“Poo” og bleskift

Bajsetikett & blöjbyten

“Poo” og bleskift

For kommende forælder er bleskift et vigtigt emne. Mange har aldrig prøvet det før. Nogle ruster sig til et stinkende kaos, mens andre ingen anelse har om hvad de kan forvente sig. Når man så er blevet forælder, forstår man at der ikke er noget mysterium forbundet med det. Snarere tværtimod. Bleskiftene bliver en naturlig del af hverdagen og kan i mange tilfælde blive en hyggestund sammen med barnet. Men der er nogle tips som gør det hele lidt nemmere, både for dig og din baby.

Lugt og tjek

Visse prutbleer kan man kende på lugten på miles afstand. Andre lugter slet ikke. Da både tis og afføring kan irritere den sarte babyhud, skal man ikke lade sin baby gå for længe med en ble der trænger til at blive skiftet. Hvis du har mistanke om at den lille har fyldt bleen, kan du snuse efter inden du kigger efter. Og når du tjekker skal du benytte et forsigtigt pincetgreb længst oppe i bleen så du slipper for at dyppe fingerspidserne i indholdet.

Forberedelser inden bleskiftet

Sørg for at have et godt sted derhjemme hvor I kan trække jer tilbage og skifte ble, og hvor alt findes inden for rækkevidde. Hvis du har en livlig lille krabat som har svært ved at ligge stille, er det en god idé at forberede sig lidt inden bleskiftet. Vær klar med vaskeklude, bleer og hvad du ellers kan tænkes at få brug for som for eksempel vådservietter, babyolie, håndklæde og et stykke legetøj, inden du lægger babyen på puslebordet.

Bajsettiket och blojbyte 01

Produkter

Din babys hud er kun halvt så tyk som din og betydelig meget mere sart. Og numsen er specielt udsat fordi den kommer i kontakt med tis og prut som kan irritere huden. Derfor er det vigtigt at du tager hånd om den på den rigtige måde – specielt i vores nordiske klima som let udtørrer sart hud.

Alle vore hudprodukter er specielt fremstillet til sart babyhud. De indeholder plejende nordisk rapsolie, er helt uparfumerede, godkendt af Svanen og anbefales af Asthma Allergy Nordic. Super, ikke?

Pige eller dreng?

Når du skifter ble på en pige, skal du vaske forfra og bagud så der ikke kommer bakterier i urinrøret. Hvis der er kommet afføring inden for skamlæberne, kan du vaske rent med en tynd og blød vaskeklud som du har fugtet med vand og babyolie, eller du kan bruge en vådserviet med babyolie.

På en dreng er det lidt nemmere, men husk ikke at trække forhuden tilbage, og sørg for at der ikke kommer afføring ind i urinrøret.

Bajsettiket och blojbyte 02
Husk at du aldrig må lade din baby ligge uden opsyn på et puslebord! Hvis du skal vende dig væk eller bøje dig ned, skal du altid holde en hånd på barnets mave.

Prut i fred

Når det handler om at lave prut, har mange babyer det præcis som vi voksne. De vil forrette deres ærinder i fred og ro. Derfor ser de tit væk, eller kravler væk og gemmer sig når de skal lave stort. Lad din baby gøre det. Stress ikke babyen ved at følge efter eller prøve at få barnets opmærksomhed. Som nybagt forælder ved du sikkert hvor vigtigt det er at have lidt alenetid, specielt når det er tid for et toiletbesøg.