sca_pd5_mgl4107_desktop

Børn der slås

Pludselig flyver legetøjet gennem luften, eller dit barn bliver skubbet af et andet barn. Næsten alle børn kommer på et eller andet tidspunkt op at skændes eller slås med sine legekammerater. Det kan være hårdt at se sit barn slås, eller blive slået, men det kan være en hjælp at vide, at det ikke er usædvanligt. I stedet for at bekymre sig, kan man finde ud af, hvorfor barnet slår andre børn, hjælpe det og prøve på at forhindre, at det sker igen.

Den mest almindelige grund til, at børn slår andre børn, er, at de ikke har andre måder at løse et problem på, eller at de ikke kan udtrykke deres behov. Når børn vil noget eller bliver vrede, kan man nemt risikere, at der kommer et skub eller et slag – følelserne tager overhånd et øjeblik, og barnet kan ikke styre sine impulser endnu; det tager tid at finpudse impulskontrollen. Udefra kan det nogle gange se ud som om, at børn slås uprovokeret, men der er næsten altid en grund i form af en følelse eller en impuls, der har overtaget kontrollen. Som voksen har man en vigtig opgave med både at vejlede og hjælpe med problemløsningen, så barnet efterhånden finder andre måder at håndtere sin frustration og vrede på. Der skal være plads til følelserne, men den store udfordring for barnet er, hvordan det skal håndtere dem.

At have et barn, der slår andre børn

Ingen børn skal være nødt til at udsættes for gentagen vold fra et andet barn. Det er de voksnes ansvar at sørge for, at de findes i nærheden for at beskytte og komme med konstruktiv vejledning. På samme måde er det de voksnes ansvar at hjælpe det barn, som nemt begynder at slås, og sørge for, at det slipper for at havne i situationer, hvor vold bliver en udvej.

Det kan være utroligt hårdt at have et barn, som ofte slår andre børn. Man kan nemt føle sig mislykket og tro, at omgivelserne synes, at man er en dårlig forælder, eller også undrer man sig over, hvad der er galt med ens barn, eftersom det lader til at være så voldsomt. Prøv at ryste de tanker af dig – det kan være en trøst at vide, at voldsom adfærd blandt børn slet ikke handler om, at de er onde, eller at man har opdraget barnet dårligt. I stedet handler det om forskellige personligheder, og at vi alle har vores svagheder og styrker. I langt de fleste tilfælde holder børn op med at slå, når de bliver lidt ældre og finder andre måder at løse konflikter på. Vær tålmodig og husk, at din hjælp og vejledning slet ikke er meningsløs for barnet – selvom det måske kan føles sådan lige nu og her! Der kræves meget træning af hvem som helst, hvis man skal lære en ny færdighed, og når det handler om noget impulsstyret, så er barnet nødt til at træne mange gange, inden det lykkes.

Når børn slår andre børn i vuggestuen og børnehaven

Noget af det sværeste for en forælder kan være at høre, at ens barn driller eller slås med andre børn i vuggestuen eller børnehaven. Det er utroligt stressende og gør os ofte bekymrede for fremtiden. Men det er vigtigt at huske, at du som forælder ikke kan løse situationen i vuggestuen eller børnehaven – du er der jo ikke. Hvis der opstår konflikter og vold i vuggestuen eller børnehaven, så er det noget i det miljø, der skal ændres, hvis man skal løse problemet. Måske har barnet brug for mere støtte fra en voksen? Eller også har det brug for mere vejledning i det sociale samspil? Bliver der måske stillet for høje krav til barnet, eller føler det sig ikke respekteret?

Der plejer at være mange årsager til, at et barn slås i vuggestuen eller børnehaven, og det plejer derfor at være en god idé at have en tæt dialog med pædagogerne, hvor I i fællesskab udforsker, hvilken støtte dit barn har brug for, hvis det skal holde op med at slås. Nogle gange kan en specialpædagog være til utroligt stor hjælp i sådan en situation – de er eksperter i at se børns behov for hjælp i vuggestuen eller børnehaven, og de kan støtte resten af personalegruppen med, hvordan de skal håndtere situationen.

Når børn slår sine forældre

Et lille barn, som slår sine forældre, gør det ofte, fordi det ikke kan udtrykke, hvad det har brug for eller vil, eller fordi det har stærke følelser, som koger over. Det er sjældent, at det sker helt uden årsag, så man kan med fordel overveje, hvad det kan have været i situationen, som fik barnet til at slå. Befandt I jer måske i en stresset situation, eller var barnet sultent? Måske var barnet bare i dårligt humør eller blev vredt, da det ikke fik sin vilje? Måske oplevede barnet, at det blev uretfærdigt behandlet eller blev overvældet af følelser og havde brug for mere hjælp til at håndtere dem? Måske var kravene for store, og barnet følte sig utilstrækkeligt?

