Når babyen gylper

Rigtig mange babyer gylper overskydende mælk op en gang imellem. Nogle børn gylper mere, andre mindre. Denne type af gylp er ikke ubehagelig for barnet, og så længe det lader til at have det godt og tager på i vægt, er der ikke noget at være bekymret over. Men hvis babyen gylper i kaskader, bør det undersøges af lægen.

Når barnet bliver ældre og begynder at spise mad med en lidt mere fast konsistens, gylper det højst sandsynligt ikke lige så meget som før.

Hvorfor gylper babyer efter amning eller modermælkserstatning?

Babyer kan gylpe, når de har fået modermælkserstatning eller er blevet ammet, og det skyldes som regel, at barnet drikker mere, end der er plads til i mavesækken og der derfor sker en slags overløb af mælk ved den umodne mavemund. Baby kan også gylpe i forbindelse med en bøvs, hvor der sammen med luften fra bøvsen kommer mælk med op.

Og hvis du har prøvet at løfte eller lave sjov med barnet, lige efter det har spist, så gør du det nok ikke igen, da tryk på mavesækken f.eks. i forbindelse med leg, også kan medføre at barnet gylper.

Hvis barnet er meget sultent, kan det blive alt for ivrigt, når tiden er inde til at spise. Da kan man nemt risikere, at barnet sluger meget luft og er nødt til at bøvse. Med luften kan barnet få lidt af den mad op, som det spiste sidst – i form af et lille gylp.

Der er nogle ting, du kan prøve, hvis barnet gylper meget:

• Sørg for, at barnet holder små pauser, når det spiser, så det får mulighed for at bøvse og undgå at bøvse baby af ved at hænge ham/hende over skulderen, da det vil medføre tryk på den lille fyldte mavesæk og dermed større risiko for at der gylpes.
  
  
• Undgå at udsætte barnet for megen bevægelse eller fysisk aktivitet direkte efter måltidet.
  
  
• Prøv at give barnet mindre mad (men oftere) i en periode og se, om det hjælper.
  
  
• Hvis du ammer, kan du prøve at malke lidt ud, inden barnet skal spise, så løber mælken lidt langsommere.
  
  
• Hvis du giver barnet flaske, så prøv at bruge en flaske med et mindre hul i sutten.
  
  
• Lad barnet sidde halvvejs op i stedet for at ligge ned, når det spiser samt efter måltidet, så noget af indholdet fra mavesækken kan nå at komme ned i tarmen.
  
  
• Hvis barnet gylper i søvne, så er det en god idé at tænke på, hvor meget mad, man giver det. Længslen efter søvn er ofte stor, og nogle gange resulterer det måske i, at man lader barnet overspise, inden det skal sove. Prøv at mindske lidt og se, om det hjælper.

Opkastninger og gylp, der skyldes sygdom

Nogle gange kan opkastninger og gylp også skyldes, at barnet har fået en infektion. Maveinfluenza begynder ofte med opkastninger og efterfølges af løs afføring eller diarré et par dage senere. Hvis barnet har slimet gylp eller gylper snot op, og det samtidig er snottet eller hoster, så skyldes det sandsynligvis forkølelse. Nogle gange kan infektioner som mellemørebetændelse eller urinvejsinfektion (blærebetændelse) faktisk også give opkast. En forstoppelse, som har stået på et stykke tid, kan også resultere i, at barnet kaster op. Kontakt læge eller sundhedsplejerske, hvis barnet ikke har haft afføring usædvanligt længe, taber sig, bliver mere træt og vil sove mere, eller hvis der ikke kommer så meget tis i bleen som vanligt.

Hvis baby gylper rigtig meget eller hvis baby græder i forbindelse med gylp, bør det vendes med lægen, da det så kan skyldes refluks.

Komælksallergi og glutenintolerance

Hvis barnet begynder at gylpe mere i forbindelse med, at det begynder at drikke modermælkserstatning eller vælling, kan det skyldes komælksallergi. Omkring to procent af alle spædbørn har en sådan allergi, og opkast er et af de mest almindelige symptomer. Komælksallergi, som ikke er det samme som at være laktoseintolerant, plejer barnet at vokse fra, når det er 2-4 år gammelt, men nogle har stadig allergien som voksne. Hvis barnet rammes af mavebesvær og taber sig, når det er startet på almindelig mad, vil sundhedsplejersken sandsynligvis henvise til en læge for at tjekke, om det kan dreje sig om glutenintolerance eller allergi mod noget andet i barnets kost.

Faktatjekket af Vibeke Dueholm Gintberg, Læge