Adoption – Hvordan adopterer man et barn i Danmark?

Gennem adoption får voksne, som længes efter børn, mulighed for at blive forældre, og børn får mulighed for at få kærlighed og tryghed. Tidligere har de fleste adoptioner, som gennemførtes, været såkaldte internationale adoptioner, altså adoption fra udlandet. I dag er det lige så almindeligt med adoption inden for landets grænser.

Adoption i Danmark

Hvis man ønsker at adoptere et barn fra Danmark, skal man igennem den samme godkendelsesproces som ved internationale adoptioner, hvor man blandt andet skal på et adoptionsforberedende kursus. Det kan tage fra cirka 8 måneder til mere end 1 år at blive godkendt. Man kan via borger.dk sende en ansøgning ind, der behandles af Familieretshuset. Når man er blevet godkendt til national adoption, fungerer matchet med børn ikke ud fra hvor længe man har stået på listen, men ud fra hvilken familie der af Adoptionsnævnet vurderes værende mest egnet til det enkelte barn. Hvis man adopterer et barn man ikke kender, hedder det fremmedadoption. Danmark frigives børn til adoption både med og uden de oprindelige forældres samtykke. Efter adoptionen skal man som forældre løbende (når barnet er 4, 7, 13 og 16 år) udarbejde rapporter om hvordan det går med barnet, som de biologiske forældre vil have mulighed for at se. Rapporterne er anonymiserede.

Nogle gange handler det om situationer, hvor der på forhånd er en relation til barnet, fx at man vil adoptere en samlevers barn eller et plejebarn. Hvis du vil gennemføre denne form for adoption, såkaldt familie eller stedbarnsadoption, skal du søge om det hos Familieretshuset, som igen kontakter Adoptionsnævnet for at udrede, om adoptionen er til barnets bedste. Barnet skal også selv have mulighed for at sige sin mening – naturligvis med hensyntagen til barnets alder og evne. Hvis barnet er 12 år eller ældre, skal det som regel også give samtykke til adoptionen. Noget andet, det er en fordel at kende til med hensyn til familie og stedbarnsadoptioner, er, at den biologiske forælder også skal godkende adoptionen og frasige sig forældreskabet for barnet. Den eneste undtagelse er, hvis der ikke er nogen mulighed for det, fx på grund af sygdom. Når man adopterer et kendt barn, skal man ikke igennem den godkendelsesproces der gælder ved fremmedadoption, men der er alligevel en række betingelser der skal være opfyldt.

International adoption – hvad skal jeg begynde med?

At adoptere et barn fra udlandet er også længere proces. Det første, man kan gøre, er at blive medlem af Danmarks eneste adoptionsorganisation, Danish International Adoption (DIA), der er akkrediteret af Socialministeriet.

Det kan også være en god idé, at man allerede fra starten er indstillet på, at der kræves en temmelig god tålmodighed, eftersom processen for at adoptere et barn ofte er lang. Det er ikke muligt at sige nøjagtigt, hvor lang den er – det afhænger lidt af, hvilket land man adopterer fra, men ofte tager det flere år. Det, der kan fremskynde adoptionen er, hvis man kan tage imod et barn, som er lidt ældre, eller som har særlige behov. Det kan fx dreje sig om et barn, som har en medfødt skade, sygdom, funktionsnedsættelse eller er sent udviklet. I Danmark har vi jo ofte gode muligheder for at yde støtte eller behandling til børn, som har brug for det i en del af eller hele livet.

Hvad koster det at adoptere et barn?

Prisen for at adoptere et barn er forskellig alt efter, hvilket land man adopterer fra, men det er ikke ualmindeligt, at det løber op i omkring 200.000-300.000 kr., hvis man medregner både afgifter (til adoptionsorganisationerne i Danmark og barnets hjemland) og rejseomkostninger. En del af omkostningerne kan man få dækket af Udbetaling Danmarks adoptionstilskud på 59.191 kr. (2023). Hvis man adopterer nationalt, har man langt færre udgifter, og derfor er der ikke mulighed for tilskud.

Må par af samme køn eller enlige adoptere?

