Ved at fortsætte med brugen af denne hjemmeside, godkender du brugen af cookies. Du kan læse mere om cookies her

close

Din babys tøj

Din babys tøj

Din babys hud er blød og følsom. Vælg derfor behageligt babytøj uden miljøgifte eller hårde detaljer. Tøj i flere lag gør, at du kan regulere, så barnet ikke får det for varmt eller for koldt.

Det er sjovt at købe rigtigt småt, sødt tøj - men husk, at det nyfødte barn ikke har så store behov. Vælg tøj i luftig kvalitet. Bomuld og uld (tjek, at det ikke kradser) lader huden ånde på en god måde.
Undgå syntetisk materiale og tøj, som sidder for tæt.
De fleste køber i starten størrelse 50-56, tøj som kan bruges i ca. 2 uger. Størrelse 60 eller 62 kan barnet have lidt længere tid, så det kan være en god idé at ønske sig den størrelse af familie og venner, som kommer med gaver. Størrelsesguide til forskellige aldre og gode vaskeråd finder du her.

Husk, når du køber babytøj:
• Vask alt det tøj, du køber, inden du tager det i brug. Det gør, at indholdet af farlige stoffer, som ofte findes i nyproduceret tøj, reduceres.
• Undgå at købe børnetøj med gummitryk, da de kan indeholde giftige blødgørere, såkaldte ftalater. Plasttryk, som indeholder ftalater føles bløde og gummiagtige. Sørg for, at dit barn ikke får fat i eller sutter på den slags tekstiltryk.
• Vælg økologiske, miljø- eller Svanemærkede produkter, når du køber nyt.
• Køb gerne børnetøj secondhand. Brugt tøj er godt for miljøet og indeholder færre kemikalier. Det er blødt og hyggeligt, da det allerede er blevet brugt og vasket en del.
• Vælg tøj, som er nemt at tage af, når du skal skifte ble, fx bukser eller bodys som knappes op i skridtet.
• Køb trøjer og bodys, som er lette at trække over barnet hoved, med en stor halsudskæring hvor stoffet er bukket om.
• Undgå tøj med lynlås eller store knapper som er i kontakt med barnets hud. Nattøj fra en del andre lande har ofte knaplukning bagpå, som kan være ubehageligt for børn, der sover på ryggen.

Sådan tjekker du, om barnet har det for varmt eller koldt
Da din babys indre termostat ikke er fuldt udviklet de første år, har han eller hun svært ved at regulere sin egen kropstemperatur. Et spædbarn, som er alt for varmt klædt på, fx når du går indendørs med vognen, har det ikke godt. Det bliver pibet og får måske forbigående røde varmeknopper.
Tjek barnets temperatur ved at lægge hånden på dets nakke. Hvis nakken føles varm, har barnet det godt. Tag et lag tøj af, eller fold dynen væk i vognen, hvis nakken føles svedig.
Hvis det er koldt ude, så mærk af og til på de små fingre, også selvom de er i vanter. Varm aldrig frosne fingre med varmt vand, læg dem i dine varme hænder eller i din armhule, hvis du selv har fået kolde hænder.
Barnets næsetip er også følsom for kulde og blæst - og svær at klæde på! - så vær ikke ude for længe, når det er rigtigt koldt udenfor.

Huen beskytter mod vind og træk
Hvis det er vinter eller køligt de første måneder af din babys liv, kan det være godt med en ordentlig hue. Men selv når det er sommer, så lad din baby få en tynd bomuldshue på udendørs de første seks måneder, den beskytter mod vind og træk.

Båndet, som du kan binde under hagen, er en fordel, huen sætter sig nemt skævt eller ned over øjnene, når babyen drejer hovedet. Når barnet bliver større, opdager det måske, hvor sjovt det er at trække huen af, hvis der ikke findes et bånd, som holder den på plads. Men bind ikke båndet under hagen for hårdt, det må ikke skære ind i huden.En solhat med en ordentlig skærm er god på de lyse sommerdage, i hvert fald for børn som kan sidde op og have nytte af skærmen. Husk også på, at barnet aldrig bør sidde i direkte solskin.

Sko, sokker eller futter?
Sko behøver barnet ikke, før det begynder at stå og gå. Selvfølgelig kan det være sjovt at købe et par bittesmå bløde babysko, men det er ikke så behageligt som sokker og futter, så længe dit barn sidder eller ligger i vognen.
Allerbedst er det for barnet at lære at gå barfodet, indendørs eller udenfor når årstiden tillader det. Så udvikles alle fodens muskler på en naturlig måde.De første sko skal være gode og fremstillet i åndbart materiale. De skal være brede og bløde foran, have skridsikre såler og være stive bagtil, så foden får støtte.
Der er opstået en fejl, prøv igen senere.
Indlæser ...