Insemination og hjemmeinsemination

Der kan være mange forskellige grunde til, at man har brug for at benytte insemination for at kunne blive forælder. Det kan dreje sig om par, som trods mange forsøg endnu ikke har opnået graviditet, men inseminering er også blevet almindeligt i regnbuefamilier og en løsning for enlige, der længes efter at få børn. Fælles for alle behandlinger via sundhedsvæsenet er, at man først skal have lavet en fertilitetsudredning. Der er også nogle, der vælger hjemmeinsemination, som altså ikke betales af det offentlige, eller at benytte en privat fertilitetsklinik, hvor man selv betaler.

Hvad er insemination?

Insemination, eller inseminering, som det også kaldes, er en form for assisteret befrugtning, som kan hjælpe, når man ønsker at blive gravid. Der findes primært to typer insemination: med sæd fra en donor eller fra en partner.

Hvordan fungerer en insemination i en klinik?

Insemination i en klinik kan udføres på to forskellige måder: med sæd fra en partner eller en donor. Donorsæd kan bruges i flere forskellige situationer, fx til par af samme køn, enlige eller barnløse par, som ikke har eller ikke kan bruge deres egen sæd – fx hvis mandens sædkvalitet er for dårlig, eller hvis der er en kendt risiko for at videregive en alvorlig arvelig sygdom.

Insemination med partnerens sæd

Hvis et par ikke har været i stand til at opnå graviditet på naturlig vis, og man på baggrund af fertilitetsudredningen mener, at en insemination kunne være en vej frem, kan man få hjælp til at inseminere partnerens sæd. Dette kan gøres på lidt forskellige måder. Enten får man ”bare” hjælp til at indføre sædceller i livmoderhalsens åbning – såkaldt intracervikal insemination (ICI). Det gøres i forbindelse med ægløsningen og minder ret meget om den naturlige måde at blive gravid på (bortset fra selve samlejet naturligvis), men metoden lader til at give en bedre chance for at føre til en graviditet end tidsbestemt samleje. Dette anses for at være den enkleste form for insemination, men metoden stiller også højere krav til sædkvalitet og æggeledernes kvalitet.

Det mest almindelige er, at man bruger en mere avanceret metode, der kaldes intrauterin insemination (IUI). I modsætning til ICI udvælger man her de bedste sædceller, vasker dem og fører dem derefter direkte ind i livmoderen i forbindelse med ægløsningen. Det bringer sædcellerne tættere på ægget og øger chancerne for befrugtning. Dette er noget, man plejer at gøre i de tilfælde, hvor sædcellerne er langsomme eller ved uforklarlig barnløshed. Det er ikke ualmindeligt, at en insemination suppleres med, at den, der skal bære barnet, får en hormonbehandling for at stimulere ægløsningen og udvikle flere æg.

Insemination med donorsæd

Selve inseminationen med donorsæd foregår på samme måde, som hvis man havde brugt egen/partners sæd. Men det kræver dog en anden form for mental forberedelse, for hvis, det lykkes at blive gravid, kommer man til at vente et barn med gener fra en person, man ikke ved, hvem er. Man anbefales blandt andet have mødt og talt med en psykolog inden behandlingen. I Danmark kan man vælge mellem anonym og ikke-anonym sæddonation. Hvis donor er anonym vil donorens identitet altid være ukendt for både forældre og barn. Hvis man vælger en ikke-anonym donor, vil ens barn, hvis det ønsker det, have ret til at finde ud af, hvem det er, og opsøge donoren, når barnet er blevet voksen.

Det er også muligt at vælge en kendt sæddonor, som kan være en ven eller bekendt. Vælger man den løsning, er det vigtigt at få de juriske forhold omkring faderskab afklaret inden graviditeten. Det kan man få hjælp til, ved at kontakte familieretshuset.

Hvem kan få insemination gennem det offentlige?

Det første skridt for at få en insemination gennem det offentlige er at få en henvisning af sin læge til at få lavet en fertilitetsudredning. Man kan bede om en henvisning uanset om man er enlig, et lesbisk par eller en mand og en kvinde i et parforhold. Den person, der skal insemineres, skal selvfølgelig også have en livmoder og mulighed for at blive gravid.

For at få en udredning igennem det offentlige, skal man normalt opfylde følgende krav:

• Den, der skal bære barnet, må ikke være fyldt 40 år når henvisningen sendes.
• Par må maksimalt have et fælles barn.
• Enlige må maksimalt have et barn.
• Den der skal bære barnet må højst have et BMI på 35,0
• Være vurderet forældreegnet, i forhold til at kunne give barnet en stabil og tryg opvækst.

Hvad er hjemmeinsemination?

Hjemmeinsemination er en ret almindelig måde at blive forælder på for mange regnbuefamilier og enlige, der har fundet en sæddonor. Hjemmeinsemination indgår ikke i det danske sundhedssystem. Man køber alt udstyr selv, og der er altså ingen professionel overvågning af inseminationen. Men det er der jo heller ikke, ved alle de graviditeter der opstår på naturlig vis.

Noget, der dog er vigtigt at vide om hjemmeinsemination, er, at sæddonoren betragtes som en juridisk forælder sammen med den person, der bærer barnet. Det indebærer, at de sociale myndigheder er forpligtet til at undersøge og finde ud af, hvem den biologiske far er gennem en faderskabstest. Så sørg for at læse om de juridiske aspekter af hjemmeinsemination, inden I går i gang.

Hvordan laver man en hjemmeinsemination?

Ved en hjemmeinsemination bruger man en sprøjte, som man kan købe på apoteket eller sammen med et såkaldt insemineringssæt fra en netbutik. Derefter opsamler man sæden i en ren beholder, og fylder sprøjten med sæd og fører den så langt ind i skeden som muligt. Det bedste er, hvis den der afgiver og den, der tager imod, sæden, befinder sig samme sted, da sædceller hurtigt mister deres kvalitet, hvis de skal transporteres – især hvis de kommer i kontakt med luft eller udsættes for temperaturændringer. Det kan være en god ide at planlægge flere forsøg i forbindelse med ægløsningen for at øge chancerne. Noget andet, der også kan hjælpe, er, at modtageren ligger ned et stykke tid bagefter med numsen let løftet, da det begrænser mængden af sæd, der løber ud. Derefter skal man bare vente og lade kroppen gøre resten. Omkring to-tre uger efter inseminationen plejer man at kunne se på en graviditetstest, om det er lykkedes at blive gravid.

Forskellen mellem insemination og IVF?

IVF og insemination er begge en form for assisteret befrugtning, men den store forskel er, at ved IVF foregår selve befrugtningen uden for kroppen i et reagensglas. Det er altså en meget mere avanceret metode. Ved insemination placerer man sæden direkte i livmoderen på den person der ønsker at blive gravid – og befrugtningsprocessen finder sted inde i kroppen.

Hvad er chancerne for at blive gravid med insemination?

Der er en række faktorer, som påvirker chancerne for at blive gravid med insemination, fx om man har konstateret fertilitetsproblemer eller ej, men også alder – det er som regel lidt sværere at blive gravid, jo ældre man er. Men hvis en fertilitetsudredning viser, at man har gode forudsætninger for at blive gravid, så vurderes chancen for at blive gravid efter en insemination til at ligge på omkring 15-20 procent pr menstruationscyklus. Ved partnerinsemination kan chancen være lidt lavere, hvis man har fundet nedsat kvalitet af sædprøven.

Faktatjekket af Nina Sepstrup uddannet jordemoder