Fødestillinger

Fødslen er en oplevelse med flere forskellige faser, hvor veerne har forskellig karakter. Veerne kan være utroligt smertefulde, og det kan være nødvendigt at prøve sig frem for at finde den mest behagelige stilling. Især oprejste stillinger er gode, eftersom tyngdekraften hjælper barnet med at lirke sig nedad gennem den trange og lidt buede fødselskanal. I dette stadie er det ofte til stor hjælp, at du ikke sidder stille, men derimod skifter stilling med jævne mellemrum.

Hvilken er den mest almindelige fødestilling?

Der er ikke en stilling, der er bedre end en anden, eftersom vi alle sammen er forskellige. Men generelt set så er oprejste stillinger noget, der gør det nemmere for barnet at komme ud, og det er som sagt en god ide at veksle mellem nogle forskellige stillinger. Det gælder også under alle udvidelsesveerne, hvor det kan være vigtigt både at have gode ve og hvilestillinger. Her er jordemoderen til stor hjælp – vedkommende har styr på alle de forskellige stillinger, opmuntrer dig til at skifte ofte og ved, hvordan de påvirker barnets rejse mod verden. Spørg og bed om hjælp!

De stillinger, man oftest veksler imellem, er at:

• Gå, stå eller læne sig mod en person, væg eller stol.
• Stå og gå opret med en gåstol.
• Sidde på en bold og gynge med bækkenet.
• Sidde på en fødeskammel.
• Stå på alle fire, sidde op eller ligge på siden eller læne sig forover mod en sækkestol, et sengegærde eller en stol.
• Holde hænderne på hofterne, bøje sig let fremover og gynge frem og tilbage under veerne.
• Bade eller tage et brusebad under vearbejdet. På mange fødeafdelinger er der mulighed for at få et bad med en behagelig temperatur. Varmen får dig til at slappe af, imens fødslen skrider frem. Mængden af stresshormoner falder – hvilket også fungerer godt som smertelindring under veerne.

Lad tyngdekraften hjælpe dig!

Der findes en række beviste fordele ved, at du forsøger at holde dig i bevægelse under en stor del af vearbejdet:

• Livmoderens arbejde bliver mere effektivt.
• Det frigør endorfiner, kroppens eget morfin, så smerten bliver nemmere at håndtere.
• Det bliver nemmere at trække vejret, hvilket øger ilttilførslen til både dig og barnet i maven.
• Risikoen for blodtryksfald og kvalme mindskes.
• Du får en større følelse af at have kontrol over, hvad der sker.

Et godt tip er at tænke, at du skal være tung, blød og mobil – omtrent som en kludedukke – i den aktive fase. Hvis du er i bevægelse gør du det nemlig nemmere for barnet, der skruer sig ned i bækkenet. 

Fødestilling, når du skal presse

Hvis fødslen forløber ukompliceret kan man vælge de fødestillinger der føles mest komfortable: stående, halvt siddende, på hug eller på en anden måde. Lad jordemoderen guide dig, og prøv dig frem for at se, hvad der føles rart. Forskellige stillinger giver forskellige forudsætninger – at føde på knæ, på alle fire, på siden, på en fødeskammel eller i vand er fx stillinger, der gør det muligt at bevæge bækkenet, og det kan resultere i en mere kontrolleret uddrivningsfase.

Det er ofte godt , at jordemoderen kan se ordentligt i lige netop slutfasen, når barnets hoved kommer til syne, for at vurdere, om fødslen går for hurtigt – man er ikke nødt til at skynde sig at presse hele barnet ud på en enkelt ve. I stedet kan man føde hovedet først, og derefter med næste ve eller mellem veerne, føde resten af kroppen. Man har set, at risikoen for bristninger i underlivet kan mindskes ved hjælp af fødestillinger, der giver jordemoderen et godt overblik, kontrol, og mulighed for at guide dig og holde en hånd på mellemkødet og på barnets hoved. På den måde bliver fødslen ofte roligere og mere kontrolleret.

Hvis man er nødt til at bruge en sugekop i slutningen, sørger jordemoderen for, at du befinder dig i gynækologisk leje, så jordemoder og læge kan hjælpe barnet ud på den bedst mulige måde og undgå store bristninger.

Og lad som sagt jordemoderen komme med forslag og vejlede dig, hvis stillingen ikke føles helt naturlig og god.

Faktatjekket af Nina Sepstrup, uddannet jordemoder.