker i jer – ikke bare hvad I vil eller ikke vil. Frygt, længsel, sorg, angst og usikkerhed ligger ofte skjult lige under overfladen. Når følelserne får lov til at komme til udtryk, bliver samtalen som regel mindre fastlåst.
• Lyt for at forstå, ikke for at svare.
  Prøv at lytte uden allerede være i gang med at formulere dit modargument. Hvad er din partner bange for? Hvad længes vedkommende efter? Nogle gange kan det hjælpe at spejle det, du hører, ved at sige noget i retning af: ”Det, jeg hører, når du fortæller mig det, er ...”. Det kan få den anden til at føle sig set, selv når I ikke er enige.
• Acceptér, at I kan føle forskelligt og stadig være tæt på hinanden.
  At have forskellige ønsker med hensyn til børn er ikke automatisk et udtryk for kvaliteten af jeres parforhold. I kan elske hinanden dybt og alligevel være forskellige steder lige nu. At have modet til at tale åbent om det, der er svært, er ofte mere omsorgsfuldt end at forsøge at undgå emnet.

Der findes ingen perfekte samtaler om et emne, der berører så meget. Men en samtale præget af nysgerrighed, tålmodighed og respekt kan få jer til at føle jer mindre alene med det, der er svært – også selv om I endnu ikke har nogen tydelige svar.

Hvornår er det okay med kompromiser – og hvornår er det ikke?

At få børn eller ej er et spørgsmål, hvor det ofte ikke er nok med kompromiser. Der er ingen klar mellemvej, og uanset hvad man vælger, betyder det, at nogen i parforholdet må give slip på noget, der betyder meget. At turde se det kan være smertefuldt, men det er også en vigtig del af at tage problemet alvorligt.

I sidste ende handler det ofte om at stoppe op og tænke over, hvilken fremtid man kan leve med over tid, selv om den ikke blev præcis, som man først havde forestillet sig. For nogle par fører disse samtaler til en ny fælles retning. For andre vokser der en stille, men klar erkendelse af, at deres livsværdier og drømme faktisk peger i forskellige retninger. Det er et svært valg, som man ikke skal tage let på, men selve valget kan også være præget af omsorg og respekt.

I sidste ende er det noget, der fortjener tid, omsorg og selvrespekt, og der er værdi både i at lytte til sin egen længsel og i at møde den, man elsker, med ærlighed.