Er det nødvendigt med tilskud af mineraler og vitaminer til børn?

Næringsstoffer er egentlig et overordnet begreb for kulhydrater, fedt, proteiner, vitaminer og mineraler, og det er ikke ualmindeligt, at man som forælder er i tvivl om, hvorvidt ens barn virkelig får alt, det har brug for – ikke mindst i de perioder, hvor det eneste, barnet lader til at ville åbne munden for, er pastaskruer. Men det er heldigvis usædvanligt med fejlernæring hos børn i den vestlige verden, og så længe du giver barnet en varieret kost, behøver du faktisk ikke at tænke så meget over, hvilken mad der indeholder hvad. Da får barnet ofte det, der er nødvendigt via maden – med én undtagelse, nemlig D-vitamin. Vil eller er du nødt til at udelukke fødevarer, som fx fisk eller mælkeprodukter, fra barnets kost, er der yderligere et par næringsstoffer, som du bør holde lidt ekstra øje med.
Her får du et enkelt kursus i ernæringslære for børn. Vi gennemgår, hvilke vitaminer og mineraler børn har brug for, hvilken type mad der indeholder hvilke næringsstoffer, og hvordan man kan tænke med hensyn til multivitaminer og kosttilskud til børn.

K-vitamin til nyfødte

K-vitamin er nødvendigt for, at blodet skal kunne størkne. I Danmark anbefaler sundhedsstyrelsen at alle nyfødte får en sprøjte med K-vitamin lige efter fødslen for at forebygge blødninger hos barnet, og derefter er der ikke behov for yderligere K-vitamin.

D-vitamin til børn fra de er to uger gamle

D-vitamin er vigtigt for opbygning af knogler og tænder hos børn, men det er også et vitamin, som fortsætter med at være vigtigt hele livet igennem for at undgå knogleskørhed. Vi voksne får det på to måder: ved at opholde os i solen, hvor D-vitamin dannes i huden i sommerhalvåret og ved at spise mad, der indeholder D-vitamin. Den primære fødevarekilde til D-vitamin er fed fisk, men æg og kød indeholder også en del. I Danmark får vi generelt for lidt D-vitamin gennem kosten og D-vitamin-niveauet faldet oftest om vinteren, hvorfor sundhedsstyrelsen anbefaler at alle voksne og børn fra 4 års alderen tager et kosttilskud på 5-10 mikrogram D-vitamin fra oktober til april.

Små børn får heller ikke den mængde D-vitamin, de har brug for. Dels har vi lidt begrænset antal soltimer heroppe i Norden, og børnenes hud er følsom over for solen, dels spiser de ikke en tilstrækkelig mængde mad til, at behovet for vitaminer dækkes. Derfor anbefales det at man giver D-dråber fra barnet er to uger gammelt og op til 4 år – uanset om barnet ammes eller får modermælkserstatning. Dog skal spædbørn, som indtager 800 ml eller mere af modermælkserstatning med 1,3 mikrogram D-vitamin pr. 100 ml eller mere ikke have D-vitamin tilskud, før de ophører med indtag af modermælkserstatning og går over til almindelig mad.

En del børn er nødt til at fortsætte med D-dråberne hele året rundt også efter det 4. leveår fx dem der bruger tøj, som dækker ansigt, arme og ben i sommerhalvåret eller dem som ikke kommer udendørs til daglig eller undgår sollyset. Fødevarestyrelsen har en god liste over dem, der kan være nødt til at få D-dråber længere, men som altid kan sundhedsplejersken eller lægen rådgive jer om, hvad der gælder for jer.

Ekstra jerntilskud til for tidligt fødte eller børn med lav fødselsvægt

Børn fødes med store jerndepoter, der dækker behovet i de første 6 måneder af barnets liv. Derefter er det afhængigt af at indtage tilstrækkelige mængder jern via kosten ved f.eks. at sørge for at der er kød og fisk til de fleste måltider.

