Ved at fortsætte med brugen af denne hjemmeside, godkender du brugen af cookies. Du kan læse mere om cookies her

close

Undersøg din fertilitet

Undersøg din fertilitet

Mellem hvert 4. og 6. par, som vil have børn, får problemer med ufrivillig barnløshed. En årsag kan være, at fertiliteten er nedsat - hos kvinden, manden eller begge. En fertilitetsudredning kan give svar på, hvorfor der ikke sker en befrugtning.

Normalt tager det et og højst et par år, fra man begynder at forsøge at få barn, til kvinden bliver gravid. Nogle gange bliver kvinden ikke gravid, trods årelange, ihærdige forsøg.
Hvis man mistænker, at fertiliteten er nedsat, plejer både manden og kvinden at skulle igennem en udredning. I de tilfælde hvor man finder en faktisk årsag til, at der ikke bliver et barn, viser problemet sig at ligge hos kvinden i ca. hvert tredje tilfælde, hos manden i hvert tredje tilfælde og hos både manden og kvinden i den sidste tredjedel.
Læs også:
Øg chancerne for at blive gravid
Ufrivillig barnløshed
Når det er svært at blive gravid igen
Adoption

Hvornår skal man starte en fertilitetsudredning?
Hvis kvinden er under 36 år, så plejer man at give rådet om at prøve med ubeskyttet sex ved ægløsningen i et år. Undersøgelser viser, at der er ca. 30 procents chance for at blive gravid i hver cyklus. Derfor skal der nogle gange mange forsøg til, selvom I rammer de rigtige dage.
Hvis kvinden er over 36 år, behøver man ikke udskyde besøget hos gynækologen et helt år, men kan søge tidligere. Og i tilfælde, hvor der er medicinske grunde til, at I ikke kan få barn sammen, eller hvor man allerede fra starten ved, at det kan være svært, kan I også søge hjælp med det samme. Det samme gælder for lesbiske par, som lever sammen og gerne vil have børn.

Fertilitetsudredningen kan inddeles i tre dele:
• Ægløsningen kontrolleres.
At spermierne når ægget i rette tid, er en forudsætningen for, at en befrugtning kan ske. Kvindens ægløsningscyklus kortlægges for at kunne planlægge samleje de rigtige dage. Ægløsningen kan kontrolleres gennem blodprøver, som måler hormonniveauer, ultralydsundersøgelser, som følger æggets modning, ægløsningsstrips og det klassiske termometer.
En almindelig løsning, som gynækologer anbefaler kvinder, som søger hjælp mod barnløshed, er et hormon, som garanterer ægløsning. For mange er det nok til at blive gravid.

• Kvindens livmoder og æggestokke undersøges.
Først laves en ultralydsundersøgelse via skeden for at se efter fysiske problemer i underlivet. Senere tilføres kontrastvæske, og hvis der opdages noget mistænkeligt, laves der en kikkertunderøgelse.
Mange bliver faktisk gravide efter undersøgelsen af æggelederne med kontrastvæske. Det kan skyldes, at kontrastvæsken skyller æggelederne rene og fjerner eventuelt blokeringer.

• Mandens sæd undersøges.
En enkelt sædprøve kan give mange informationer. Gynækologen vurderer kvaliteten af spermierne. Der skal helst være mere end 20 millioner spermier pr. milliliter. Mere end halvdelen af disse skal være rigtigt friske og bevægelige, for at sædkvaliteten kan anses for normal. Aktiviteten måles ved en såkaldt swim-up-test. Her står sæden i et stykke tid i et reagensglas med næringsopløsning, og så beregner man, hvor mange spermier, der lykkes at svømme op til opløsningens øverste lag.
Nogle gange skal manden også aflevere en blodprøve.

Infertilitet hos kvinden
Nedsat fertilitet eller infertilitet hos kvinden kan bl.a. skyldes:
• Problemer med ægløsningen eller ægstokkenes evne til at producere æg. Det er den mest almindelige årsag til udebleven graviditet. Hormonforstyrrelser, polycystisk ovariesyndrom (PCOS) gør fx, at æggene ikke udvikles så meget, at der sker en ægløsning. Et symptom er her udeblevne eller meget uregelmæssige menstruationer.

• Problemer med æggelederne, fx sammenvoksninger efter infektion, klamydia eller gonorré.

• Endometriose, en sygdom som gør, at livmoderslimhinden er der, hvor den ikke skal være - udenfor livmoderen, i bughulen, æggelederne eller i æggestokkene eller nogle gange i tarmen.

• Problemer med livmoderhalsen, polypper eller muskelknuder i livmoderen er mindre almindelige årsager.
Flere af disse tilstande kan afhjælpes med en operation. En kirurgisk behandling kan enten foretages for at løse problemer, eller som forbehandling ved reagensglasbefrugtning for at muliggøre en planlagt graviditet.

Infertilitet hos manden
Nedsat fertilitet eller infertilitet hos manden kan bl.a. skyldes:

• Medfødte faktorer som kromosomafvigelse.
• Miljøpåvirkning, fx stråling, kemoterapi, lægemidler eller rygning.
• Tidligere infektion, fx klamydia.
• Kronisk sygdom, fx diabetes.

Hvis mandens spermier bare er lidt langsomme, kan det være nødvendigt med en inseminering af kvinden med mandens spermier, for at de skal nå ægget. Spermier fra en sædprøve kan koncentreret sendes ind i det rette øjeblik via en tynd plastslange. Spermierne slipper dermed for at svømme så langt for at nå ægget.
Hvis prøverne viser, at manden mangler spermier, kan insemineringen foretages med spermier fra en donor.

Uforklarlig barnløshed
I mere end hver 10. udredning finder man aldrig frem til, hvad problemet skyldes. Det kaldes uforklarlig barnløshed.
Der findes en række forskellige behandlinger ved ufrivillig barnløshed, bl.a. reagensglasbefrugtning/IVF, som ofte er en første mulighed. Metoden kan anvendes ved alle typer af ufrivillig barnløshed. At adoptere et barn er en anden løsning.
Der er opstået en fejl, prøv igen senere.
Indlæser ...