Der kan være utroligt mange grunde til, at et lille barns humør nogle gange kan koge over, og der er overhovedet ikke noget mærkeligt i, at det nogle gange kan komme til udtryk gennem slag og spark. Prøv at lade være med at tage det personligt, og læg i stedet fokus på at hjælpe den lille med at falde til ro, så I kan løse problemet i situationen.

Hvordan hjælper man et barn, som ofte slår?

Børn har som sagt brug for at få vejledning fra vi voksne til, hvordan man kan løse problemer, når følelserne koger over. Nogle er mere eksplosive i deres humør end andre og har derved lettere ved at begynde at slås. Nogle gange kan børn køre fast i en adfærd, hvor de slås, bider eller sparker ved den mindste modstand eller frustration – som om det er blevet en dårlig vane at slås, når man møder modstand. For at bryde sådan en vane er man ofte nødt til at lade være med at lægge så meget fokus på det, der er forkert, altså den negative adfærd, og i stedet hjælpe barnet med at få en mere konstruktiv adfærd, når det bliver vredt eller ked af det. Det er ikke nemt, og i starten kan det føles mærkeligt ikke at skælde barnet ud, når det opfører sig dårligt. Men da skal man huske på, at et lille barn, som slås, ikke gør det af ondskab, men på grund af en impuls, som opstår, og som er umulig at modstå lige i det øjeblik. Skældud og irettesættelser plejer ikke at have nogen effekt overhovedet og medfører bare flere konflikter, og at barnet får dårlig samvittighed og skammer sig – hvilket ikke ligefrem booster barnets selvfølelse. Det bedste, du som forælder kan gøre, for at barnet skal lave om på sin adfærd, er i stedet at lægge fokus på det positive, som barnet gør, og at løse konflikter på konstruktive måder. Og så skal man naturligvis findes i nærheden for at hjælpe med støtte og vejledning, inden slagene kommer.

Derudover er det selvfølgelig også vigtigt, at man tydeligt giver udtryk for, at det er forkert at bruge vold, samt at man beskytter og trøster det andet barn, som har taget imod slagene. Men prøv at gøre det uden at begynde at skælde den lille voldsudøver ud – en kort og tydelig irettesættelse er nok for at minde om, at adfærden er uacceptabel. Derefter plejer det at være en god idé at lægge fokus på det konstruktive, som barnet gør, eller at hjælpe med problemløsning.

Tips til at hjælpe børn med at lege og være gode venner

Der er altså ikke noget mærkeligt i, at en toårig slås, og det samme gælder en treårig eller fireårig – men de har som sagt brug for hjælp fra vi voksne med at øve sig i samspillet med andre børn. Jo yngre de er, desto mere vejledning har de som regel brug for. Her er fire konkrete råd.

  • Et lille barn under tre år kan som regel ikke forstå regler og er heller ikke altid så god til at samarbejde med andre børn. De har ofte brug for støtte, når de leger med andre, ved at du som voksen er lige i nærheden og kan hjælpe med at sætte ord på og tydeliggøre det, der sker. Ved at sige ”Åh, nu blev din ven vist ked af det, fordi du tog legetøjet. Det var ikke så godt. Vi er nok nødt til at give det tilbage og spørge, om du må låne det bagefter ... – så kan du hjælpe mig.” Børn lærer nemlig meget af, at vi voksne hjælper med at sætte ord på det, der sker inden i os. Jo flere muligheder de får for at øve, desto nemmere bliver det for dem at forstå andre og lære, hvordan man leger sammen.
  • Det er godt og vigtigt at lege med andre børn. Børn har brug legekammerater for at lære, hvordan man leger sammen med andre. Vær ikke alt for bange for, at dit barn skal komme til at gøre noget dårligt – bliv i stedet i nærheden og grib kun ind, når det er nødvendigt. Det er ikke sjovt for børn at blive kontrolleret af forældre i deres leg, men samtidig er det nødvendigt, at vi befinder os i nærheden, så vi kan hjælpe – prøv at finde en balance i det.
  • Hold øje, og hjælp børnene med at løse en konflikt, inden der opstår håndgemæng. Det er ikke kun de små, men også de ældre børn, der nogle gange kan have problemer med at finde de rigtige ord, og så erstatter de dem med et slag. En god måde at hjælpe på er at præsentere begge børns synsvinkel og fx sige ”ja, nu synes du, at det blev uretfærdigt, og din ven synes, at det var for hårdt at vente så længe på sin tur. Hvordan synes I, at vi kan løse det?”
  • Ros barnet, når det leger på en god måde, deler eller samarbejder, og sæt ord på det, der er godt. Det, vi forældre fremhæver og lægger vægt på, er det, som barnet kommer til at vælge at gøre mere af.

Faktatjekket af Tova Winbladh, autoriseret psykolog

Del artiklen