Ved at fortsætte med brugen af denne hjemmeside, godkender du brugen af cookies. Du kan læse mere om cookies her

close

Reagensglasbefrugtning - IVF

Reagensglasbefrugtning - IVF

Kunstig befrugtning anvendes ved alle typer af ufrivillig barnløshed hos danske par. Efter tre forsøg lykkes det for omkring to tredjedele at blive forældre.

IVF er en forkortelse for in vitro fertilisering og betyder, at befrugtningen sker i et reagensglas. Derfor kaldes metoden også reagensglasbefrugtning. Det går helt enkelt ud på at tage æg fra kvinden og spermier fra manden, føre dem sammen udenfor kroppen og så lægge det befrugtede æg tilbage i kvinden. Stimuleret ægløsning, insemination med spermier eller kirurgiske indgreb er andre behandlinger ved ufrivillig barnløshed.

Aldersgrænse og omkostninger ved IVF
Aldersgrænsen for behandling med IVF kan variere, afhængig af hvilken type behandling, der gøres, og hvilke ressourcer der findes indenfor sundhedssystemet i regionen. Behandling mod ufrivillig barnløshed må ikke udføres i Danmark, hvis kvinden er fyldt 46 år. På de offentlige klinikker er praksis ikke at behandle kvinder over 40 år. Der er ingen aldersmæssig begrænsning på faren. Ofte er der kortere kø til IVF-behandling på private klinikker, men så betaler man selv for behandlingen. IVF er den dyreste, men mest effektive behandling mod ufrivillig barnløshed, og koster på privatklinik omkring 20.000 kr. pr. forsøg (2014). På offentlige klinikker betaler man kun for medicinen i forbindelse med behandlingen.

Doneret æg eller sæd
Hvis en fertilitetsundersøgelse har fastslået, at kvinden ikke har æg, der kan bruges til IVF, kan æggene tages fra en donor i stedet. De donerede æg føres så sammen med mandens spermier i et reagensglas, og processen fortsætter præcis som beskrevet herunder.
Man kan ikke få doneret både spermier og æg til samme reagensglasbefrugtning. Enten æg eller spermier skal komme fra en af parterne i det par, som behandles.
Lesbiske og enlige har samme adgang til reagensglasbefrugtning med donorsæd som andre.

Sådan foregår en IVF-behandling:

Stimulering af æggestokkene
For at øge chancerne for at IVF skal lykkes, vil man indsamle og have adgang til mere end et æg. Derfor hormonstimuleres kvinden, hvilket fører til, at æggestokkene producerer flere æg. Æggene indsamles så, inden de føres over i æggelederne i en almindelig ægløsning. Der findes flere måder at få æggene til at modnes i rette tid. En måde er, at kvinder tager hormoner via næsespray for at nulstille kroppen, inden hun siden overgår til hormoner, som stimulerer ægmodningen.

Æggene modner
Næste trin er, at æggestokkene stimuleres til at danne modne ægblærer, som kaldes follikler. Kvinden får så sprøjter med follikelstimulerende hormon, FSH. Hormonerne kan nemt tages på egen hånd, ved hjælp af en injektionspen som ligner en pen med en kanyle i stedet for en spids.FSH-sprøjterne tages i ca. 10 dage, hvilket er den tid, det tager for æggene at modnes. Hvilket hormonniveau, der kræves for at stimulere æggestokkene, er meget individuelt. For at garantere at den rette dosis gives, tager man derfor blodprøver ved flere lejligheder under behandlingen.

Som altid når det handler om hormoner, påvirkes både humøret og kroppen, men effekterne varierer meget fra kvinde til kvinde. Selv om det øger chancerne for en graviditet, er det for mange en besværlig periode med stor både fysisk og psysisk belastning.

Æg og sæd indsamles
I slutningen af behandlingen kontrollerer man ved hjælp af ultralyd, hvornår det er tid at tage æggene ud. Lægen kan via vagina og livmoder se væskefyldte blærer med æg i æggestokkene. Ved hjælp af en fin kanyle i den ene ende af ultralydsapparatet suges væsken ud af ægblærerne. Det tager mellem 20 og 40 minutter og kan gøre lidt ondt. Naturligvis udføres processen under bedøvelse. Når æggene er taget ud, har lægen et reagensglas som forhåbentligt indeholder flere æg - selvom det kan være nok med et enkelt. Samtidig med at æggene tages ud, afleverer manden sit bidrag i form af et rør med sæd. I næste trin centrifugeres spermierne, så kun de allermest livskraftige spermier er tilbage.

Befrugtningen sker i en rugekasse
Æggene renses for blod og andre væsker ved hjælp af en næringsopløsning. Siden føres spermierne og æggene over i en såkaldt rugekasse - altså ikke et egentligt reagensglas. Kassen stilles i et varmeskab, hvor forholdene i så høj grad som muligt ligner forholdene i kvindens krop hvad angår temperatur, pH-værdi og fugtighed. Nu skal spermierne befrugte ægget.
Det er også muligt at føre spermierne ind i ægget med en tynd kanyle, hvis det er nødvendigt. Allerede dagen efter kan man se de første tegn på befrugtning - to celler som hurtigt smelter sammen og den første celledeling. I gennemsnit befrugtes ca. 80 procent af alle modne æg i rugeskålen.

Implantering
Efter cirka tre dage vælges et til to befrugtede æg ud, og hvis der er flere end disse, fryser man de resterende æg ned for at kunne bruge dem senere ved behov. Ægget/æggene placeres i livmoderen med håbet om, at det trænger ind i slimhinden på livmoderens inderside, omsluttes og begynder at vokse. Præcis som ved en almindelig graviditet. Nu skal man bare vente. Igen.

Graviditetstest efter to uger
At vente er noget, alle IVF-par har erfaring med. De har ventet i måneder på ægløsning og menstruation. Derefter på undersøgelser, diverse prøvesvar, og efterhånden på IVF-behandlingen. Hele tiden at skulle vente, uden at vide om der kommer en graviditet ud af det, er ofte en stor psykisk belastning.

Ventetiden mellem implanteringen af ægget og den første graviditetstest, som viser om implanteringen er lykkedes - to uger - er for de fleste par særligt svær. Det samme er tiden fra en positiv graviditetstest til den første ultralydsundersøgelse.

To af tre får barn
Graviditetstesten kan vise sig at være negativ, og kvinden får sin menstruation. Der blev altså ikke noget barn. Så skal hele proceduren starte forfra.

Efter et enkelt IVF-forsøg bliver ca. hver tredje kvinde gravid, men sandsynligheden for at blive gravid øger for hvert forsøg. Af de kvinder, som har forsøgt tre gange, bliver ca. to tredjedele gravide. Inden man starter IVF-behandlingen kan det være en god idé at diskutere og bestemme sig for, hvor mange gange man vil forsøge. Også selvom det senere sikkert kan blive svært at holde det, man har bestemt sig for, er det vigtigt at diskutere det i forvejen.
Der er opstået en fejl, prøv igen senere.
Indlæser ...