Børn der er født for tidligt, har behov for jerntilskud, da de har et mindre depot af jern ved fødslen ligesom børn født til tiden, men med en fødselsvægt under 2500 gram har behov for jerntilskud frem til 6 måneders alderen. Tilskuddet af jern er på 8 mg dagligt og startes 6 uger efter fødslen.

Børn som får mere end halvdelen af deres ernæring som modermælkserstatning, skal have den halve dosis jern – det vil sige at de skal have 4 mg jern hver dag eller 8 mg jern hver anden dag.

Kosttilskud eller multivitaminer til børn, der ikke får en varieret kost, eller som spiser meget lidt?

Bortset fra D-vitamin er man sjældent nødt til at give børn kosttilskud. Børn skal f.eks. som udgangspunkt ikke tilbydes multivitaminpiller, fiskeolie eller andre kosttilskud end D-vitamin og i visse tilfælde jern og calcium, da de generelt får dækket deres behov for de forskellige næringsstoffer gennem kosten – også selvom barnet er småtspisende. Kosttilskud kan aldrig erstatte sund og varieret kost, da varieret kost giver mange flere vigtige stoffer end blot vitaminer og mineraler, som fås i f.eks. en multivitaminpille.

Altså handler det oftest om at prøve at give en så varieret kost, man kan (at give en bred vifte af fødevarer er også generelt godt for tarmflora og immunforsvar ). Hvis du har et barn, der er meget selektiv med maden, skal du ikke give op. Det er mere almindeligt, end du tror, og det taget tid at lære sig at kunne lide nye smage. Men indtil da kan du også prøve at finde kreative måder at få protein, kulhydrater, frugt og grønt ind i barnets kost på en måde, som dit barn faktisk accepterer. Måske er kiwi ikke et hit, men klementiner og bær spises med glæde. Måske nægter dit barn at så meget som røre ved bælgfrugter, men spiser gerne pandekager med kogte og blendede røde linser i dejen. Avocado fungerer måske fint, hvis det serveres som en smoothie. Måske kan dit barn godt lide at spise kogte gulerodsstave som mellemmåltid, men kan ikke lide revne gulerødder på tallerkenen. Da kan det være en midlertidig løsning at sørge for altid at have noget du ved barnet kan lide, altså en slags tryghedsmad, på tallerkenen – i kombination med, at du stiller nogle nye smage frem, som barnet kan prøve hvis det har overskud til og mod på det. For lige pludselig er man heldig, og barnet prøver at smage noget nyt! Vi har samlet lidt flere tips til, hvad man kan gøre, hvis barnet nægter at spise – hvis det er noget, man har problemer med.

Hvilken mad indeholder hvilke næringsstoffer?

Jo flere fødevarer, du udelukker, fx pga. allergi eller at barnet skal spise vegetarisk kost, desto vigtigere er det at vide og have styr på, hvad der skal erstattes – og hvordan. Vi taler altså yderst sjældent om kosttilskud i form af kapsler, pulver, bars og tabletter, men derimod i højere grad om, at man erstatter de fødevarer, der ikke indgår i barnets kost, med noget andet. Nedenfor har vi samlet en liste med seks vigtige næringsstoffer, som man bør holde lidt ekstra øje med, hvis man vil – eller er nødt til – at udelukke fødevarer fra barnets kost.

Sundhedsstyrelsen anbefaler at der ikke gives udelukkende vegansk ernæring til spædbørn og småbørn under 2 år, da det kan være meget svært at opfylde barnets ernæringsbehov i de første leveår på vegansk kost. Desuden skal børn der ernæres vegansk eller vegetarisk med ingen eller sparsom brug af mælkeprodukter og æg, ammes eller have modermælkserstatning i mindst to år.

