close

Vitaminer, mineraler og folinsyre

D-vitamin, folinsyre, jern og calcium – listen med de vitaminer og mineraler, som kroppen har brug for, kan gøres lang, især når den skal skabe et lille barn. Man kommer langt med en varieret kost, men det kan alligevel være svært at få den rigtige mængde af nogle stoffer. Her ser vi nærmere på, hvad der er vigtigt at vide.

Uanset om man er gravid eller ej, så er det sådan, at de fleste næringsstoffer er nemmest for kroppen at optage, hvis de kommer i form af mad. Hvis man er gravid, så er der mad, det er ekstra godt at spise – mad, som indeholder lige netop de næringsstoffer, man har lidt ekstra brug for under en graviditet. Men selvom man spiser en sund og varieret kost, så kan det være nødvendigt med visse kosttilskud eller multivitaminer som et supplement, når man er gravid. Eller som det er tilfældet med folinsyre – allerede inden, man er gravid.

Folinsyre

Ifølge Sundhedsstyrelsen skal man helst tage 400 mikrogram folinsyre – eller vitamin B9, som den også kaldes – mindst tre måneder inden man bliver gravid. Når man derefter bliver gravid, så anbefales det, at man tager 400 mikrogram om dagen til og med uge 12 – altså hele det første trimester. Det mindsker nemlig risikoen for rygmarvsbrok hos fostret. Derefter fortsætter folinsyren med at være vigtig under resten af graviditeten, eftersom den bidrager til fostrets udvikling og bloddannelsen hos den, der bærer barnet. Selvom folinsyre er et vitamin, som findes i mange forskellige fødevarer, så kan det være svært at opnå gode niveauer udelukkende gennem kosten – især før og under de første 12 uger – derfor anbefales det, at man tager kosttilskud.

Folinsyre findes i:

  • grøntsager som spinat, broccoli, hvidkål
  • bønner, kikærter, linser
  • frugt og bær
  • fuldkornsprodukter
  • tabletter med folinsyre

Calcium

Mineralet calcium er nødvendigt for at opbygge barnets skelet og tænder. Derfor bør den gravide sørge for at indtage rigelige mængder calcium, ca. 500 mg dagligt. Mælkeprodukter er rige på calcium, og den anbefalede mængde for den, der er gravid, svarer til ca. en halv liter mælkeprodukt om dagen. Hvis du ikke drikker mælk, anbefales det at du tager et dagligt kalktilskud på 500 mg.

Calcium findes i:

  • mælk, yoghurt, ost
  • broccoli, hvidkål
  • sardiner
  • rejer
  • æg
  • bønner og bælgfrugter
  • nødder og sesamfrø

D-vitamin

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at du tager et dagligt D-vitamin tilskud på 10 mikrogram, gennem hele graviditeten. Calcium og D-vitamin hører sammen som ærtehalm. Man har nemlig brug for D-vitamin for at kunne optage det calcium, der findes i maden og sørge for, at det gavner barnet. En vis del D-vitamin får man gennem kosten, men kroppen fremstiller også selv D-vitamin, når man opholder sig i solen. Det er sådan, at jo mørkere hud, man har, desto sværere har den ved at fremstille D-vitamin via solen. Hvis man desuden også har en stor del af sin hud dækket, så kan det være nødvendigt, at man får målt sin D-vitamin status hos lægen, da tilskuddet i graviditeten muligvis skal være højere end de anbefalede 10 mikrogram.

D-vitamin findes i:

  • mælk, tykmælk, yoghurt
  • fisk og æg
  • solen
  • tabletter med D-vitamin

Undgå for meget A-vitamin

A-vitamin er vigtigt under udviklingen af det lille foster og behøves bl.a. for, at barnets syn skal udvikles normalt. Men alt for store doser i graviditetens første tid menes at kunne give en øget risiko for skader på fostret. Derfor skal man være forsigtig, og for ikke at risikere at overdosere, skal gravide undgå at spise lever og nyre. Det er dog fint nok at spise leverpostej, eftersom den ikke indeholder specielt meget A-vitamin. Gulerødder er også kendte for at indeholde godt med A-vitamin i form af betakaroten, hvilket er en type, man ikke kan overdosere ved at spise for mange – så bare spis løs. Hvis man spiser multivitamintabletter, så er det en god idé at tjekke, at de indeholder højst 1 milligram A-vitamin dagligt.

Jern

Mange gravide rammes af jernmangel, især fra uge 20 og derefter, da kroppen har øget sin blodvolumen med næsten 50 %, og barnet begynder at få et større behov for jern. At spise varieret og at prøve på også få C-vitaminer, der hjælper kroppen med at optage jernet, i måltidet, er en god strategi. Men det er langt fra altid, man lykkes med at komme op på de rigtige niveauer, og derfor anbefaler sundhedsstyrelsen et dagligt jerntilskud på 40-50 mg ferrojern fra graviditetsuge 10 og resten af graviditeten. Hvis man lider meget af kvalme, kan man evt vente med at starte på jerntilskuddet, til senest uge 18.

Jern findes i:

  • kød og blodpølse
  • fjerkræ, fisk og æg
  • bælgfrugter som ærter, bønner og linser
  • nødder og frø
  • fuldkornsprodukter
  • spinat og andre grønne bladgrøntsager
  • jerntabletter

Multivitamintabletter og kosttilskud

Hvis man vælger at tage en multivitamintablet under graviditeten, findes der multivitamintabletter, som er beregnet til gravide, hvor man får den anbefalede daglige dosis af de fleste vitaminer og mineraler. De indeholder den rigtige mængde folinsyre og D-vitamin – som man jo gerne vil have lidt ekstra styr på – og man slipper for at tage flere forskellige, eftersom det øger risikoen for, at man indtager for meget af noget af det. Man skal så kun supplere med jern og kalktilskud. Det er altid en god idé at fortælle sin jordemoder, hvilken type kosttilskud man tager, og lige netop når man er gravid, så er det unødvendigt at begynde med at tage nye, medmindre en læge eller jordemoder anbefaler det.

Faktatjekket af Nina Sepstrup, uddannet jordemoder.

Der er opstået en fejl, prøv igen senere.
Indlæser ...