Fisk og skaldyr indeholder masser af de næringsstoffer, som du og dit barn har brug for. De indeholder blandt andet vigtige fedtsyrer, som er af afgørende betydning for udviklingen af barnets hjerne. Men nogle fisk kan indeholde miljøgifte, så det gælder om at vælge med omhu.
Fisk er sundt og indeholder mange vigtige vitaminer og mineraler, fx D-vitamin, jod og selen – for ikke at tale om omega-3-fedtsyrer. Så benyt endelig lejligheden til at lave den der lækre fiskesuppe, tunfiskesalat eller ovnbagte laks!
Under graviditeten bør du spise mindst 350 g fisk om ugen, heraf omkring 200 gram fed fisk som sild, laks og makrel. Den kan være frisk eller frossen, eller hvorfor ikke bare vælge fisk på dåse, fiskeboller eller fiskepinde? Det er som sagt sundt for både barnet i maven og den, som er gravid. Men det er ikke al fisk, der er sund.
Hvilke fisk kan man så spise?
Hvorfor er der en liste med ”godkendte” fisk? Jo, desværre er der fiskearter, som har et højt indhold af miljøgifte, fx PCB, dioxiner og kviksølv, som kan forstyrre udviklingen af barnets nervesystem, og som man derfor ikke skal spise så ofte, hvis man er gravid. Fødevarestyrelsen har aktuel information og anbefalinger på sin hjemmeside. Her har vi samlet deres råd om fisk, man ikke bør være forsigtig med at spise:
Det er ikke alle, der vil spise fisk, og der findes andre måder at få omega-3-fedtsyrer på – enten som tilskud af fiskeolie, algeolie eller andre fødevarer. Hvis du spiser vego og vil vide mere om vegetarisk eller vegansk kost under graviditeten, kan du læse mere her. Hvis du er ude efter mere generelle råd om sund kost, når man er gravid, er de samlet under vores ti tips om sund kost under graviditeten her.
Faktatjekket af Nina Sepstrup, uddannet jordemoder