close

Enlig forsørger

Uanset hvorfor man er enlig forsørger, så kan det være rart at vide, at en tryg barndom ikke har noget som helst at gøre med, hvor mange forældre et barn har, men at en familie skabes af de personer, som indgår i den.

At blive og være forælder plejer at være både overvældende, berigende og utroligt hårdt på én gang – uanset om man er én eller flere forældre i familien. Men for en enlig forsørger er der jo mere at tage sig af, eftersom man er alene med barnet. Derfor kan det være en god idé at opbygge et netværk med andre voksne, som man kan tale med og få hjælp af i hverdagen.

Familiesammensætning og sociale normer

Det etablerede billede af en mor, en far og to eller tre børn stemmer jo ikke rigtigt overens med, hvordan mange lever i dag. Men selvom andre familieformer nu er mere accepterede og almindelige, så er der alligevel stadig mange, som stadig har en forestilling om, at i en familie er der to forældre – som bor sammen eller hver for sig. Men familien som begreb handler faktisk slet ikke om, hvilke personer der indgår i den, eller hvor mange den består af – en familie er ganske enkelt rygraden i ens liv og der, hvor man finder tryghed og omsorg. Ens familie består altså af de mennesker, der findes i den, og for barnet er familien både vigtig og værdifuld, uanset hvordan den ser ud.

Eftersom kernefamilienormen stadig er stærk i vores samfund, er det almindeligt, at andre går ud fra, at et barn har en mor og en far. Det kan ofte føles både trættende og sårende, når man er enlig forsørger – eller lever i en anden familiekonstellation. Mange kan godt lide at finde formuleringer for, hvordan familien ser ud, hvis det skulle komme på tale – formuleringer, som ikke har en negativ klang. ”I vores familie er vi to børn og en mor” kan fx være en god måde at informere nysgerrige om familieforholdene, uden at det behøver blive for privat eller afslørende. Man har jo ikke pligt til at redegøre for ens familieforhold eller forsvare nogen valg, bare fordi man lever et liv, der ikke ligger inden for normen.

Involver andre voksne i barnets liv

Bare fordi barnet klarer sig lige så godt med én forælder, betyder det jo ikke, at man som forælder altid er nødt til at klare alt selv. Tværtimod er det jo ikke kun en udfordring rent praktisk, at man ikke har en anden voksen som aflastning i hverdagen, det kan også være tungt ikke at have nogen at dele alle spørgsmål og tanker med. Hvordan skal barnets afføring se ud? Får det nok at spise? Og hvor meget skærmtid er egentlig rimeligt? Ja, spørgsmål er der nok af, selvom de ændrer karakter over tid. Følelsen af at være nødt til at give sig selv gode råd eller træffe alle beslutninger selv kan være temmelig udmattende rent mentalt. Derudover kan det være utroligt rart en gang imellem at høre, at man gør et fantastisk stykke arbejde – noget, som børn måske ikke altid er så gode til at få sagt. Så ud over at få hjælp med et par ekstra arme og favne fra familie og venner, så er det også en god idé at prøve at have en eller flere personer, som kender barnet, og som kan være din sparringspartner i hverdagen og give et klap på skulderen, hvis det føles tungt. At få et tæt forhold til andre voksne er også noget, som i langt de fleste tilfælde er positivt for børn, uanset om man har én eller flere forældre. Det er nemlig en utroligt god måde allerede på et tidligt tidspunkt at få et indblik i, at man lever forskelligt og gør tingene på forskellige måder i forskellige familier, hvilket faktisk kan berige ens opvækst.

Får børn med en enlig mor eller en enlig far en anden type opvækst?

Dette er noget, som mange tænker over, og svaret på det spørgsmål er vel først og fremmest, at ingens opvækst er helt den samme som en andens, uanset hvor mange forældre man har. På overfladen ser det måske ud som om, at mange familier lever den samme slags liv, men sådan ser virkeligheden jo sjældent ud – alle personer og relationer er jo forskellige. Men generelt set kan man sige, at børn, der vokser op med én voksen, ofte får en utroligt tæt relation til sin forælder. To forældre udgør ofte et team, som i fællesskab hjælper hinanden med børnene. Én forælder bygger oftere team sammen med sit eller sine børn, og hierarkiet i familien bliver lidt mere udvisket – man hjælper i højere grad hinanden og tager oftere et fælles ansvar.

En unik erfaring

At have børn som enlig forsørger er en udfordring, der overgår det meste. Men det skaber også ofte en følelse af styrke og kompetence, som ikke ret mange får mulighed for at opleve! Man kan nemt risikere, at man kommer til at fokusere på de negative aspekter, når man taler om enlige forsørgere, men husk, at det er en helt unik erfaring at opdrage et barn på egen hånd – en erfaring, som kun et hjem med en enlig forsørger kan få. Den erfaring kan blive et aktiv for både forælder og barn – noget helt specielt og fint at bære med sig gennem livet.

Faktatjekket af Tova Winbladh, autoriseret psykolog

Der er opstået en fejl, prøv igen senere.
Indlæser ...