Babys første mad – kom i gang med skemad

Smagsprøver giver barnet mulighed for at stifte bekendtskab med nye smage, men vidste du, at en tidlig introduktion af visse fødevarer også kan mindske risikoen for visse allergier? Fra tidligst fire måneder kan du lade barnet få små smagsprøver med skemad, men hvis barnet tydeligt viser, at det ikke er interesseret, er det en god ide at vente – gerne til de er så tæt på 6 måneder som muligt.

Hvor ofte kan jeg give skemad til et barn på 4 måneder?

Du kan give smagsprøver med skemad flere gange om dagen, hvis dit barn er interesseret i at prøve. Men tænk på, at introduktionen til skemad handler om lige netop at lære at prøve forskellige smage og konsistenser – det er ikke noget, der skal udkonkurrere amning eller flaske, eftersom barnets næring hele det første halvår (med D-vitamin som den eneste undtagelse) bør komme fra lige netop brystmælk eller modermælkserstatning. Små portioner med skemad til babyer, der ikke er ældre, er altså supersmå – forestil dig ¼ teske ad gangen, og det kan da gentages et par gange om dagen. Derefter kan størrelsen på smagsprøverne langsomt blive større, efterhånden som barnet bliver ældre.

Hvilken mad kan man give som smagsprøver med skemad?

Der er ingen særlig rækkefølge for, hvilken mad der skal introduceres først, og du er heller ikke nødt til at introducere én fødevare ad gangen. Hvis du ikke vil, er der heller ikke nogen grund til at tilberede særlige retter som smagsprøver – det nemmeste er at tage lidt af din egen mad, som du har på tallerkenen. Men det er ikke hele kødstykker, vi snakker om. Her taler vi om puré eller kogt og most mad, som har en blød konsistens, det er fx helt fint med lidt grød, kartoffelmos eller suppe fra din tallerken. Tag lidt mad på din finger eller på en teske, og lad din baby smage.

Det er en god idé at sørge for, at børn forholdsvis tidligt får lov til at smage på og præsenteres for fødevarer, det er almindeligt at udvikle allergier overfor, eftersom det kan mindske risikoen for, at barnet bliver allergisk. Derfor er det godt, hvis barnet har været i kontakt med æg og jordnød (i glat og smørbar form), inden det er 6 måneder gammelt eller i forbindelse med opstart på mad. Vi har samlet flere gode råd om børnemad, og fødevarer, man bør såvel prøve som undgå, hvis du har lyst til at læse mere.

Vil du have lidt flere tips til, hvad smagsprøverne med skemad kan bestå af? Her får du nogle klassiske eksempler:

• Most frugt uden skræl, kerner eller frø – men hård frugt skal koges, så den bliver blød. Æble, pære, mango og banan er eksempler på egnede frugter.
• Kogte og mosede grøntsager som fx kartofler, gulerod, blomkål, pastinak og broccoli.
• Leverpostej eller bønnepostej

Hvad gør jeg, hvis mit barn ikke er interesseret i smagsprøverne?

Når man i mange måneder kun har drukket mælk, er det ikke mærkeligt, hvis det tager lidt tid at vænne sig til at smage på og kunne lide nye smage. En del børn elsker de nye smage med det samme, mens andre er mere skeptiske, og så er man nødt til at have lidt større tålmodighed.

Det er dumt at tvinge et barn, som ikke vil smage – så er det bedre at vente lidt og prøve igen lidt senere, så barnet får en god oplevelse med maden. Et godt råd er at prøve, når barnet er i godt humør og virker tilfreds med tilværelsen – ikke for træt, ikke for sultent og ikke for mæt – så plejer det at være nemmere. Hvis det slet ikke fungerer, kan du altid kontakte sundhedsplejersken eller din læge for at få gode råd og tips.

Hvornår begynder små børn at spise almindelig mad?

Brystmælk eller modermælkserstatning kan være en stor kilde til næring længe, men fra og med at barnet er seks måneder gammelt, er man nødt til at begynde at tænke på også at supplere med næring og energi fra andre ting. Det handler først og fremmest om gradvist at øge smagsprøverne med skemad, hvorefter man gør dem til rigtige portioner.

Her er det vigtigt at huske på at overgangsperioden fra mælk til rigtig mad i stor grad handler om at prøve en masse forskellige smage, teksturer og at træne sin mundmotorik og derfor ikke kun må handle om mængden af mad der indtages, men også om oplevelsen af at sidde med til bords.

Allergisk reaktion efter mad

Hvis dit barn lader til at have fået en allergisk reaktion på en fødevare, skal du kontakte din læge for at få udredt, hvad barnet eventuelt ikke kan tåle. Hvis det er akut – altså at barnet får kraftig kløe/hævelser, problemer med vejrtrækningen eller ikke er lige så nem at få kontakt med som normalt, skal du altid ringe 112.

Faktatjekket af Vibeke Dueholm Gintberg, Læge