At aflevere sin baby til en barnepige første gang kan være svært for både store og små. Der er ikke noget, der er rigtigt eller forkert med hensyn til tidspunkt, eller hvordan man gør – det afhænger helt af både barnets personlighed, de voksnes behov og familiens situation. Man bør ganske enkelt gøre det, der føles bedst for en selv.
Selvom der er mange, som har en mening om dette, så er der ikke et bestemt tidspunkt eller en bestemt alder for, hvornår man kan overlade sin baby til en babysitter. Der er mange forskellige faktorer, der påvirker: barnets modenhed og personlighed, relationen til barnepigen, og hvor stort forælderens eller forældrenes behov for en pause er. Hvis man har et barn med kolik, så kan en forælders behov for at få et øjebliks hvile være enormt, mens det for et barn, der har problemer med separationer, kan være lige modsat – der er der et stort behov for at være tæt på lige netop en forælder. Man er ganske enkelt nødt til at prøve på at tilgodese alles behov.
Generelt vil små børn helst være sammen med deres forældre, men grænsen for, hvor længe de kan undvære dem, er forskellig. Prøv at finde tryghed i, at du kender dit barn bedst og ved, hvad det (og du) er moden til, og lad ikke andre blande sig i, hvad du gør med hensyn til barnepige. For nogle børn kan det fungere fint at blive passet af en tryg person flere dage om ugen fra en tidlig alder, mens andre har bedst af næsten aldrig at blive passet af andre under hele barndommen. Det handler udelukkende om, hvad der passer lige netop dit barn og jeres familie.
At blive bedsteforælder kan være noget af det største, man har oplevet, og forholdet mellem den nye og den ældste generation kan byde på masser af lykke og glæde for alle parter. Det er en gave til både barn og deres bedsteforældre, hvis de kan få mulighed for at skabe et tæt forhold til hinanden.
Men samtidig er der ikke mange, som har mulighed for det – ikke sjældent er bedsteforældre stadig på arbejdsmarkedet, når de får børnebørn, og en del bor langt væk. Da kan det være sværere at få hjælp med børnepasning og sørge for, at de får et tæt forhold. Men hvis I er så heldige, at I har den ældre generation lidt tættere på, og de har tid, så kan de måske være barnepassere. Alt efter hvordan I alle sammen ser på tingene, og om barnet er stort nok og vil, så kan de passe deres barnebarn en hel dag om ugen. Eller hente barnet i vuggestuen eller hos en dagplejemor og derefter passe barnet om natten. Det er ikke kun en tryg aflastning for forælderen og en glæde for bedsteforældrene og barnet, det er også en måde at styrke deres relation på. Så hvis du ved, at der findes en vilje, så vær ikke bange for at bede om hjælp.
Nogle gange er der ikke nogen familie eller venner i ens nærhed, som kan hjælpe med børnepasning, og da kan det i stedet være en løsning, hvis man har lyst og mulighed, at betale en udenforstående for at være barnepige. Da er det vigtigt at tænke på, at barnet har brug for at lære ham eller hende at kende, inden det afleveres hos vedkommende første gang, og at det er den samme person hver gang og ikke nye hele tiden. Hvis barnet bare får et trygt forhold til babysitteren, så kan en professionel barnepige fungere nøjagtigt lige så godt som et familiemedlem eller en ven.
En anden måde at gribe det her med børnepasning an på er at finde en ”børnepasningsbyttefamilie”. Altså en vennefamilie, I kender, og som I plejer at komme sammen med – sådan en familie kan blive en perfekt barnepige i et par timer, også selvom barnet er lille. Derefter kan I gøre gengæld med at passe deres barn, når der er behov for det. For nogle er det perfekt med et fast skema, der giver forældrene mulighed for alenetid med jævne mellemrum, og samtidig kan de føle sig trygge, når de ved, at barnet har det godt så længe.
Det er nogle ting, man kan tænke på, inden barnet skal have barnepige.
Faktatjekket af Tova Winbladh, autoriseret psykolog