1. Vitamin B12 til børn, som ikke spiser animalsk kost

Vitamin B12 findes primært i kød, lever, fisk, skaldyr, æg, mælk og ost. Hvis dit barn spiser flere af disse fødevarer, behøver du altså ikke at tænke mere over det. Men hvis du har et barn, som spiser meget få animalske fødevarer, eller måske helt vegansk, er du nødt til at give det ekstra vitamin B12. Det er nemlig nødvendigt for, at kroppen skal danne blodlegemer og er nødvendigt for nervesystemets funktion. Mangel på B12 kan medføre skader, man ikke kan rette op på igen senere. Hvis du har et barn, som ikke spiser animalske fødevarer, er du altså nødt til at supplere med tilskud af B-12-vitamin, som gives i form af en fint knust børnevitamintablet indeholdende 1 mikrogram B12-vitamin dagligt. Den knuste B-12-vitamintablet bør gives fra barnet starter på skemad og senest ved 6-måneders alderen. Hvis brystmælk udgør en stor del af barnets energi, kan det også få sit behov for B12 dækket på den måde, men hvis brystmælken skal indeholde B12, så forudsætter det naturligvis, at moren, som ammer, indtager vitamin B12. Hvis moren er veganer eller meget restriktiv vegetar, skal der derfor søges rådgivning ved egen læge om behovet for kosttilskud under graviditet og amning, for at undgå B12-vitaminmangel hos barnet.

2. Zink er nødvendig for udvikling og vækst

Den mest almindelige kilde til zink er kød og findes som oftest i mindre mængde i vegetarisk og vegansk kost, hvorfor det kræver stort indtag for at opretholde korrekt niveau af zink. Hvis du har et barn, som ikke spiser kød eller drikker mælk, er det nødt til at få zink på en anden måde, eftersom en mangel på det kan forstyrre barnets udvikling og vækst. Man bør her snakke med sin egen læge, som kan henvise til en diætist med specifik viden om vegetar- og veganerkost til små børn.

3. Børns skelet og tænder har brug for calcium

Calcium er, sammen med D-vitamin, nødvendigt for nydannelsen af knogler og tænder. Men væksten kan også hæmmes, hvis man har langvarig mangel på calcium. Calcium findes primært i mejeriprodukter og nødder, men der findes også en del i grønne bladgrøntsager (som jo dog ikke skal gives i store mængder til børn under et år). Noget, det er godt at vide med hensyn til calcium, er at ost faktisk indeholder temmelig lidt til forskel fra mælk, som har en meget større koncentration af dette mineral. De børn, der spiser vegansk og altså slet ikke har et indtag af mælk og mælkeprodukter, skal altså have et tilskud af calcium fra 1-årsalderen – hvilken mængde barnet skal have afhænger af alderen og skal derfor besluttes i samråd med egen læge. I første leveår dækkes behovet for calcium af modermælk eller modermælkserstatning (højt hydrolyseret, hvis manglende indtag af mælk skyldes mælkeallergi).

4. Jod er vigtigt for hormonbalancen

Jod findes primært i fisk, mælk og æg. Hvis nu dit barn spiser helt plantebaseret, er den smule salt, du tilsætter maden, nødt til at være beriget med jod. For jodmangel kan påvirke skjoldbruskkirtlens funktion og medføre forstyrrelser i hormonbalancen. Dog skal man være opmærksom på at helt små børn ikke skal have for meget salt.

5. Vigtigt med omega-3 till børn

Omega-3-fedtsyrerne er vigtige for barnets fysiske, motoriske og kognitive udvikling. Kroppen kan ikke selv producere flerumættede fedtsyrer – det er i stedet noget, vi er nødt til at sørge for at få via kosten. Fed fisk som laks, makrel og sild indeholder meget omega-3, og derfor er det godt, hvis børn, som spiser meget plantebaseret, alligevel får fed fisk som et supplement. Vil, eller kan, man ikke give sit barn fisk, så findes det energirige omega-3-fedt også i rapsolie, valnødder og hørfrøolie.

6. Selen

Selen findes i mange fødevarer, men mængden af mineralet varierer. Animalske fødevarer som fisk, indmad, mælk, æg og ost indeholder meget selen. Hvis man ikke vil spise det, er man nødt til at erstatte det med andre fødevarer, der også er rige på selen, fx nødder eller frø. Selenmangel er meget usædvanligt, men det kan have alvorlige konsekvenser som fx forandringer i hjertemusklen.

Faktatjekket af Vibeke Dueholm Gintberg, Læge