Tid til leg: barnets første legekammerater og venner

Det tager tid og øvelse at lære, hvad der kræves for at være en god ven. Som voksne ved vi, hvor fint det er at have venner, og hvor vigtigt venskab er for ens velvære. Derfor begynder vi ofte at se efter, og synes vi kan se, tegn på, venskab mellem børnene, mens de stadig er meget små. Nogle gange lægger vi for stor vægt på deres venskaber med andre børn, eller også bekymrer vi os over, at de ikke har nogen bedste ven. Det skyldes, at vi ofte, af ren velvilje, tror, at de kan klare det komplekse samspil med andre børn alt for tidligt.

Toårige og parallelleg

Når børn er omkring to år, plejer de ofte at blive mere interesserede i andre børn i deres omgivelser. Det er dog stadig utroligt svært at indgå i et mere avanceret samspil og undgå, at man bliver uenig om legetøj og andre ting, der er interessante. Det er almindeligt, at legen i denne alder i stor udstrækning handler om at tage ting fra hinanden, forsvare dem og græde, hvis den anden får fat i dem … Og det er helt, som det skal være, for det er en naturlig del af udviklingen og ikke et tegn på, at barnet er usædvanligt egoistisk! Mennesket er skabt til at være nysgerrigt og udforske sine omgivelser, og de sociale regler, vi har udviklet med hensyn til samarbejde og retfærdighed, er alt for svære og komplicerede til, at et lille barn kan forstå dem – små børn drives først og fremmest af deres egen lyst og vilje.

Måske begynder vi voksne at se efter tegn på venskab mellem børnene allerede i denne alder, men de små har stadig brug for yderligere udvikling, inden der kan opstå varige og nære venskabsrelationer. Frem for at deltage i en fælles leg og skiftes, så kan børn i toårsalderen synes, at det er nok at sidde ved siden af et andet barn og lege med sin egen leg. Med denne form for parallelleg kan barnet udforske venskaber i et tilpas tempo. Når det derefter med vaklende skridt gennemgår sin sociale udvikling, så kan man som forælder være der og hjælpe ved forsigtigt at vejlede sit barn i samspillet med andre og prøve at hjælpe det med ikke at gøre de andre børn kede af det. Men lad det tage den tid, det tager, og tænk på, at din lille ven endnu ikke er i stand til at styre sine impulser, men derimod i høj grad styres af, hvad det har lyst til lige nu og her. Der ligger ikke noget ondt i konflikter med andre børn.

Tre tips, som kan hjælpe børn, der leger sammen

Det tager tid at lære, hvordan man er en god ven, og det er noget, vi ofte lærer mere om under hele vores levetid. Men selvom det er svært og kræver meget, så er der nogle kneb til, hvordan man hjælper de små børn i starten.

• Udfordr ikke børnene for meget, og sørg i stedet for, at der findes to af det mest populære legetøj, eller læg et stykke legetøj væk, hvis du ved, at det ofte giver anledning til uoverensstemmelser. Det bliver nemmere at lege, hvis man ikke er nødt til at kæmpe med at enes om det, der er allermest lokkende og spændende.
  
  
• Prøv at undgå at rette og opdrage dit barn hele tiden, når det leger – grib kun ind, hvis det er nødvendigt med konflikthåndtering eller at aflede opmærksomheden fra en problematisk situation. Lad barnet lege frit, selvom det ikke hele tiden opfører sig lige præcis sådan, som du ville ønske. Et overvåget barn bliver ofte stresset og mere konfliktskabende, når det leger med andre. Derudover lærer børn sig meget om det sociale samspil ved at få mulighed for at afprøve forskellige situationer sammen med andre børn – mindre uoverensstemmelser i legen plejer børn sagtens at kunne løse på egen hånd.
  
  
• Tal med de andre forældre om, hvilke overvejelser I har omkring børnene og deres adfærd over for hinanden. Hvis man føler sig usikker i en situation, så kan det være en god idé at forhøre sig med andre og fx spørge ”synes du, at mit barn er for hårdhændet mod dit barn? Tror du, det er ubehageligt for ham/hende?”. Ved at kommunikere med hinanden om børnene, og hvordan man tænker som forælder, bliver det lettere for os at forstå hinanden og dermed også lettere at hjælpe vores børn med at lege sammen.

Hvornår begynder børn at lege sammen med venner?

Som treårige begynder børn som regel at kunne lege sammen. Selvom børn i den alder stadig er umodne, hvad de sociale relationer angår, så begynder de nu at give udtryk for entusiasme over for andre børn og får en betydeligt stærkere interesse for at lege med andre. De tager skridtet fra parallelleg til fælles leg, hvor de fantaserer sammen og skaber legen i fællesskab. Børnene øver sig i at skiftes til at gøre ting, og de kan tale venligt og imødekommende med hinanden med henblik på at være gode legekammerater – hvilket føles som en himmelvid forskel fra den tidligere adfærd, hvor de rev ting ud af hænderne på hinanden. Forskning viser, at fra treårsalderen er børn mere opmærksomme over for og taler mere med de andre børn i børnehaven, end de gør med de voksne. Så det er ikke ualmindeligt med et spirende venskab i børnehaven, men for mange kan det kan dog tage et stykke tid, inden de får rigtigt gode venner, og venskabsrelationerne ændres hurtigt i denne alder.

Før eller senere får de fleste børn venner, som de kommer godt ud af det med, men for en del tager det længere tid. Sådan er livet – vi er alle sammen forskellige. Nogle leder efter venner, de kan have det sjovt sammen med, nogle foretrækker at være meget alene, mens andre leder efter venner, som deler deres interesser. Interesserne kan ændre sig, og dermed gælder det samme vennerne. Hvis man har problemer med det sociale samspil, så kan leg være en udfordring under hele barndommen, og da har man behov for stor støtte og hjælp fra voksne, hvis det skal fungere godt.

Faktatjekket af Tova Winbladh, autoriseret psykolog