190917_libero_UG5_326_CMYK_Desktop

Måned 30

DIT BARN

Morskab er nøgleordet

Børn elsker alt, hvad der er morsomt. De gør kun ting, de kan lide og kan ikke få nok. Spark til en bold, læg et puslespil, tegn eller øv jer i at skrive. I denne alder er der allerede en individuel ting, barnet gerne vil bruge sin energi på. Det er først, når barnet kommer i skole, at det forventes også at gøre ting, det er mindre interesseret i.

FORÆLDER

Bange for mørket

Som så mange forældre har opdaget, så er der kun én kur mod barnets angst for mørke: sympati og lys. En nattelampe kan jage selv de mest genstridige monstre på flugt. Hjælp barnet med at gennemsøge alle krogene i værelset, inden det lægges i seng. Hvis du selv er bange for mørke, så har du nu chancen for at vinde en Oscar for bedste foregivelse af ikke at være bange. Leg med en lommelygte. Gå ud af det mørke rum, og lys ind med en lommelygte. Sluk lyset indendørs, og tænd lommelygten. Det hjælper barnet med at vænne sig til mørket og opdage, at det ikke er farligt – bare anderledes.