Barn 26 måneder

DIT BARN

Mit legetøj!

I denne alder begynder mange børn at blive mere bevidste om sig selv og om, at noget også kan være ”mit”. Det kan selvfølgelig skabe en del konflikter omkring bamser og legetøj, men det er også en vigtig del af udviklingen omkring toårsalderen. At begynde at dele med andre er ikke noget, der kommer af sig selv, men noget, som alle børn efterhånden skal lære. Det kan være ret frustrerende at se sit søde lille barn ændre sig og helt pludselig begynde at opføre sig på en måde, der føles meget egoistisk, når det er sammen med andre børn. Men husk, at det er sådan, langt de fleste børn er og gør i denne alder, og prøv så vidt muligt ikke at dømme dem. Men du kan hjælpe barnet ved at sætte ord på, hvad der sker i den pågældende situation: ”Du vil gerne have bilen, men lige nu leger Freja med den.” Som voksen kan du være et godt forbillede, hvis du i hverdagen viser, hvordan man venter på sin tur eller deler med andre. Ved at efterligne, hvordan du gør det, og selv øve sig i at gøre det i legen, lærer dit barn gradvist selv at gøre det.

FORÆLDER

Hvordan håndterer man alle konflikterne?

Du oplever sikkert en lind strøm af raserianfald derhjemme, nu hvor udviklingen af selvstændigheden er ved at tage fart, og der er et lille barn derhjemme, som virkelig ved, hvad det vil have – og frem for alt ikke vil have. Du er ikke alene, hvis du synes, det er både hårdt og frustrerende at håndtere alle raserianfaldene, men prøv at minde dig selv om, at de er en del af barnets udvikling og ikke et tegn på, at du gør noget forkert. Som forælder er det ikke din opgave at opdrage dit barns stærke vilje væk, men at møde den med tryghed og være der gennem alle de følelsesmæssige dramaer og raserianfald. Når stormen så har lagt sig, kan du sørge for at tilbyde nærhed, kram eller at læse en bog sammen. Det styrker jeres forhold og lærer barnet, at man godt kan blive vrede på hinanden, men at man altid kan blive venner igen bagefter. Hvis der bliver så mange konflikter, at de overtager hverdagen, så tal med jeres sundhedsplejerske om det, der føles svært, så I kan få råd og støtte fra vedkommende.