Ufrivillig barnløshed

Man plejer at tale om ufrivillig barnløshed, når man regelmæssigt har prøvet på at blive gravid på egen hånd i et år. Det er nemt at blive nedtrykt over at se alle andres lykkelige graviditeter på de sociale medier, når man selv kæmper med det – men ufrivillig barnløshed er faktisk slet ikke usædvanligt, og der er mange, som har problemer. Det kan måske være en trøst midt i det hele at vide, at det er meget mere almindeligt med nedsat frugtbarhed – altså at det er sværere og tager længere tid at blive gravid – end med total infertilitet. Og der er som regel mulighed for at få hjælp, hvor det første trin er en fertilitetsudredning.

Hvor almindeligt er det med ufrivillig barnløshed?

At have problemer med at blive gravid er et stigende problem, og man vurderer, at helt op til 10-15 procent af alle heteroseksuelle par på et eller andet tidspunkt har haft fertilitetsproblemer. En af grundene til det er, at vi bliver ældre og ældre, inden vi begynder at prøve på at få børn. Men selv dem, det er lykkedes for at få sit første barn, kan nogle gange opleve, at det er svært at blive gravid igen, og da plejer man at tale om sekundær infertilitet.

Årsager til at nogle er ufrivilligt barnløse

Der kan være mange forskellige grunde til, at det er svært at blive gravid – både fysiologiske og medicinske faktorer kan påvirke. Man plejer at sige, at det i omtrent en tredjedel af tilfældene plejer at skyldes æg eller livmoder og i en tredjedel sædcellerne. I resten af tilfældene kan der være årsager hos begge, der gør, at det ikke kan lade sig gøre – nogle gange finder man ganske enkelt aldrig årsagen.

Barnløshed, som skyldes æg eller livmoder

Ud over at alder spiller en rolle, når vi prøver på at få børn, er der en hel del andre årsager, der kan gøre det sværere at blive gravid. Ofte handler det om, at ægløsningen er uregelmæssig eller ikke finder sted (hvilket igen kan skyldes en række forskellige grundlæggende årsager), eller at der er forandringer i æggeledere eller livmoderen. Årsager til ufrivillig barnløshed kan fx være:

• at man tager medicin, som påvirker ægløsning og menstruationscyklus.
• at man har modtaget strålebehandling eller fået cellegifte.
• muskelknuder i livmoder eller livmoderhals.
• endometriose, som kan gøre det sværere for æggene at sætte sig fast eller at blive befrugtede.
• sygdommen PCOS, som kan påvirke ægløsningen.
• kønssygdomme som klamydia og gonorré, eftersom det kan medføre en nedsættelse af æggeledernes funktion.
• medfødte sygdomme, som fx påvirker livmoder eller kønskromosomer.
• over- eller undervægt.
• hormonelle forstyrrelser.

Barnløshed, som skyldes sædcellerne

Lige så almindeligt det kan være, at den ufrivillige barnløshed skyldes æg eller livmoder, lige så almindeligt er det, at årsagen er sædcellerne. Problemer med sædcellerne kan handle om forskellige ting – der kan være for få, eller de kan være mindre aktive. Det er ofte svært at pege på en nøjagtig grund til, hvorfor der dannes for få sædceller, eller hvorfor de er mindre aktive, men det kan skyldes en eller flere af nedenstående årsager.

• Hormonelle forstyrrelser, fx testosteronmangel.
• Kønssygdomme.
• Testikelårebrok.
• Tidligere operationer af testikler.
• Hvis man tidligere har brugt anabole steroider.
• Medfødte sygdomme, som fx kan forårsage kromosomforstyrrelser.
• Høj temperatur omkring testiklerne (fx på grund af mange varme bade).

Uforklaret barnløshed

Hos nogle ufrivilligt barnløse finder man som sagt ingen grund til, hvorfor der ikke bliver nogen graviditet, selvom man er gået videre med prøver og udredninger. Da plejer man at tale om uforklaret barnløshed. Nogle gange kan der alligevel findes årsager, som bare ikke er kommet frem i udredningen, fx ikkediagnosticeret endometriose eller forstyrrelser i skjoldbruskkirtlen – men det kan også fortsætte med at være en gåde resten af livet. Det plejer ofte at være svært at forholde sig til, at man ikke kan få en forklaring på, hvorfor det ikke ender med en graviditet. Ofte er det nemmere at acceptere noget, hvis man har en forklaring. Hvis der ikke er det, kan man nemt komme til at begynde at give sig selv, ens livsvalg eller ens partner skylden. Der findes rigtig nok livsstilsfaktorer, som påvirker ens fertilitet, men hvis man allerede lever forholdsvist sundt, er man nødt til at prøve at acceptere, at man har gjort, det man kan. At livet vil noget andet. Hvis man fokuserer meget på detaljer for at prøve at kontrollere en ukontrollerbar situation, resulterer det ofte i ængstelse, at tankerne kører rundt og nedtrykthed. At man i stedet arbejder for at lære at acceptere, at man ikke kan styre eller påvirke alt her i livet, plejer at være den bedste måde at håndtere en svær og uvis situation på – selvom det selvfølgelig ikke altid er så nemt. Noget, der er vigtigt at vide, er, at også dem, der er udsat for uforklaret barnløshed, har ret til at få hjælp med assisteret befrugtning.

Hvordan håndterer man ufrivillig barnløshed?

For mange kan det være svært at tale om, at de ikke bliver gravide, eftersom det kan føles utroligt personligt. Og det bliver ikke nemmere af, at det lader til at være utroligt nemt for alle andre at blive gravide. For det, man sjældent ser udenpå, er jo hvor længe alle andre har kæmpet ... Men at tale om, hvad man oplever, kan ofte hjælpe en igennem de hårdeste perioder. For nogle er det måske nok at snakke med sin partner, hvis man er to, men nogle gange kan det være lige netop en udenforstående, der er brug for, hvis kampen tærer for meget på forholdet. Hvis man er to, der længes efter et barn, kan man nemt risikere, at man tærer på hinanden i forholdet og sexlivet, når alt bare handler om de to streger på graviditetstesten. Det er heller ikke så nemt at ”lade være med at tænke på det”, eftersom det indebærer en hel del planlægning, hvis man skal ramme ægløsningen. Så man skal måske ikke stille for høje krav til sig selv. Det er ret naturligt, at det optager en stor del af ens tanker, og da er det rimeligt at få lov til at føle både sorg og frustration. Men hvis jagten efter at blive gravid optager hele ens liv, kan man ofte have brug for hjælp udefra med at håndtere situationen. Mange fertilitetsklinikker har rådgivere, som man kan tale med. De har mødt mange andre i samme situation, og de har lidt bedre forståelse for det, du oplever. Men man kan naturligvis også kontakte sin egen læge og vedkommendes psykosociale team.

For langt de fleste bliver det til et barn til sidst, ofte et biologisk og nogle gange via adoption, men for nogle bliver det ikke sådan, og da har man brug for at finde forskellige strategier til at håndtere og acceptere, at livet måske ikke blev, som man havde håbet på.

Faktatjekket af Nina Sepstrup, uddannet jordemoder