Ja, enlige og par af samme køn må gerne adoptere. I Danmark stiles der ingen krav om, at en familie skal se ud på en bestemt måde. Man bør dog være klar over, at det ofte kan se anderledes ud i det land, man vil adoptere fra. Hvis man fx er enlig og gerne vil adoptere, er det som regel nemmere for enlige kvinder end mænd at få lov til at adoptere. Nogle, men langt fra alle, lande accepterer adoptioner af par af samme køn.

Hvilken aldersgrænse er der for at få lov til at adoptere?

Mange vil gerne vide, om der findes en aldersgrænse for at få lov til at adoptere. Det gør der. Man skal være mindst 25 år for at kunne adoptere. Ved såkaldte fremmedadoptioner, hvor man ikke kender barnet på forhånd, må der desuden højest være 42 års aldersforskel mellem barnet og ansøgeren. Man skal derfor ansøge om et barn der er mellem 0-48 måneder, inden man fylder 43 år. Det er også muligt at søge om et ældre barn, eller om at adoptere to søskendebørn samtidig. Det, man vægter er, at aldersforskellen ikke bliver for stor. Hvis man kender barnet i forvejen, er der ingen øvre aldersgrænse for hvor gammelt barnet må være, men der skal være minimum 14 års aldersforskel mellem barn og ansøgeren. Så aldersforskellen er altså uden tvivl noget, som både udredningen i Danmark, og også barnets eventuelle hjemland, tager hensyn til i sin afgørelse.

Hvilken aldersgrænse er der for at få lov til at adoptere?

Hvordan går det så til, når man gerne vil adoptere et barn? Processen for adoption ser omtrent således ud:

1. Godkendelse som adoptant
2. Valg af land
3. Adoptionsansøgning
4. Besked om barnet
5. Rejsen for at hente barnet
6. Hjemme med barnet

1. Godkendelse som adoptant

Godkendelsen foregår i fire forskellige faser. Det første trin er at kontakte Familieretshuset for at ansøge om at blive godkendt som adoptant. I den første fase vurderes ting som alder, boligforhold, økonomi og straffeforhold – hvis man fx ikke har en ren straffeattest, må man ikke adoptere. Hvis man adopterer som par, er det også et krav, at man har levet sammen i 2 ½ år forinden. Derefter skal man i den anden fase, deltage i et obligatorisk forældrekursus om adopterede børn og deres behov. Ønsker man at adoptere et barn født i udlandet, skal man derefter senest på dette tidspunkt registrere sig hos Danish International Adoption (DIA). Ønsker man at adoptere et barn født i Danmark skal man tilmelde sig hos Adoptionsnævnet. Man kan godt stå på venteliste til både national og international adoption på samme tid. Herefter mødes man i den tredje fase med en sagsbehandler fra familieretshuset, som har til opgave at finde ud af, om man har de nødvendige ressourcer til at kunne være en egnet forælder. Disse samtaler plejer at handle om alt fra forholdene i hjemmet, ens egen opvækst og helbredstilstand til, hvorfor man vil adoptere osv. De foretager som regel også et eller flere hjemmebesøg. Herefter gives den endelige godkendelse, hvorefter man kan optages på venteliste. Senere sendes udredningen også som grundlag til barnets eventuelle oprindelsesland for at præsentere den eller dem, der gerne vil adoptere.

2. Valg af land

Som kommende adoptivforælder må man ikke vælge barn, men derimod oprindelsesland og omtrentlig alder på barnet. Alle lande har deres egne adoptionslove og stiller forskellige krav til ansøgerne, så det er en god idé at læse på adoptionsorganisationens hjemmeside om, hvilke lande der findes, og hvilke krav de stiller. De forskellige landes love og regler påvirker ofte både omkostninger og ventetider, hvilket gør det svært at sige nøjagtigt, hvor lang tid det kan tage, eller hvor meget det kommer til at koste, når man vil adoptere et barn.

3. Adoptionsansøgning

Når Familieretshuset har givet sin godkendelse, og man har valgt land, kan man endelig sende adoptionsansøgningen ind. De enkelte lande har deres egne krav til, hvordan man skal ansøge, og hvilke dokumenter som kræves, men alt dette får man hjælp med af adoptionsorganisationen. Derefter er det forskelligt, hvor lang tid godkendelsesprocessen tager, afhængigt af hvilket land man adopterer fra. Det tager som regel 1-2 år, men det kan også gå hurtigere eller tage længere tid.

4. Besked om barnet

Efter noget, som mange beskriver som en evig venten får man til sidst at vide, hvilket barn man kan blive forælder til. Det kan variere, hvor meget information man får om barnet på det tidspunkt, men det almindelige er, at man altid får information om alder og køn samt fysisk og psykisk helbred. Der er som regel også mindst et billede med af barnet.

Inden man får barnet i forslag, har DIA godkendt at barnet passer til den godkendelsesramme man har, og man skal herefter selv i løbet af kort tid, beslutte om man vil modtage det pågældende barn. Ved nationale adoptioner er det Adoptionsnævnet, der har vurderet at barnet passer til den der har ansøgt. Både inden og efter at man har modtaget barnet, får man i den fjerde fase, obligatorisk rådgivning via Familieretshuset, af såkaldte PAS-konsulenter (Post -Adoption-Service).

Sørg også for at sætte jer ind i hvilke barselsregler der gælder for jer, fx om I kan få orlov før I modtager barnet.

5. Rejsen for at hente barnet

Når man har accepteret at modtage barnet, får man besked fra adoptionsorganisationen om, hvornår barnet kan hentes. Endnu en gang er der forskel fra land til land, og de kan stille forskellige krav til, hvor længe man skal opholde sig i landet for at få lov til at tage barnet med hjem, men det kan handle om alt fra uger til måneder. Organisationen plejer at have medarbejdere på plads i landene, som hjælper før og under besøget. Bestilling af rejse og indkvartering står man dog for selv. Før rejsen skal man selv kontakte en PAS-konsulent hos Ankestyrelsen, der vil hjælpe og rådgive om rejsen. Hvis man adopterer et barn fra Danmark, vil barnet typisk være i en midlertidig plejefamilie eller på et børnehjem, og man aftaler med det sted barnet opholder sig, hvordan overdragelsen skal foregå. Ofte varer det omkring fem dage, hvor man lærer barnet at kende, før man kan tage hjem.

6. Hjemme med barnet – alt det praktiske

Senest en uge efter, man er kommet hjem til Danmark, skal barnet tilmeldes folkeregistret, så det kan få et CPR-nummer. DIA hjælper med at ansøge familieretshuset om anerkendelse af adoptionen i DK, så barnet kan få dansk statsborgerskab. Man skal også kontakte sin læge, for at få helbredsundersøgelser, vaccinationer og alt andet, man får råd og hjælp med som forælder til et lille barn. Hvis du vil ansøge om adoptionstilskud, er det også nu, du kan gøre det hos Udbetaling Danmark. DIA vil støtte og hjælpe i den første tid, og desuden skal PAS- konsulenten kontaktes igen, for et opfølgende møde. Man skal også indsende dokumentation for at man har modtaget barnet til Udbetaling Danmark – det er jo dem, som derefter udbetaler barselspengene. Du skal selv bede myndighederne i det land du adopterer fra, om dokumentationen. Du kan få hjælp til dette af DIA.

At blive forældre gennem adoption

Det er en lang og ofte følelsesmæssigt krævende proces at adoptere et barn. Nogle gange kan man nå frem til beslutningen om at adoptere som følge af en IVF-behandling og den følelsesmæssige rutsjebanetur, den kan have været. Det kan være en god idé at forberede sig på, at det er omvæltende – for det er det ofte, når man får børn, uanset hvordan man får barnet.

Og når man så skal prøve at vænne sig til rollen som forælder – når barnet endelig er hos dig – er det en nøjagtig lige så stor udfordring, som hvis det havde været ens eget biologiske barn. Den første tid kan være hård, og afhængigt af barnets alder kan man støde på flere former for udfordringer, som kan komme til udtryk på forskellige måder. Barnet kan være både ængsteligt, vredt og bange, og det man især bør tænke på, er at give det masser af tryghed og kærlighed. Lad det tage tid, og husk også at passe godt på dig selv – det er en turbulent proces at blive forælder. Tænk på, at du kan få hjælp og støtte fra din læge, socialforvaltningen eller andre, der har adopteret og mange gange har stået i lignende situationer.